Familiesammenføring i Grønland
Familiesammenføring i Grønland – og ophold i Grønland på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller grønlandsk/dansk afstamning.
En udlænding, som har familie i Grønland, har mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring i den for Grønland gældende udlændingelov.
Ansøgninger om familiesammenføring i Grønland behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans efter Anordning nr. 150 af 23. februar 2001 – ”Anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven”.
Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt, gives til:
- Ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere
- Børn under 18 år
- Forældre over 60 år
- Andre med en familiemæssig eller lignende tilknytning til en person, der bor fast i Grønland
Opholdstilladelsen er i første omgang tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse, hvis udlændingen stadig opfylder betingelserne. Der er mulighed for, at udlændingen efter 3 år kan få en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.
En opholdstilladelse som familiesammenført giver normalt udlændingen ret til at arbejde i Grønland.
Bemærk: Grønland er ikke medlem af EU. De særlige regler for familiesammenføring for udlændinge, der er EU/EØS-statsborgere eller er statsborgere i Schweiz, gælder derfor ikke i Grønland.
Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, og udlændinge, som er af grønlandsk/dansk afstamning har også mulighed for at få opholdstilladelse i Grønland efter den i Grønland gældende udlændingelov. Du kan læse mere herom nedenfor.
Opholdstilladelsen giver normalt udlændingen ret til at arbejde i Grønland.
Nordiske statsborgere, statsborgere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, kan frit indrejse, opholde sig, studere og arbejde i Grønland. De behøver altså ikke visum eller opholds- eller arbejdstilladelse.
Nordiske statsborgere, kan indrejse i Grønland uden pas. En nordisk statsborger i Grønland, skal dog kunne identificere sig, hvis det er nødvendigt. Det kan være tilfældet, hvis han eller hun skal overnatte på hotel eller lignende. Et kørekort eller et hævekort vil i så fald være tilstrækkeligt.
Kan familien følge med?
Er familiemedlemmerne selv nordiske statsborgere, skal de ikke søge om familiesammenføring. De kan indrejse og opholde sig i Grønland efter de regler, der gælder for nordiske statsborgere.
Udlændinge som har opholdstilladelse i Danmark
Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker at tage ophold i Grønland i kortere tid fx familiebesøg, ferie eller lignende skal søge om indrejsetilladelse i Grønland. En opholdstilladelse i Danmark giver ikke ret til ophold i Grønland.
Ansøgning om indrejsetilladelse i Grønland indgives til Udlændingestyrelsen ved brev med oplysning om varigheden og formålet med opholdet i Grønland.
En udlænding har mulighed for at opnå opholdstilladelse i Grønland efter reglerne om familiesammenføring, hvis han/hun har en ægtefælle, en registreret partner eller en fast samlever i Grønland.
En række krav skal dog være opfyldt. Der er krav til både ægtefællerne/partnerne/samleverne og ægteskabet/partnersskabet/samlivet. Der er også en række specifikke krav til den ægtefælle/partner/samlever, som bor i Grønland (også kaldet referencen) Det drejer sig navnlig om grundlaget for referencens ophold i Grønland, om hans/hendes evne til at forsørge sin ægtefælle/partner/samlever, og om hans/hendes boligforhold.
Nedenfor følger en kort oversigt over de forskellige krav, som ægtefællerne/partnerne/samleverne skal leve op til.
Krav til ægteskabet/det registrerede partnerskab
- Ægteskabet/det registrerede partnerskab skal kunne anerkendes efter grønlandsk lov
- Ægteskabet/det registrerede partnerskab må ikke være indgået proforma, dvs med det afgørende formål at få opholdstilladelse til den udenlandske ægtefælle/partner.
Krav til ægtefællerne/partnerne/samleverne
- Begge ægtefæller/partnere/samlevere skal normalt være over 25 år (se nærmere nedenfor)
- Ægtefællerne/partnerne/samleverne skal bo sammen på den samme adresse i Grønland, når den udenlandske ægtefælle/partner/samlever har fået opholdstilladelse i Grønland; det såkaldte samlivskrav
- Hvis ægtefællen/partneren/samleveren ikke har dansk indfødsret skal ægtefællernes/partnernes/det samlevende pars tilknytning til Grønland, som udgangspunkt mindst svare til ægtefællernes/partnernes eller det samlevende pars tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav
OBS: Hvis det er utvivlsomt, at ægteskabet/partnerskabet/samlivet er indgået efter den i Grønland boende persons eget ønske, eller særlige personlige forhold øvrigt taler herfor, kan der gives opholdstilladelse i Grønland, hvis parterne er over 18 år.
Krav til ægtefællen/partneren/samleveren i Grønland
Ægtefællen/ partneren/samleveren i Grønland (referencen) skal:
- have dansk indfødsret eller være nordisk statsborger, eller
- være flygtning i Grønland, eller
- have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i Grønland i mere end de sidste 3 år
Ægtefællen/partneren/samleveren i Grønland (referencen) skal desuden:
- bo fast i Grønland, og normalt også
- råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (det såkaldte boligkrav), og normalt også
- kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle/partner/samlever (det såkaldte forsørgelseskrav). Kravet stilles ikke hvis ægtefællen/partneren/samleveren i Grønland har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller flygtning.
Særlige krav til samlevende par
For samlevende par, som ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab, gælder tillige, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast.
Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, og det afgøres efter en konkret vurdering, om et parforhold har haft en sådan fasthed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv i udlandet og i Grønland. I almindelighed antages, at 1 ½ til 2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed. Det skal normalt kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i 1 1/2 – 2 år på den samme adresse, fx i form af fælles huslejekontrakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bankkonti.
Hvis referencen i Grønland ikke har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning, er det en betingelse, at han/hun påtager sig at forsørge sin udenlandske samlever ved at underskrive en garantierklæring.
Skal alle betingelser være opfyldt?
Hvis man ikke er omfattet af den personkreds, som, efter den for Grønland gældende udlændingelov, er fritaget for at opfylde betingelserne - dvs. er dansk eller og nordisk statsborger eller er flygtning -, skal man normalt regne med, at alle betingelser skal være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor en udenlandsk ægtefælle/partner/samlever kan få familiesammenføring, selvom en eller flere betingelser ikke er opfyldt.
En afgørelse af, om den udenlandske ægtefælle/partner/samlever kan få fritagelse for en eller flere af betingelserne, kan først træffes, når Udlændingestyrelsen har modtaget og behandlet en ansøgning om opholdstilladelse.
Nedenfor kan du læse mere om, i hvilke situationer en fritagelse for betingelserne typisk kan komme på tale.
I overensstemmelse med Grønlands internationale forpligtelse til at beskytte retten til familieliv kan navnlig følgende betingelser fraviges for særlige grupper af ansøgere:
- tilknytningskravet
- boligkravet
- forsørgelseskravet
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ægtefællen/partneren/samleveren i Grønland har et særbarn i Grønland, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med, og samværet som udgangspunkt finder sted i normalt omfang. (Et særbarn er et barn, som den i Grønland bosiddende person har sammen med en anden person end sin nuværende ægtefælle/partner/samlever, fx et barn fra et tidligere forhold).
Det kan også være tilfældet, hvis alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller høj alder hos ægtefællen/partneren/samleveren i Grønland indebærer, at det vil være humanitært uforsvarligt at henvise ham/hende til at tage ophold i ægtefællens/partnerens/samleverens hjemland, hvor han/hun ikke kan tilbydes pasnings – eller behandlingsmuligheder.
Familiesammenføring med egne børn
Mindreårige udlændinge, hvis forældre bor fast i Grønland, kan få opholdstilladelse i Grønland efter reglerne om familiesammenføring, når en række betingelser er opfyldt:
- barnet skal være under 18 år, når ansøgningen indgives
- familieforholdet skal være dokumenteret
- barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene, som har forældremyndigheden/del i forældremyndigheden
- barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, fx ved ægteskab eller fast samlivsforhold.
Alle betingelser skal være opfyldt.
Herudover kan der i visse tilfælde blive stillet krav om, at
- forælderen, der bor i Grønland, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav
- forælderen, der bor i Grønland, kan forsørge barnet; det såkaldte forsørgelseskrav. Hvis forælderen i Grønland har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning stilles kravet ikke.
Hvis forælderen i Grønland ikke har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning, vil kravene normalt blive stillet, hvis der - efter eget valg - ikke har været personlig kontakt mellem forælderen i Grønland og barnet i en længere periode forud for ansøgningens indgivelse.
Forældre
Udenlandske forældre til et barn, som er fastboende i Grønland, kan få opholdstilladelse i Grønland, når følgende betingelser er opfyldt:
- familieforholdet er dokumenteret,´
- barnet i Grønland har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller har flygtningestatus
- forælderen er over 60 år, når ansøgningen indgives.
Opholdstilladelsen er betinget af, at barnet i Grønland påtager sig at forsørge forælderen ved at underskrive en garantierklæring.
Opholdstilladelsen er endvidere normalt også betinget af, at barnet i Grønland
- kan forsørge forælderen, og
- råder over sin egen bolig af rimelig størrelse
Andre
Andre udlændinge, som har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til familie, der er fastboende i Grønland, kan også i ganske særlige tilfælde få opholdstilladelse i Grønland. Det kan fx være:
- et adoptivbarn - som led i familieadoption,
- et plejebarn,
- ophold hos nære slægtninge, eller
- forældre til et barn i Grønland, som ikke er dansk eller nordisk statsborger eller har flygtningestatus
Udlændingestyrelsen foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis ansøgeren har en familiemæssig tilknytning til den person, der er fastboende i Grønland, er det et krav, at der er tale om en stærk tilknytning til vedkommende, der rækker ud over den tilknytning, som familieforholdet normalt giver.
Opholdstilladelsen er desuden betinget af, at den person, der er fastboende i Grønland, påtager sig at forsørge ansøgeren ved at underskrive en garantierklæring.
Opholdstilladelsen er normalt også betinget af, at den person, der er fastboende i Grønland
- kan forsørge ansøgeren og
- råder over sin egen bolig af rimelig størrelse
Udlændinge som
- tidligere har haft dansk indfødsret (og den ikke er frakendt ved dom) eller
- er af grønlandsk/dansk afstamning
har mulighed for at få opholdstilladelse i Grønland.
Ansøgningen indgives på et særligt ansøgningsskema GL/SG2. Læs mere herom nedenfor.
På denne side kan du læse mere om, hvordan du søger om familiesammenføring i Grønland – eller ophold på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller grønlandsk/dansk afstamning m.v.
Du kan vælge mellem 4 ansøgningspakker:
Ægtefællesammenføring
> GL/FA1
Familiesammenføring med børn
> GL/FA2
Familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer
> GL/SG1
Opholdstilladelse i Grønland på baggrund af tidligere dansk indfødsret eller grønlandsk/dansk afstamning
> GL/SG2
Man kan desuden få udleveret ansøgningspakkerne i papirform på den danske repræsentation i hjemlandet og hos politiet i Grønland.
Hvor skal ansøgningen indgives?
En opholdstilladelse skal som udgangspunkt være opnået inden indrejsen i Grønland. En ansøgning om opholdstilladelse indgives i ansøgerens hjemland. I visse tilfælde kan en udlænding, som befinder sig i Grønland, dog indgive ansøgningen i Grønland. Det afhænger først og fremmest af på hvilket grundlag, han eller hun opholder sig i Grønland.
Personer, som allerede har en anden opholdstilladelse i Grønland, har et gyldigt visum eller er fritaget for krav om visum, kan som udgangspunkt indgive ansøgningen om opholdstilladelse i Grønland.
Personer, som opholder sig i Grønland på såkaldt processuelt ophold, dvs. har ret til at opholde sig i Grønland, men ikke har opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke indgive og få behandlet sin ansøgning i Grønland.
Der kan dog være være særlige situationer, hvor en ansøger – på trods af, at han eller hun ikke opholder sig lovligt i Grønland – har mulighed for at indgive sin ansøgning om familiesammenføring i Grønland.
Det kan fx være tilfældet, hvis det er forbundet med væsentlig ulempe for ansøgeren og dennes ægtefælle/partner/samlever, der bor i Grønland og eventuelle børn, der ligeledes bor i Grønland, at ansøgeren skal udrejse og søge om familiesammenføring fra hjemlandet. I vurderingen heraf vil det også kunne indgå, om det er sandsynligt, at ansøgningen vil kunne imødekommes.
Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøgning, der indgives i Grønland, kan behandles.
Hvis ansøgningen indgives i hjemlandet
En ansøgning om opholdstilladelse kan indgives ved en dansk repræsentation, dvs. en ambassade eller et generalkonsulat, i ansøgerens hjemland. Når ansøgeren har udfyldt og afleveret skemaet, sender repræsentationen ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvor den bliver behandlet.
Har ansøgeren boet lovligt i et andet land i mere end de sidste tre måneder, kan ansøgningen også indgives på en repræsentation i dette land. Hvis der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor ansøgeren bor, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at ansøgningen kan indgives i et andet land. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du hente oplysninger om danske repræsentationer i udlandet.
Hvis ansøgningen indgives i Danmark
En ansøgning om opholdstilladelse i Grønland kan indgives i Danmark, hvis ansøgeren opholder sig lovligt her i landet. Ansøgningen kan indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgningen endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.
Hvis ansøgningen indgives i Grønland
En ansøgning om opholdstilladelse skal normalt indgives og være opnået inden, ansøgeren kommer til Grønland. Hvis ansøgeren først indgiver sin ansøgning efter, at han eller hun er kommet til Grønland, kan Udlændingestyrelsen derfor afvise ansøgningen. Så bliver ansøgeren nødt til at indgive en eventuel ny ansøgning fra sit hjemland.
Der er dog visse tilfælde, hvor ansøgeren kan få lov til at indgive sin ansøgning i Grønland. Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en ansøgning om opholdstilladelse, som er indgivet i Grønland, bliver behandlet. Hvis det er tilfældet, vil ansøgeren lovligt kunne opholde sig i Grønland, mens vi behandler sagen. Afviser Udlændingestyrelsen ansøgningen, kan ansøgeren klage til Justitsministeriet over denne afgørelse.
Hvis man opholder sig i Grønland og har indgivet en ansøgning om familiesammenføring, vil man i nogle tilfælde have processuelt ophold i Grønland, mens man venter på afgørelse. Processuelt ophold betyder, at man får lov til at opholde sig midlertidigt i Grønland, mens det afgøres, om man kan få opholdstilladelse.
Hvis man ønsker at foretage en udlandsrejse, skal man normalt søge om en tilbagerejsetilladelse. Ellers risikerer man, at man ikke får lov til at vende tilbage til Grønland.
I den periode, hvor man befinder sig i Grønland på processuelt ophold, har man ikke lov til at arbejde, heller ikke med frivilligt/ulønnet arbejde. Hvis man arbejder ulovligt, risikerer man at blive udvist af Grønland og få forbud mod at rejse ind igen i en periode. Både udlændingen og udlændingens arbejdsgiver risikerer desuden at bliver straffet med bøde eller fængsel. Ens ret til lægehjælp er indskrænket. Hvis man har akut behov for lægehjælp eller hospitalsophold, kan man kontakte kommunen.
Hvor indgives en ansøgning i Grønland?
Ansøgningen indgives til det grønlandske politi.
Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen?
Det er vigtigt for behandlingen af en sag og for, hvor lang tid den kommer til at tage, at ansøgningen er vedlagt de korrekte dokumenter.
Ansøgningspakkerne indeholder grundig vejledning i, hvordan du skal forholde dig, når du søger, og hvilke dokumenter, du skal aflevere sammen med din ansøgning.
Når Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen
Når Udlændingestyrelsen har modtaget en ansøgning om opholdstilladelse, gennemgår vi ansøgningen og de oplysninger, der er i sagen. Desuden vil vi kontrollere, om ansøgeren er indberettet i Schengen Informationssystemet (SIS).
Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke passer med det, ansøgeren har oplyst, vil han eller hun normalt blive bedt om at kommentere dette før, vi afgør sagen.
Når Udlændingestyrelsen har alle nødvendige oplysninger i sagen, træffes der afgørelse.
Afgørelsen vil enten være en afvisning af ansøgningen, opholdstilladelse, eller afslag på opholdstilladelse eller en opholdstilladelse.
Svar på ansøgningen
Opholder ansøgeren sig i udlandet, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til den repræsentation, hvor ansøgeren har søgt. Repræsentationen sender herefter afgørelsen til ansøgeren, eller beder ansøgeren om at møde op på repræsentationen for at få den udleveret.
Opholder ansøgeren sig i Grønland, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til ansøgerens adresse i Grønland eller til ansøgerens advokat. Hvis Udlændingestyrelsen ikke har givet opholdstilladelse, og ansøgeren ikke allerede har en anden opholdstilladelse i Grønland, vil vi bede ansøgeren om at forlade Grønland inden en bestemt dato. I det tilfælde vil ansøgeren få at vide, hvordan han eller hun kan klage over afgørelsen.
Opholder ansøgeren sig i Danmark, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til ansøgerens adresse i Danmark eller til ansøgerens advokat. Hvis Udlændingestyrelsen ikke har givet opholdstilladelse, og ansøgeren ikke allerede har en anden opholdstilladelse i Danmark, vil vi bede ansøgeren om at forlade Danmark inden en bestemt dato. I det tilfælde vil ansøgeren få at vide, hvordan han eller hun kan klage over afgørelsen.
Familiesammenføring
Opholdstilladelse til en udlænding efter reglerne om familiesammenføring gives med henblik på varigt ophold, men tidsbegrænses de første år. Tilladelsen gives som udgangspunkt for èt år ad gangen.
Når den periode er ved at udløbe, kan man søge om at få den forlænget i yderligere 1 år. Herefter kan den forlænges med yderligere 1 år.
Er opholdstilladelsen givet til et barn, som er blevet familiesammenført med en forælder i Grønland, som selv er udlænding, vil gyldighedsperioden desuden kunne afhænge af, hvor længe forælderens opholdstilladelse er gyldig. Et familiesammenført barn kan få sin opholdstilladelse forlænget indtil sit 18. år, dog højst indtil udløbet af forælderens opholdstilladelse.
Efter at have haft opholdstilladelse i 3 år med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan man søge om at få udstedt en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Læs mere om tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.
Ophold på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller grønlandsk/dansk afstamning
Opholdstilladelse til udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret gives med henblik på varigt ophold, men tidsbegrænses det første år.
Efter at have haft opholdstilladelse i 1 år, kan der kan søges om at få udstedt en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.
Opholdstilladelse til udlændinge, som er af grønlandsk/dansk afstamning (har grønlandske/danske forældre/bedsteforældre), gives i èt år med henblik på midlertidigt ophold. Efter udløbet af det første år, kan der søges om forlængelse i yderligere èt år.
Efter udløbet af det andet år, er det, efter ansøgning og under nærmere betingelser, muligt at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Læs mere om tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.
Hvornår skal der søges om forlængelse?
Ansøgningen om forlængelse skal indgives tidligst 2 måneder og senest 1 måned før, opholdstilladelsen udløber.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den, der har opholdstilladelsen, selv skal sørge for at søge om forlængelse i tide. Søger man for sent, risikerer man at blive meldt til politiet og at skulle betale en bøde. Man kan også risikere, at fristen for ens opholdstilladelse bliver beregnet på ny, eller at ens ansøgning om forlængelse bliver betragtet som en helt ny ansøgning.
Betingelserne for at få forlænget en opholdstilladelse er som udgangspunkt, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat skal være til stede.
En opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring gives ofte på en række udtrykkelige betingelser. Gives opholdstilladelse på grundlag af et ægteskab med en person, der bor i Grønland, vil opholdstilladelsen bl.a. være betinget af, at ægtefællerne bor sammen.
Eventuelle betingelser fremgår af det brev, udlændingen fik tilsendt, da han eller hun blev underret-tet om, at han eller hun havde fået opholdstilladelse.
Tidspunktet for, hvornår man kan få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse afhænger af grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse. Derudover er der en række yderligere betingelser. Læs mere om betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.
Tidsubegrænset opholdstilladelse
Udlændinge, som har fået opholdstilladelse på grundlag af et ægteskab eller lignende med en person i Grønland, kan normalt først få tidsubegrænset opholdstilladelse, når de har haft opholdstilladelse i Grønland i mere end de sidste 3 år på samme grundlag, og når følgende betingelser er opfyldt:
- Grundlaget for opholdstilladelsen skal stadig være til stede
- Ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige
- Ansøgeren må, under sit ophold i Grønland, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Blev opholdstilladelsen oprindeligt givet til et barn, kan barnet først få tidsubegrænset opholdstilladelse, når det er fyldt 18 år. Er forælderen til barnet selv udlænding, er det desuden en betingelse, at også forælderen selv har tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at barnet har været lovligt i Grønland i 3 år.
I visse tilfælde kan en udlænding efter ansøgning få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, selvom pågældende ikke har haft lovligt ophold i Grønland i 3 år.
Som eksempel på praksis, hvor en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Grønland, selvom pågældende ikke har opholdt sig lovligt i Grønland i 3 år, kan blandt andet nævnes:
- udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, og er blevet meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1
De almindelige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt. Dvs.:
- Ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige
- Ansøgeren må, under sit ophold i Grønland, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Nedenfor kan du læse om, hvordan, hvor og hvornår man søger om forlængelse af en opholdstilladelse.
Sådan søger du om forlængelse af din opholdstilladelses gyldighed
For at undgå, at du, som ansøger, kommer til at besvare irrelevante spørgsmål, har Udlændingestyrelsen udarbejdet flere forskellige ansøgningsskemaer.
Skemaerne er målrettet de enkelte situationer, man kan stå i som ansøger.
Brug det rigtige skema – så slipper du for at skulle besvare irrelevante spørgsmål, og du får hurtigere svar.
Nedenstående ansøgningsskemaer skal anvendes, når der skal søges om forlængelse af en opholdstilladelses gyldighed.
| Skemakode | Titel |
|---|
| GL/FA3 |
Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse på baggrund af ægtefællesammenføring |
| GL/FA4 |
Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn |
| GL/FA5 |
Ansøgning om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse til personer, der kom til Grønland som familiesammenførte børn, og som nu er blevet voksne (over 18 år) |
| GL/FA6 |
Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) |
| GL/FA7 |
Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til personer, der kom til Grønland som familiesammenførte børn, og som nu er blevet voksne (over 18 år) |
| GL/SG3 |
Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som er forældre over 60 år, har nær tilknytning til en i Grønland fastboende person eller har fået opholdstilladelse i Grønland af særlige grunde |
| GL/SG4 |
Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til personer som tidligere har haft dansk indfødsret, er forældre over 60 år, har nær tilknytning til en i Grønland fastboende person eller har fået opholdstilladelse i Grønland af ganske særlige grunde |
Det er en god idé at bruge lidt ekstra tid på at tjekke, hvilket skema du skal bruge, inden du går i gang med at udfylde og aflevere det.
Du skal også være opmærksom på, at der er særlige ansøgningsskemaer afhængigt af, om du søger om forlængelse eller om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ved at bruge det rigtige skema kan du være med til at sikre, at Udlændingestyrelsen fra starten får de rigtige oplysninger. Dermed kan din ansøgning behandles hurtigere. Hvad man helt konkret skal gøre, når man søger, og hvilke dokumenter man skal aflevere sammen med ansøgningen, finder man i de enkelte skemaer.
Bemærk, at det typisk tager noget længere tid at få behandlet en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, end det gør at få behandlet en ansøgning om forlængelse. Opfylder man ikke betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, er det derfor en god idé kun at søge om forlængelse.
Hvor kan man finde ansøgningsskemaerne, og hvor skal ansøgningen afleveres?
Skemaerne kan hentes her på portalen.
Skemaerne kan også hentes hos politiet. Ansøgningen om forlængelse indgives til det lokale politi i Grønland eller sendes til Udlændingestyrelsen.
Vigtigt om dit pas
Når du søger om at få din opholdstilladelse forlænget, skal du sikre dig, at dit pas er gyldigt. Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis du ikke længere har et gyldigt pas. Du skal fremvise dit pas, hvis du afleverer din ansøgning til politiet, eller vedlægge kopi af dit pas, hvis du sender din ansøgning til Udlændingestyrelsen.
Du skal være opmærksom på, at en opholdstilladelse kun kan forlænges indtil 3 måneder før passets udløbsdato. Det vil sige, at hvis dit pas fx udløber om 12 måneder, kan din opholdstilladelse kun forlænges med 9 måneder.
Hvis du har et nationalitetspas (dvs. et pas fra dit hjemland), skal dette fornys af dit hjemlands repræsentation (ambassade eller generalkonsulat).
Selv om en udlænding har fået opholdstilladelse i Grønland efter reglerne om familiesammenføring, kan opholdstilladelsen blive inddraget eller nægtet forlænget, hvorved udlændingen mister retten til at opholde sig i Grønland. Det kan ske af flere grunde.
Hvis forholdene ændrer sig
Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis det grundlag, der var anført i ansøgningen eller tilladelsen, ikke var rigtigt eller ikke længere er til stede. Det kan fx være tilfældet:
- Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse på grundlag af en ægteskab, og ægtefællerne ikke længere bor sammen.
- Hvis der i forbindelse med den oprindelige tilladelse blev stillet boligkrav, og denne eller en tilsvarende bolig ikke længere er til rådighed. Det samme gælder, hvis der på grund af særlige forhold oprindeligt ikke blev stillet boligkrav, og disse særlige forhold ikke længere er til stede.
- Hvis der i forbindelse med den oprindelige tilladelse blev stillet forsørgelseskrav, og dette ikke længere er opfyldt. Det samme gælder, hvis der på grund af særlige forhold oprindeligt ikke blev stillet forsørgelseskrav, og disse særlige forhold ikke længere er til stede.
Svig
Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis en udlænding har fået sin opholdstilladelse ved svig, dvs. ved at give forkerte oplysninger. Det gælder uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.
Manglende pas
Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding ikke længere har et gyldigt pas eller anden rejselegitimation.
Når en udlænding søger om at få sin opholdstilladelse forlænget og i den anledning møder personligt hos politiet, skal ansøgeren vise sit pas eller anden rejselegitimation. Normalt er det ikke nødvendigt, at passet beholdes af myndighederne. Hvis ansøgeren sender sin ansøgning om forlængelse til Udlændingestyrelsen, skal en kopi af passet altid sendes med.
Hvis ansøgerens pas eller rejsedokument ikke er gyldigt, vil Udlændingestyrelsen bede ansøgeren om at fremskaffe et nyt pas eller at få det eksisterende pas fornyet. Ansøgeren vil typisk få en frist på en måned til at få dette gjort. Udlændingestyrelsen foretager sig ikke mere, før ansøgeren har fremskaffet et nyt pas eller har fået det eksisterende pas fornyet.
Schengen Informationssystemet (SIS)
Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis en udlænding er indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS). Det er en betingelse, at udlændingen er indberettet som uønsket på grund af forhold, der ville kunne føre til udvisning i Grønland, fx alvorlig kriminalitet.
Opholdstilladelsen kan inddrages af denne grund uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ansøgerens personlige forhold tages i betragtning
Hvis der er personlige forhold hos udlændingen, som gør, at en inddragelse eller afslag på forlængelse vil være særligt belastende for den pågældende, vil opholdstilladelsen alligevel ikke blive inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingestyrelsen ser bl.a. på:
- Udlændingens tilknytning til det grønlandske samfund herunder, hvor lang tid udlændingen har været i Grønland
- Alder, helbredsforhold og andre personlige forhold
- Tilknytningen til personer, som bor i Grønland
- Konsekvenser for nære familiemedlemmer, som bor i Grønland
- Manglende eller lille tilknytning til hjemlandet
- Om udlændingen vil lide overlast i hjemlandet
Særligt om voldsramte ægtefæller/partnere/samlevere
Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis grunden til, at samlivet ophører, er, at udlændingen har været udsat for vold, misbrug eller anden overlast fra sin ægtefælle/partner/samlever. Også grov psykisk vold er omfattet.
For at det kan blive aktuelt at undlade at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse i denne situation, skal det dokumenteres, at udlændingen har været udsat for vold, misbrug eller lignende, og at dette er den reelle årsag til, at samlivet er ophørt. Derudover skal der foretages en vurdering af, hvorvidt det vil være særligt belastende for udlændingen at få inddraget eller nægtet opholdstilladelsen forlænget.
Vold, misbrug eller lignende kan dokumenteres ved en politirapport (hvis volden har været anmeldt til politiet), udtalelser fra de sociale myndigheder eller andre, rapporter fra skadestuer, praktiserende læger og krisecentre.
Udlændingen skal også sandsynliggøre, at han/hun har sluttet samlivet fordi ægtefællen/partneren/samleveren har begået vold.
Udlændingestyrelsen skal tillige foretage en vurdering af, om der er særlige forhold, der gør, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for udlændingen. Det kan fx være tilfældet, hvis udlændingen har børn, som bor i Grønland, eller hvis udlændingen vil stå i en meget svær social situation ved at vende tilbage til sit hjemland, fx risiko for udstødelse i hjemlandet på grund af ægteskabets ophør. Der tages desuden hensyn til, hvor længe udlændingen har boet i Grønland, og hvor velintegreret, udlændingen er i Grønland.
Hvis den voldsramte ægtefælle/partner/samlever har opholdt sig 2 år eller mere i Grønland frem til samlivsophævelsen, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at opholdstilladelsen forlænges. Har den voldsramte ægtefælle/partner/samlever opholdt sig mindre end 2 år i Grønland er det ikke ganske udelukket, at opholdstilladelsen kan forlænges, men det vil i så fald kræve, at der foreligger særlige omstændigheder.
Hvis udlændingen ønsker det, kan Udlændingestyrelsen hjælpe med at anmelde den voldelige ægtefælle/partner/samlever til politiet.
Hvis en udlænding forlader Grønland for en længere periode eller opgiver sin bopæl i Grønland, kan opholdstilladelsen bortfalde.
Selvom en udlænding bibeholder sin bopæl i Grønland, er der regler for, hvor længe, han/hun kan opholde sig uden for Grønland og stadig beholde sin opholdstilladelse. Hvis han/hun ikke vender tilbage inden for tidsgrænsen, bortfalder opholdstilladelsen automatisk.
Læs mere om, hvordan du undgår at miste din opholdstilladelse, hvis du forlader Grønland.
Hvis man rejser ud af Grønland i en længere periode, eller hvis man opgiver sin bopæl i Grønland, kan ens opholdstilladelse bortfalde.
Hvad vil det sige, at en opholdstilladelse bortfalder?
Hvis en persons opholdstilladelse bortfalder, betyder det, at personen ikke længere har lov til at opholde sig i Grønland. Man kan altså risikere, at man ikke får lov til at vende tilbage til Grønland efter, at man har været ude af landet.
Hvis ens opholdstilladelse bortfalder, skal man starte helt forfra med at søge om opholdstilladelse i Grønland. Den nye ansøgning vil blive behandlet efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet. Det har altså ingen betydning, hvordan og hvorfor man oprindeligt fik opholdstilladelse.
Hvordan kan en opholdstilladelse bortfalde?
En opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis man opgiver sin bopæl i Grønland og forlader landet uden at have til hensigt at vende tilbage. Det gælder også, selvom man har tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der er regler for hvor længe, man kan opholde sig uden for Grønland uden at miste sin opholdstilladelse, selvom man ikke opgiver sin bopæl i Grønland. Hvis man har boet lovligt i Grønland i under to år, kan man opholde sig uden for Grønland i op til 6 måneder. Hvis man har boet lovligt i Grønland i over to år og har en opholdstilladelse, som kan gøres permanent, kan man opholde sig uden for Grønland i op til 12 måneder. Hvis man opholder sig uden for Grønland længere end de 6 eller 12 måneder, bortfalder ens opholdstilladelse automatisk.
Ophold i udlandet på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet for, regnes ikke med.
Ophold på Færøerne eller i Danmark regnes for ophold i udlandet.
Hvis man har asyl (opholdstilladelse som flygtning) i Grønland, kan ens opholdstilladelse dog kun bortfalde, hvis man har valgt at flytte tilbage til sit hjemland, eller hvis man har fået beskyttelse i et tredjeland.
Hvordan kan man undgå, at opholdstilladelsen bortfalder?
Man kan på forhånd (dvs. før man har forladt Grønland) søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse, og man kan også efter, man har forladt Grønland og har overskredet den tilladte periode, søge om, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.
Dispensation fra bortfald af opholdstilladelse
Man kan søge om at få dispensation fra bortfald af sin opholdstilladelse, dvs. søge om, at Udlændingestyrelsen skal beslutte, at man kan få lov at opholde sig uden for Grønland i længere tid end den tilladte periode (6 eller 12 måneder) uden at miste sin opholdstilladelse. Man skal søge inden, man forlader Grønland.
Det er desuden et krav, at opholdet i udlandet er midlertidigt, og at der er et konkret formål med det, fx
- arbejde
- uddannelse
- udstationering for en dansk/grønlandsk myndighed, institution, organisation eller virksomhed
- udstationering for en international institution, organisation eller virksomhed, som har domicil i Grønland
Hvor længe kan man få dispensation?
Der tages i hver enkelt sag stilling til, hvor længe man kan få dispensation. Dispensationsperioden vil afhænge af flere ting, fx hvorfor man ønsker dispensation, hvor længe man har opholdt sig i Grønland, og ens tilknytning til Grønland. Man kan normalt få dispensation i højst 2 år. Hvis man ikke ønsker at vende tilbage inden for dispensationsperioden, kan man dog søge om forlængelse af perioden. Det er vigtigt at søge inden, dispensationsperioden udløber.
Hvis man ikke vender tilbage til Grønland inden, dispensationsperioden udløber, bortfalder opholdstilladelsen, og man skal starte forfra med at søge om opholdstilladelse i Grønland.
Familiemedlemmer
Hvis man får en dispensation fra bortfald af opholdstilladelse, kan dispensationen også omfatte ens ægtefælle/partner/faste samlever samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Ens familiemedlemmer vil i givet fald få en dispensation af samme varighed som ens egen.
Hvis ægtefællen/partneren/samleveren bliver tilbage i Grønland, og hvis han/hun opholder sig i Grønland på midlertidig opholdstilladelse som familiesammenført med ansøgeren, kan ægtefællen/partneren/samleveren miste sin opholdstilladelse, da samlivskravet så som udgangspunkt ikke længere er opfyldt.
Opholdstilladelse skal ikke anses for bortfaldet
Man kan søge om, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, hvis man har forladt Grønland og har overskredet den tilladte periode.
Udlændingestyrelsen kan fx beslutte, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, hvis:
- man havde til hensigt at vende tilbage til Grønland inden for den tilladte periode (6 eller 12 måneder), og
- man blev forhindret i at vende tilbage til Grønland af uforudsete begivenheder, som man ikke kunne kontrollere. Sådanne begivenheder kan fx være sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, naturkatastrofer eller problemer med at rejse ud af opholdslandet.
Det er vigtigt, at man søger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, man er i stand til at vende tilbage til Grønland.
Når du søger
For at kunne behandle en ansøgning så hurtigt som muligt, er det vigtigt, at den indeholder de nød-vendige oplysninger og dokumenter.
Hvert ansøgningsskema indeholder en udførlig vejledning om, hvilke oplysninger og dokumenter, det skal indeholde.
Vær opmærksom på, at GL/BF1 er beregnet til at søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse og anvendes før, du forlader Grønland. GL/BF1 anvendes desuden til at søge om forlængelse af dispensationsperioden.
GL/BF2 er beregnet til at søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, selv om du har opholdt dig i udlandet i en længere periode.
Her kan du finde GL/BF1 og GL/BF2.
Du kan desuden få udleveret ansøgningsskemaet i papirform hos en dansk repræsentation i hjemlandet eller ved politiet i Grønland.
Ansøgningen kan sendes til Udlændingestyrelsen eller indgives til politiet.
Hvis du opholder dig uden for Grønland, kan du indgive ansøgningen til en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i det land, hvor du opholder dig. Repræsentationen vil så sende ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvor den vil blive behandlet.
Hvis der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor du opholder dig, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at ansøgningen kan indgives i et andet land. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du hente oplysninger om danske repræsentationer i udlandet.
Hvis du er i udlandet og vil søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, skal du søge inden, du vender tilbage til Grønland.
Når Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen
Når Udlændingestyrelsen har modtaget din ansøgning, gennemgår vi den og de oplysninger, der er i sagen. Desuden vil vi kontrollere, om du er indberettet i Schengen Informationssystemet (SIS).
Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke passer med det, du har oplyst, vil du normalt blive bedt om at kommentere dette før, vi afgør sagen.
Svar på ansøgningen
Hvis du på forhånd søger om dispensation, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til din adresse i Grønland. Hvis Udlændingestyrelsen har givet afslag på dispensation, kan du ikke forlade Grønland i længere tid end den normale tilladte periode uden, at din opholdstilladelse bortfalder. I det tilfælde vil du få at vide, hvordan du kan klage over afgørelsen.
Hvis du søger om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, og Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at din opholdstilladelse ikke er bortfaldet, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til din adresse i Grønland eller udlandet eller til din advokat.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at din opholdstilladelse bortfalder, og opholder du dig i Grønland, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til din adresse eller til din advokat.
Hvis du opholder dig i udlandet, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til den repræsentation, hvor du har søgt. Repræsentationen sender den herefter til dig eller beder dig om at møde op på repræsentationen for at få den. Hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at din opholdstilladelse bortfalder, kan du ikke få lov at vende tilbage til Grønland. Det betyder, at du skal søge om opholdstilladelse i Grønland på ny. I det tilfælde vil du få at vide, hvordan du kan klage over afgørelsen.
Du kan klage over Udlændingestyrelsens afgørelser til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Dog kan der ikke indgives klage til ministeriet i asylsager. Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om asyl skal indgives til Flygtningenævnet.
Hvem kan klage til ministeriet?
En udlænding, som er omfattet af Udlændingestyrelsens afgørelse, kan selv klage til ministeriet.
Partsrepræsentanter kan på vegne af den udlænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens afgørelse, klage over Udlændingestyrelsens afgørelse til ministeriet. Ministeriet betragter visse professionelle parter, fx advokater og retshjælpskontorer, som partsrepræsentanter, der uden skriftlig fuldmagt kan klage til ministeriet over Udlændingestyrelsens afgørelser.
Ministeriet betragter også de nærmeste familiemedlemmer, som bor i Grønland, som partsrepræsentanter, der på vegne af en udlænding kan klage til ministeriet uden skriftlig fuldmagt. Fx kan forældre, søskende, myndige børn og den i Grønland boende ægtefælle/partner/samlever klage til mini-steriet over Udlændingestyrelsens afgørelser i opholdssager, fx sager om familiesammenføring.
I visumsager kan referencen, som bor i Grønland, repræsentere ansøgeren uden, at der behøver at foreligge en skriftlig fuldmagt.
I sager om humanitær opholdstilladelse er det udover de professionelle partsrepræsentanter alene ansøgerens ægtefælle/partner/samlever, der kan repræsentere ansøgeren uden skriftlig fuldmagt.
Andre personer eller institutioner/foreninger, der ønsker at klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, skal have en skriftlig fuldmagt fra den person, der er omfattet af afgørelsen, for at kunne klage til ministeriet. Du kan hente en blanket, der kan udfyldes og anvendes som fuldmagt her på portalen.
Hvordan indgives en klage til ministeriet?
Du kan sende en skriftlig klage til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K.
Klagen kan også sendes til Udlændingestyrelsen, der videresender klagen til ministeriet. I visumsager skal klagen dog indgives til ministeriet.
Du kan også sende en klage pr. fax: 33 11 12 39 eller e-mail: inm@inm.dk.
Du kan indgive din klage ved personlig henvendelse i ministeriet på hverdage kl. 9.00 til 12.00.
Klagen bør indeholde oplysning om sagens udlændingenummer eller IVR-nummer og kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse.
For at forkorte sagsbehandlingstiden vedrørende visumsager i ministeriet mest muligt, bør dokumenter, der indleveres i forbindelse med en klage over afslag på visum, ved indleveringen være oversat til dansk, engelsk, fransk eller tysk.
Hvordan behandles en klage i ministeriet?
Ministeriet modtager en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse.
Det kontor, der skal behandle sagen, indhenter sagens akter og anmoder eventuelt Udlændingestyrelsen om en udtalelse eller redegørelse om sagen. Ministeriet anmoder som udgangspunkt ikke Udlændingestyrelsen om en udtalelse i visumklagesager.
Udlændingestyrelsen fremsender sagens akter og eventuelt en udtalelse om sagen.
Ministeriet foretager eventuelt partshøring over Udlændingestyrelsens udtalelse og foretager i særlige tilfælde en supplerende høring af Udlændingestyrelsen.
Ministeriet kan eventuelt indhente yderligere oplysninger eller dokumentation og foretager eventuelt også partshøring over disse oplysninger.
Sagen er herefter klar til afgørelse i ministeriet. Ministeriet træffer endelig afgørelse i sagen. Der må dog som udgangspunkt forventes en vis yderligere sagsbehandlingstid, der kan variere afhængig af sagstypen, den konkrete sags karakter og antallet af sager i ministeriet.
Sådan behandles personoplysninger
Du kan klage til Justitsministeriet over en afgørelse, som Udlændingestyrelsen eller politiet har truffet, eller ansøge Justitsministeriet om opholdstilladelse.
Justitsministeriet vil ved behandlingen af din sag behandle personoplysninger om dig helt eller delvist ved hjælp af elektronisk databehandling, herunder indsamle og videregive personoplysninger om dig. Dette gælder også, hvis du har klaget over sagsbehandlingsspørgsmål. Behandlingen af dine personoplysninger er omfattet af registerloven.
Oplysningerne behandles med det formål at træffe afgørelse i anledning af din klage eller ansøgning.
Nedenfor følger en række andre oplysninger, som ministeriet finder du bør informeres om, herunder om registerloven.
En udlænding, der ønsker en tilladelse i medfør af Anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingeloven, har pligt til at medvirke ved sagens oplysning. Udlændingen skal blandt andet meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde.
Giver udlændingen ikke disse oplysninger, kan det få den virkning, at Justitsministeriet ikke imødekommer klagen eller ansøgningen allerede af denne grund.
Du kan læse nærmere om pligterne til at medvirke til sagens oplysning i udlændingelovens § 40 nedenfor.
Du har, hvis du beder om det, ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Justitsministeriet behandler, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysninger og information om, hvorfra oplysningerne stammer.
Begæring herom kan rettes til Justitsministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K, tlf.: +45 33 92 33 80, e-post: inm@inm.dk.
Det vil fremme ekspeditionen af din anmodning, hvis du oplyser udlændingenummer eller i visumsager IVR-nr. eller giver andre præcise oplysninger, der kan hjælpe Justitsministeriet til hurtigt at finde frem til de personoplysninger om dig, som Justitsministeriet behandler.
Hvis Justitsministeriet behandler urigtige eller vildledende personoplysninger eller på lignende måde behandler personoplysninger i strid med lovgivningen, skal ministeriet berigtige eller slette oplysningerne.
Hvis din sag er en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller politiet, vil Justitsministeriet indhente sagens dokumenter fra Udlændingestyrelsen eller politiet.
Alle oplysninger, som du har givet til Udlændingestyrelsen eller politiet i forbindelse med behandlingen af sagen, vil herefter indgå i Justitsministeriets behandling af sagen.
Du må påregne, at Justitsministeriet om nødvendigt indhenter oplysninger fra Udlændingeregistret, Det Fælles Visumsystem (WIVR) og Det Centrale Personregister (folkeregistret).
Justitsministeriets behandling af sagen må forventes at indebære videregivelse af oplysninger i fornødent omfang til Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, kommuner, politiet og/eller danske repræsentationer i udlandet.
Du kan læse nærmere om dine rettigheder i henhold til registerloven nedenfor, hvor registerlovens §§ 11 og 13 er gengivet.
Anordning om ikrafttræden for Grønland af udlændingelovens § 40:
§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i Grønland i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig i Grønland. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Andre personer som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse af Grønland, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen af Grønland i øvrigt. Kredsdommeren kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation, jf. dog den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 13, stk. 2, om afgørelser, der træffes af Grønlands landsret som 1. Instans. Kredsdommeren beskikker en bisidder for udlændingen. Kredsdommerens afgørelse træffes ved beslutning, der kan indbringes for Grønlands landsret, jf. dog den grønlandske retsplejelovs kapitel 1, § 13, stk. 2, og kapitel 6, § 22, jf. § 12, om afgørelser, der træffes af Grønlands landsret som 1. Instans. Indbringelse, jf. 4 pkt., har ikke opsættende virkning. Ved kredsdommerens behandling af sagen finder den grønlandske retsplejelovs kapitel 4, § 21, stk. 2-6, og § 22, i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse i Grønland ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet kan inddrives ved udlæg eller lønindholdelse.
Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør for kredsdommeren, jf. den grønlandske retsplejelovs kapitel 8, § 1, og kapitel 1, § 13, stk. 2, om afgørelser, der træffes af Grønlands landsret som 1. Instans.
Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Den grønlandske retsplejelovs kapitel 5, §§ 8-9 og 10-12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse i Grønland efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt for-fald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse i Grønland efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.
Registerlovens §§ 11 og 13:
§ 11. Det skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.
§ 13. Fremsætter en registret person begæring herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Det kan i forskrifterne for registeret fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsætte regler om betaling herfor.
Stk. 3. Såfremt en person, der er registreret i et sygehusregister eller andet patient eller sygdomsregister, ønsker at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om ham, skal han fremsætte begæring herom over for sin læge, der herefter snarest muligt redder henvendelse til den registeransvarlige myndighed. Denne meddeler snarest muligt lægen de oplysninger, der er registreret om patienten, således at lægen kan videregive oplysningerne til ham.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i ar få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1, for så vidt bestemmelserne i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås.
Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelser efter stk. 1-3, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.
Grønlands politi
Grønlands Selvstyre