Til forsiden

Boligkravet

Hvis særlige grunde taler for det, kan opholdstilladelse betinges af, at den herboende forælder dokumenterer at råde over egen bolig af rimelig størrelse. Særlige grunde kan bl.a. være, at forælderen efter eget valg ikke har haft kontakt med barnet i en lang periode.

At råde over egen bolig betyder, at forælderen skal have en bolig, som han/hun er ejer, lejer, andelshaver, anpartshaver eller lignende af. Hvis der er tale om en lejebolig, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år fra den dato, hvor ansøgningen bliver indgivet. Fremleje af en bolig opfylder ikke boligkravet.

Boligen skal have en rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført

  • må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
  • boligens areal skal være på mindst 20 m2 pr. person

Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.

Det er ikke til hinder for opfyldelse af boligkravet, at forælderen ejer eller lejer boligen sammen med en eller flere andre personer.

Hvis forælderen for nylig er vendt tilbage til Danmark efter at have boet i udlandet i en længere periode, kan det dog være svært med det samme at skaffe sig en bolig, der opfylder kravene. I disse tilfælde kan Udlændingestyrelsen udskyde tidspunktet for, hvornår forælderen skal kunne opfylde boligkravet, med op til 6 måneder efter, at barnet har fået opholdstilladelse.

Dispensation

Boligkravet kan undlades stillet, hvis fx den herboende forælder er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse, har samvær med andre mindreårige børn, eller er alvorligt syg og ikke kan henvises til at tage ophold i et andet land.



Senest opdateret: 18-01-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre