Til forsiden

Asylcentre

Asylansøgere, der opholder sig her i landet, skal være indkvarteret i et asylcenter, mens deres sag bliver behandlet.

Det samme gælder personer, som har fået endeligt afslag på deres asylsag, indtil de udrejser eller udsendes.

Der findes modtagelsescentre for nyankomne asylansøgere, opholdscentre for asylansøgere, som får deres sag behandlet her i landet, og udsendelsescentre for personer, som har fået endeligt afslag på deres asylsag og derfor skal udrejse eller udsendes. Der er også særlige centre for bl.a. uledsagede mindreårige asylansøgere og asylansøgere med særligt behov for omsorg, fx alvorligt syge personer.

Visse asylansøgere har mulighed for indkvartering uden for asylcentrene. Læs mere om asylansøgeres vilkår

Det er Udlændingestyrelsens opgave at sørge for indkvartering på asylcentre. Opgaven løses i samarbejde med en række operatører, der står for den daglige drift af asylcentrene.

Den største operatør er Røde Kors. Desuden er Jammerbugt kommune, Thisted kommune, Langeland kommune og Vesthimmerlands kommune operatører.

Læs kontrakt med Vesthimmerlands Kommune 2013

Læs kontrakt med Thisted Kommune 2013

Læs kontrakt med Langeland Kommune 2013

Læs kontrakt med Jammerbugt Kommune 2013

Læs kontrakt med Røde Kors 2013

 



Senest opdateret: 02-05-2013
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre