Muligheder for genoptagelse
Denne side beskriver, hvilke muligheder en dansk statsborger har, hvis han/hun tidligere har fået et afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne.
De danske udlændingemyndigheder har tidligere stillet krav om, at en dansk statsborger, som havde udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land, og som herefter søgte om familiesammenføring efter EU-retten, skulle ernære sig som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder eller som pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder ved sin tilbagevenden til Danmark.
Dette krav er bortfaldet som følge af EU-domstolens afgørelse i Eind-sagen.
De danske udlændingemyndigheder har også tidligere stillet krav om, at en udenlandsk ægtefælle skulle have haft et forudgående, lovligt ophold i et andet EU/EØS-land for at opnå familiesammenføring med en dansk statsborger, som har udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land.
De danske udlændingemyndigheder har endvidere stillet krav om, at en dansk statsborger for at opnå familiesammenføring efter EU-retten i Danmark skulle have udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller som pensioneret tjenesteyder. Der var altså ikke mulighed for at opnå familiesammenføring efter EU-retten, hvis den danske statsborger havde udnyttet sin ret til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land som studerende eller selvforsørgende.
Disse krav er bortfaldet som følge af EU-domstolens afgørelse i Metock-sagen.
De danske udlændingemyndigheder har som konsekvens af to domme fra EU-domstolen i sagerne Ibrahim og Teixeira (sag C-310/08 og C-480/08) justeret praksis i sager vedrørende familiesammenføring efter EU-reglerne om den fri bevægelighed.
Dommene betyder, at børn, der har opnået ophold i Danmark under en forælders udøvelse af arbejdskraftens fri bevægelighed, i visse tilfælde kan bevare opholdsretten ved ophør af denne forælders arbejdstagerstatus. Den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, kan samtidig have en afledt opholdsret.
Dommene får også betydning i sager om familiesammenføring efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvor referencen er dansk statsborger. Den person, der har opnået familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne som ægtefælle til en dansk statsborger, der har udøvet arbejdskraftens fri bevægelighed i et andet EU-land, kan i visse tilfælde opnå en afledt opholdsrettighed.
Dommene har desuden den konsekvens, at det krav om selvforsørgelse, der i Danmark stilles i sager vedrørende artikel 12, stk. 3, i opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF), ikke kan opretholdes. Denne bestemmelse regulerer spørgsmålet om bevarelse af opholdsret i tilfælde af unionsborgerens udrejse eller død.
Som en konsekvens af Zambrano-dommen (sag C-34/09) kan en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en herboende mindreårig dansk statsborger, som han/hun forsørger, i visse tilfælde have ret til ophold efter TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet.
Hvis en dansk statsborger, som tidligere har fået afslag på familiesammenføring efter EU-reglerne, mener at være omfattet af den nye praksis, som følger af Eind-dommen, Metock-dommen, Ibrahim- eller Teixeira-dommene eller Zambrano-dommen, eller i øvrigt mener at have krav på familiesammenføring efter EU-reglerne, kan han/hun anmode den myndighed, som senest har behandlet sagen, om at få sagen genoptaget.
Det vil herefter blive vurderet, om der er grundlag for at genoptage sagen.
Læs nærmere om de forskellige betingelser for at opnå familiesammenføring her.