Til forsiden

Børn under 15 år

Bemærk, at oplysningerne er en forenklet og redigeret gengivelse af reglerne på området. Hvis man er i tvivl om reglerne eller ønsker yderligere information om reglerne, kan man kontakte Udlændingestyrelsen.

Mindreårige børn under 15 år, hvis forældre bor fast i Danmark, har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring, når en række krav er opfyldt. Hvis barnet er født i Danmark af udenlandske forældre, hvor mindst den ene af forældrene har opholdstilladelse i Danmark, vil der ikke blive stillet krav. Læs mere om opholdstilladelse til børn født i Danmark af udenlandske forældre.

Bemærk, at udlændinge, som er EU/EØS-statsborgere, og som opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, er omfattet af særlige regler for familiesammenføring. Læs mere om borgere fra EU og Norden.

Der gælder særlige regler, hvis forælderen i Danmark har opholdstilladelse som studerende eller med henblik på at arbejde. Læs mere om studerende og arbejde.

Se desuden Praksisnotat af 11. juni 2010 om medfølgende familier til arbejdskraftindvandrere.

Nedenfor følger en kort oversigt over de forskellige krav, som forældre og børn skal leve op til.

Grundlæggende krav

Disse krav er ufravigelige og skal derfor altid være opfyldt for, at barnet kan blive familiesammenført.

Krav til forælderen i Danmark

  • Forælderen i Danmark (eller dennes ægtefælle eller samlever) skal enten være dansk eller nordisk statsborger, have opholdstilladelse som flygtning eller med beskyttelsesstatus i Danmark, have tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark eller have opholdstilladelse i Danmark med mulighed for varigt ophold
  • Forælderen i Danmark skal have forældremyndigheden over eller del i forældremyndigheden over barnet.
  • Forælderen i Danmark eller dennes ægtefælle eller partner må ikke i en periode på 10 år inden afgørelsen om familiesammenføring være dømt for overgreb mod mindreårige børn. Læs mere om vold mod børn

Krav til barnet

  • Barnet skal være under 15 år, når ansøgningen indgives
  • Barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen
  • Barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, fx ved ægteskab eller fast samlivsforhold
  • Familiesammenføringen må ikke åbenbart stride mod barnets tarv. Læs mere om barnets tarv

Yderligere krav

I visse tilfælde vil der blive stillet krav om, at

Ansøgning

Læs mere om, hvordan man ansøger om familiesammenføring.



Senest opdateret: 18-01-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre