Kan man miste sit danske statsborgerskab automatisk?
Erhvervelse af andet statsborgerskab end dansk efter ansøgning eller samtykke
Hvis du som dansk statsborger opnår statsborgerskab i et andet land efter ansøgning eller udtrykkeligt samtykke, mister du automatisk dit danske statsborgerskab.
Det samme gælder, hvis du erhverver fremmed statsborgerskab ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land.
Erhvervelse af andet statsborgerskab sammen med en forælder
Et ugift barn under 18 år mister også sit danske statsborgerskab, hvis barnet bliver fremmed statsborger, fordi en af dets forældre, som har forældremyndigheden eller del i denne, erhverver statsborgerskab i et andet land på én af de to ovennævnte måder. Dette gælder dog ikke, hvis den anden forælder fortsat er dansk statsborger og ligeledes har del i forældremyndigheden.
Automatisk erhvervelse af andet statsborgerskab end dansk
Du mister ikke dit danske statsborgerskab, hvis du har fået et fremmed statsborgerskab automatisk, for eksempel ved indgåelse af ægteskab.
Danske statsborgere født i udlandet
Hvis du er født i udlandet og har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, risikerer du desuden at fortabe dit danske statsborgerskab, når du fylder 22 år, hvis du:
- aldrig har boet i Danmark og
- ikke har opholdt dig her i riget under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark.
Ophold i Danmark af sammenlagt mindst 1 års varighed forud for, at du fylder 22 år, vil efter praksis være tilstrækkeligt til, at indfødsretten anses for bevaret. Tilsvarende vil bopæl i Danmark i mindst 3 måneder forud for, at du fylder 22 år, efter praksis være tilstrækkeligt.
Det er dog en forudsætning for, at bopæl i Danmark kan lægges til grund for bevarelse af dit danske statsborgerskab, at bopælen er registreret i Det Centrale Personregister (CPR-registret).
Det er endvidere en forudsætning for bevarelse, at dine ophold og din eventuelle bopæl i Danmark i øvrigt kan dokumenteres.
Hvis du ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneder, og du ikke har haft ophold i Danmark af sammenlagt mindst 1 års varighed, kan justitsministeren dog efter ansøgning indgivet inden din 22 års fødselsdag tillade, at indfødsretten bevares, hvis du opfylder betingelserne for at kunne meddeles dispensation.
Hvis du først søger om bevis for dit danske statsborgerskab, efter at du er fyldt 22 år, har ministeriet ingen mulighed for at dispensere fra kravet om bopæl i mindst 3 måneder eller et sammenlagt ophold af mindst 1 års varighed.
Det bemærkes, at bopæl i et andet nordisk land i sammenlagt mindst 7 år ligestilles med bopæl i Danmark. Det er en forudsætning for, at bopæl i et andet nordisk land kan lægges til grund for bevarelse af dit danske statsborgerskab, at bopælen er registreret i et nordisk folkeregister.
Hvis du ikke har haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneder, og du ikke har haft ophold i Danmark af sammenlagt mindst 1 års varighed, og du søger om bevarelse af dit danske statsborgerskab, vil ministeriet udover varigheden af de sammenlagte ophold i Danmark blandt andet lægge vægt på en række øvrige tilknytningsmomenter, der kan dokumentere samhørighed med Danmark. Jo kortere de samlede ophold i Danmark har været, jo flere krav stilles der til samhørigheden med Danmark i øvrigt.
Der lægges ved vurderingen blandt andet vægt på kendskab til det danske sprog, kontakten til familie og venner i Danmark, kontakt til danske kredse, foreninger, skoler, kirker el.lign. i udlandet, højskole- eller andre uddannelsesophold i Danmark, aftjening af værnepligt, antallet af ferieophold i Danmark, herunder om opholdene har været af regelmæssig karakter, og om opholdene hovedsageligt er foretaget som barn og dermed ikke nødvendigvis dokumenterer et så stort kendskab til landet, samt mulighederne for at besøge Danmark, herunder om bopælslandet ligger langt fra Danmark, og om mulighederne har været begrænset i økonomiske henseende.
Hvis du først søger om bevis for dit danske statsborgerskab, efter at du er fyldt 22 år, har ministeriet ingen mulighed for at dispensere. Du vil herefter alene kunne få bevis for dit danske statsborgerskab, hvis du kan dokumentere, at du har haft bopæl i Danmark i mindst 3 måneder (registreret i CPR-registret) eller har haft et sammenlagt ophold i Danmark af mindst 1 års varighed forud for det fyldte 22. år.
Du fortaber ikke din danske indfødsret, hvis du derved bliver statsløs. Det er dog en betingelse, at du er fyldt eller fylder 22 år efter den 1. februar 1999.
Ansøgning om bevarelse af dit danske statsborgerskab indgives på et særligt ansøgningsskema.
Du kan hente ansøgningsskemaet her eller hos en dansk repræsentation i udlandet.
Det er vigtigt, at du udfylder ansøgningsskemaet omhyggeligt, og at du i den forbindelse beskriver, hvor, hvornår og hvor længe du har opholdt dig i Danmark, samt hvilke familie- og venskabsrelationer du har i Danmark.
Du kan på sidste side af ansøgningsskemaet se, hvilken dokumentation du skal vedlægge.
Ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet (ambassade eller konsulat) eller indgives eller sendes direkte til Justitsministeriet.
Hvis du indgiver ansøgningen til en dansk repræsentation, må du påregne, at der skal betales et gebyr til repræsentationen. Repræsentationen gennemgår ansøgningsskemaet og de vedlagte bilag. Repræsentationen sender herefter ansøgningen til Justitsministeriet.
Justitsministeriet undersøger, om du opfylder betingelserne i indfødsretsloven for at have erhvervet og bevaret dansk statsborgerskab.
Ministeriet giver dig besked, når din ansøgning er færdigbehandlet.
Der henvises nærmere til § 8 i Bekendtgørelse af lov om dansk indfødsret (indfødsretsloven).
I forbindelse med en behandling af en ansøgning om bevis for dansk statsborgerskab fastlægges det først, om du har erhvervet dansk statsborgerskab f.eks. ved fødslen. Det er den indfødsretslov, der var gældende, da du blev født, der er afgørende for, om du erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen.
Der henvises nærmere til afsnittet: Har jeg fået dansk statsborgerskab ved fødslen?
Ved afgørelsen af, om du har bevaret dit danske statsborgerskab udover det fyldte 22. år, er det den indfødsretslov, der er eller var gældende ved dit fyldte 22. år, der er afgørende. Afgørelsen af, om du har bevaret dit danske statsborgerskab, skal derfor foretages så tæt som muligt på det fyldte 22. år.