Vold mod børn
Der kan ikke gives opholdstilladelse, hvis den herboende forælder eller dennes ægtefælle eller samlever inden for de seneste 10 år ved endelig dom er dømt for kriminalitet mod et eller flere mindreårige børn.
Bestemmelsen omfatter blandt andet incest, jf. straffelovens § 210, vanrøgt, jf. straffelovens § 213, voldtægt, jf. straffelovens § 216, samleje med barn under 15 år, jf. straffelovens § 222, optagelse af børnepronografi, jf. straffelovens § 230, blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, manddrab, jf. straffelovens § 237, simpel og grov vold, jf. straffelovens §§ 244-246, og frihedsberøvelse, jf. straffelovens § 261.
Karensperioden på 10 år gælder uanset, om den herboende forælder eller dennes ægtefælle eller samlever er idømt en betinget eller ubetinget frihedsstraf.
Dispensation
Karensperioden kan fraviges hvis ganske særlige grunde taler derfor. Det kan fx være, hvis kriminaliteten kan tilskrives en psykisk lidelse, der i mellemtiden er kureret, eller et ophørt alkohol- eller narkotikamisbrug.
Det forhold, at den herboende og barnet ikke har mulighed for at tage ophold sammen i et andet land, kan ikke i sig selv føre til en fravigelse af dette krav.