Til forsiden

Ansøgning om familiesammenføring

Når man ansøger om familiesammenføring i Danmark, skal man vælge mellem fire forskellige ansøgningspakker. Hver ansøgningspakke indeholder en grundig vejledning i, hvordan man udfylder den, og hvilken dokumentation, man skal vedlægge.

Bemærk: Hvis en ansøgning om familiesammenføring ikke indeholder de nødvendige informationer eller dokumenter, kan den blive afvist. Det betyder, at Udlændingestyrelsen ikke vil behandle ansøgningen. Husk derfor at benytte tjeklisten bagest i begge ansøgningspakkens skemaer inden, ansøgningen indgives.

Ægtefællesammenføring
> Ansøgningspakke FA1 (dansk version)
> Ansøgningspakke FA1 (engelsk version)

Familiesammenføring for børn, der søger samtidig med forælder 
> Ansøgningspakke FA6 (dansk version)
> Ansøgningspakke FA6 (engelsk version)

Familiesammenføring for børn, der ikke søger samtidig med forælder
> Ansøgningspakke FA7 (dansk version)
> Ansøgningspakke FA7 (engelsk version)

Familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer under 18 år
> Ansøgningspakke FA7 (dansk version)
> Ansøgningspakke FA7 (engelsk version) 

Familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer over 18 år
> Ansøgningspakke SG1 (dansk version)
> Ansøgningspakke SG1 (engelsk version)

Man kan desuden få udleveret ansøgningspakken i papirform på den danske repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i hjemlandet, i Udlændingestyrelsens Borgerservice eller på de politistationer i Danmark, som optager biometri.

Hvis man indgiver sin ansøgning om ægtefællesammenføring i Danmark under et gyldigt visumophold, et forlænget visumophold, på visumfrit ophold, på forlænget visumfrit ophold eller mens man har en opholdstilladelse på et andet grundlag, kan man normalt blive i Danmark, mens Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen. Det kaldes processuelt ophold.

Læs mere om ansøgning, sagsbehandling og afgørelse.

Opholdskort med biometri

For at få udstedt et opholdskort skal man normalt afgive sin biometri (ansigtsfoto og fingreaftryk) i forbindelse med indgivelse af ansøgningen. Læs mere om opholdskort med biometri.

Familiesammenføring efter EU-reglerne

Hvis man søger om familiesammenføring med en dansk statsborger i Danmark efter EU-reglerne, anvendes særlige EU-ansøgningspakker. Læs mere om familiesammenføring efter EU-reglerne. Bemærk, at der ikke skal betales gebyr for at indgive en ansøgning om familiesammenføring efter EU-reglerne.



Senest opdateret: 14-06-2013
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre