Statsborgerskab - hvordan kan jeg blive dansk statsborger?
Dansk statsborgerskab kan opnås på flere måder. Her på siden kan du læse, hvordan man kan blive dansk statsborger. Der er ingen forskel på statsborgerskab og indfødsret. Ordene betyder det samme. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab.
Dansk statsborgerskab kan fås på én af følgende måder:
- Automatisk ved fødslen.
- Automatisk ved forældrenes ægteskab efter fødslen.
- Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12 år.
- Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger eller tidligere dansk statsborger.
- Ved naturalisation, det vil sige ved lov.
1. Statsborgerskab ved fødslen
Det er dine forældres statsborgerskab, der har betydning for, om du er dansk statsborger ved fødslen. De nærmere regler findes i indfødsretsloven. Det er den gældende lov på tidspunktet for din fødsel, der er afgørende for, hvilke regler der gælder for dig:
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet har indgået ægteskab, har du fået dansk statsborgerskab, hvis du er født:
- før den 1. januar 1979, og din far er dansk, eller
- den 1. januar 1979 eller senere, og din mor eller far er dansk.
Hvis du er født af forældre, som på fødselstidspunktet ikke har indgået ægteskab, har du erhvervet dansk statsborgerskab:
- hvis din mor er dansk, uanset hvornår du er født, eller
- hvis kun din far er dansk, og du er født i Danmark den 1.
februar 1999 eller senere
Hvis din mor er udenlandsk, og din far er dansk, og du enten er født før 1. februar 1999, eller du er født i udlandet, er du således ikke dansk statsborger. Hvis dine forældre senere indgår ægteskab, bliver du dog dansk med virkning fra ægteskabets indgåelse.
Den gældende indfødsretslov
Ifølge § 1 i den gældende indfødsretslov erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift, og enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder uanset, hvor i verden barnet er født.
Er barnets forældre ikke gift ved fødslen, får barnet automatisk dansk indfødsret, hvis moderen er dansk. Er moderen udlænding og faderen dansk, får barnet kun automatisk dansk indfødsret, hvis barnet er født i Danmark. Er barnet derimod født i udlandet, skal barnet søge om dansk indfødsret ved naturalisation.
Læs mere i indfødsretslovens § 1.
2. Statsborgerskab ved forældrenes ægteskab efter fødslen
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet automatisk dansk indfødsret, hvis de biologiske forældre gifter sig efter barnets fødsel. Dette gælder uanset, at forældrene senere bliver separeret eller skilt.
Desuden et det en betingelse, at barnet er under 18 år, ugift og ikke har fået dansk indfødsret ved fødslen.
Læs mere i indfødsretslovens § 2.
3. Statsborgerskab ved adoption
Adoptivbørn under 12 år
Udenlandske børn under 12 år, som er adopterede ved en dansk adoptionsbevilling eller en anerkendt udenlandsk afgørelse, bliver automatisk danske som følge af adoptionen, hvis barnet adopteres af:
- en ugift dansk statsborger, eller
- et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk.
Barnet får dansk indfødsret fra det tidspunkt, hvor adoptionens retsvirkninger indtræder. Det er en betingelse, at adoptionen anerkendes efter dansk ret.
Stedbørn, der adopteres af danske statsborgere, kan kun få dansk indfødsret ved naturalisation, det vil sige efter ansøgning ved lov.
For børn under 12 år, er der ikke noget krav om ophold her i landet, og de skal ikke dokumentere danskkundskaber eller lign.
Læs mere i indfødsretslovens § 2A.
Adoptivbørn over 12 år
Udenlandske børn over 12 år, der adopteres af danske statsborgere, får ikke automatisk indfødsret.
Disse børn kan derfor alene få dansk indfødsret ved naturalisation, dvs. ved lov.
Adoptivbørn over 12 år skal derfor indgive en ansøgning om dansk indfødsret hos den lokale politistation og skal i den forbindelse dokumentere danskkundskaber mv. og skal have opholdt sig her i riget i 2 år.
4. Statsborgerskab ved erklæring
Der gælder en særlig procedure for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring for:
- nordiske statsborgere (statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige) og
- tidligere danske statsborgere, der ønsker at generhverve indfødsretten.
Disse kan under visse betingelser blive danske statsborgere ved at afgive erklæring over for en statsforvaltning, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. Erklæring afgives på et særligt skema.
Statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige kan således afgive erklæring over for en statsforvaltning, hvis de:
- er mellem 18 og 23 år,
- på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget,
- har haft deres bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
- er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 (andre retsfølger af den strafbare handling), og
- ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse.
Det er endvidere en betingelse, at den, der afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab, mister sit statsborgerskab i andre stater, ligesom det er en betingelse, at den pågældende har lovligt ophold her i riget.
Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor anklage-myndigheden har nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere - henhold til indfødsretslovens § 3, stk. 2
Endvidere kan statsborgere fra Finland, Island, Norge og Sverige afgive erklæring over for en statsforvaltning, hvis de:
- har erhvervet statsborgerskab i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation (dvs. ikke efter ansøgning, men f.eks. ved fødsel),
- er fyldt 18 år,
- har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år, og
- ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan sidestilles med frihedsstraf.
Det er endvidere en betingelse, at den, der afgiver erklæring, godtgør, at den pågældende ved erhvervelsen af dansk statsborgerskab, mister sit statsborgerskab i andre stater, ligesom det er en betingelse, at den pågældende har lovligt ophold her i riget.
Erklæring kan ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
Erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret for nordiske statsborgere - i henhold til indfødsretslovens § 3, stk. 3
Herudover findes der særlige erklæringsbestemmelser om generhvervelse af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere, som er født danske, men senere har fortabt det danske statsborgerskab, fordi de er blevet statsborgere i et andet land.
Erklæring om generhvervelse af dansk indfødsret for tidligere danske statsborgere - i henhold til indfødsretslovens § 4
Afvisning af en erklæring kan påklages til Justitssministeriet. Klagen skal sendes til statsforvaltningen, der sender klagen til ministeriet sammen med sagens akter.
Læs mere i indfødsretslovens §§ 3-5.
Der henvises endvidere til statsforvaltningernes hjemmeside: www.statsforvaltning.dk samt til Rigsombudsmanden på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland på Statsministeriets hjemmeside: www.stm.dk.
5. Statsborgerskab ved naturalisation
Hvis du ikke opfylder nogen af de betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, som er nævnt ovenfor, kan du ansøge om at få dansk statsborgerskab. Du skal i så fald opfylde en række betingelser, som Folketinget har fastlagt.
Hvis du opfylder betingelserne, kan du blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Du vil blive dansk statsborger, når lovforslaget er vedtaget, og loven er trådt i kraft. Dette kaldes at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Du kan læse, hvilke betingelser der skal opfyldes her.