Til forsiden

Klagemuligheder

Det er Udlændingeservice, som i første omgang træffer afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Hvis Udlændingeservice giver afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, kan ansøgeren klage til Integrationsministeriet. Det vil fremgå af Udlændingeservices afgørelse, hvordan man klager.

Hvis ansøgeren befinder sig i Danmark, vil han eller hun normalt skulle forlade landet, mens Integrationsministeriet behandler klagesagen.

Hvis klagen vedrører, at en opholdstilladelse er blevet inddraget eller nægtet forlænget, vil udlændingen derimod ofte kunne blive i landet, mens klagesagen behandles. Det er dog en betingelse, at klagen er indgivet senest 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Også disse klageregler vil i givet fald fremgå af Udlændingeservices afgørelse.

Hvis Integrationsministeriet er uenig i Udlændingeservices afgørelse, vil det resultere i en tilladelse (omgørelse). Er Integrationsministeriet derimod enig i Udlændingeservices afgørelse, vil det resultere i et afslag (stadfæstelse).



Senest opdateret: 28-10-2008
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice