Boligkravet
Ved ægtefællesammenføring skal ægtefællen i Danmark normalt kunne dokumentere, at han/hun råder over egen bolig af rimelig størrelse.
At
råde over egen bolig betyder, at den herboende ægtefælle skal have en bolig, som han/hun er ejer, lejer, andelshaver, anpartshaver eller lignende af. Hvis der er tale om en lejebolig, skal lejemålet være tidsubegrænset eller være på mindst 3 år fra den dato, hvor ansøgningen bliver indgivet. Fremleje af en bolig opfylder ikke boligkravet.
Boligen skal have en
rimelig størrelse. Det vil sige, at når familiesammenføringen er gennemført:
- må der højst bo 2 personer pr. beboelsesrum i boligen, eller
- skal boligens areal være på mindst 20 m2 pr. person.
Det er ikke en betingelse, at boligen har eget køkken eller toilet.
Det er ikke til hinder for opfyldelse af boligkravet, at den herboende ægtefælle ejer eller lejer boligen sammen med en eller flere andre personer.
Hvis personen i Danmark for nylig er vendt tilbage til Danmark efter at have boet i udlandet i en længere periode, kan det dog være svært med det samme at skaffe sig en bolig, der opfylder kravene. I disse tilfælde kan Udlændingestyrelsen udskyde tidspunktet for, hvornår den herboende ægtefælle skal kunne opfylde boligkravet, med op til 6 måneder efter, at den udenlandske ægtefælle har fået opholdstilladelse.
Dispensation
Boligkravet fraviges, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles. Det kan fx være, hvis den herboende ægtefælle:
- er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland. Læs mere om flygtninge
- har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark eller har samvær med mindreårige særbørn. Læs mere om mindreårige børn
- er alvorligt syg. Læs mere om alvorlig sygdom/handicap