Ægtefæller, registrerede partnere og faste samlevere
En udlænding har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring, hvis han/hun har en ægtefælle, registreret partner eller fast samlever i Danmark.
En række krav skal dog være opfyldt. Der er krav til både ægtefællerne/ partnerne og ægteskabet/partnerskabet. Der er også en række specifikke krav til den ægtefælle/partner, som bor i Danmark (også kaldet
referencen). Det drejer sig navnlig om grundlaget for referencens ophold i Danmark og om hans/hendes evne til at forsørge sig selv og sin ægtefælle/partner.
Bemærk, at udlændinge, som er EU/EØS-statsborgere, og som opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, er omfattet af særlige regler for familiesammenføring. Læs mere om
borgere fra EU og Norden.
Bemærk desuden, at der gælder særlige regler, hvis personen, som bor i Danmark, er udlænding med opholdstilladelse som
studerende eller
arbejdstager.
Nedenfor følger en kort oversigt over de forskellige krav, som ægtefællerne/ partnerne skal leve op til. Der findes desuden mere detaljerede bekendtgørelser og vejledninger vedrørende de forskellige krav.
Krav til ægteskabet
For fast samlevende, som ikke er gift, gælder der særlige krav, se nedenfor.
Der gælder særlige regler for afghanere, som bliver gift i Pakistan. Læs nyhed om afghanske ægtepar, som søger familiesammenføring.
Krav til ægtefællerne/partnerne
Begge ægtefæller/partnere skal være over 24 år; det såkaldte 24-årskrav.
Ægtefællerne/partnerne skal bo sammen på den samme adresse i Danmark, når den udenlanske ægtefælle/partner har fået opholdstilladelse; det såkaldte samlivskrav.
Ægtefællernes/partnernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land; det såkaldte
tilknytningskrav. Læs mere om
tilknytningskravet.
Krav til ægtefællen/partneren i Danmark
Ægtefællen/partneren i Danmark (referencen) skal:
være dansk eller nordisk statsborger, eller
være flygtning eller have beskyttelsesstatus i Danmark, eller
have haft tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år
Desuden gælder det, at ægtefællen/partneren i Danmark (referencen):
skal bo fast her i landet.
skal råde over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte
boligkrav. Læs mere om
boligkravet.
skal kunne forsørge sig selv og sin udenlandske ægtefælle/partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis referencen ikke har fået offentlig hjælp efter integrationsloven eller efter lov om aktiv socialpolitik (fx kontanthjælp eller starthjælp) i en periode på ét år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring.
skal stille
økonomisk sikkerhed for 62.231 kr. (2010-niveau) til dækning af eventuelle, fremtidige offentlige udgifter til hjælp til den udenlandske ægtefælle/partner. Læs mere om
kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse.
i en periode på 10 år inden afgørelsen ikke må være dømt for vold mv. mod en tidligere ægtefælle/partner.
Særlige krav til samlevende
For samlevende, som ikke er gift eller har indgået registreret partnerskab, gælder tillige, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast. Udlændingeservice vurderer på baggrund af samtlige forhold i sagen, om det er tilfældet. Det skal normalt kunne dokumenteres, at partnerne har boet sammen i 1½-2 år på den samme adresse.
Desuden skal partneren i Danmark (referencen) påtage sig ansvaret for at forsørge den udenlandske partner.
Skal alle betingelser være opfyldt?
Man skal normalt regne med, at alle betingelser skal være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor en udenlandsk ægtefælle/partner kan få familiesammenføring, selv om en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt.
En afgørelse af, om den udenlandske ægtefælle/partner kan få fritagelse for en eller flere af betingelserne, kan først træffes, når Udlændingeservice har modtaget og behandlet en ansøgning om opholdstilladelse.
Nedenfor kan du læse mere om, i hvilke situationer en fritagelse for betingelserne typisk kan komme på tale.
I overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelse til at beskytte retten til et familieliv kan navnlig følgende betingelser fraviges for særlige grupper af ansøgere:
- 24-årskravet
- tilknytningskravet
- boligkravet
- kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
- kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 1 år forud for ansøgningen
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ægtefællen/partneren i Danmark (referencen) er flygtning eller har beskyttelsesstatus og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland.
Endvidere kan det være tilfældet, hvis ægtefællen/partneren i Danmark har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med, og samværet som udgangspunkt finder sted i normalt omfang. (Et særbarn er et barn, som man har med en anden person end éns nuværende ægtefælle/partner, fx et barn fra et tidligere forhold.)
Endelig kan det være tilfældet, hvis alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller høj alder hos ægtefællen/partneren i Danmark indebærer, at det vil være humanitært uforsvarligt at henvise ham/hende til at tage ophold i ægtefællens/partnerens hjemland, hvor den han/hun ikke kan tilbydes pasnings- og behandlingsmuligheder.
I øvrigt kan kravet til ugifte samlevende om, at de normalt skal have boet sammen i 1½-2 år, fraviges i særlige tilfælde efter en konkret vurdering, se Integrationsministeriets notat af 9. maj 2007 om ugifte samlevendes adgang til familiesammenføring.
Desuden kan Danmarks forpligtelse til at beskytte kvinders rettigheder føre til, at kravet om ikke at have modtaget bestemte typer af offentlig hjælp i 1 år forud for ansøgningen fraviges. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis behovet for hjælp er opstået som følge af, at ægtefællen/partneren i Danmark er gået på barselsorlov fra et job og efter endt barsel skal vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Endelig gælder der en særlig praksis i tilfælde, hvor hensynet til det danske samfunds interesse i at fastholde kvalificeret arbejdskraft taler for det. 24-årskravet og tilknytningskravet kan fraviges, hvis ægtefællen/partneren i Danmark arbejder inden for et erhverv, som er på Positivlisten.
Det samme gælder, hvis ægtefællen/partneren i Danmark arbejder i statens tjeneste og varetager en stilling med særlig udenrigs- eller sikkerhedspolitisk betydning for Danmark. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis han/hun er ansat i forsvaret med pligt til udstationering i udlandet i forbindelse med fredsbevarende eller fredsskabende operationer. Denne praksis er nærmere beskrevet i Integrationsministeriets notat af 26. maj 2003.
Mulighed for udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten
Der kan i visse tilfælde udstedes registreringsbevis eller opholdskort til en udlænding, hvis ægtefælle/registrerede partner/faste samlever er dansk statsborger og anvender EU's regler om fri bevægelighed.
Læs mere om ægtefællesammenføring efter EU-retten.