Klagemuligheder
Når Udlændingestyrelsen giver afslag på asyl, kan dette ske efter 2 forskellige procedurer. Mulighederne for at klage afhænger af hvilken procedure, sagen er blevet behandlet i.
Normalprocedure
Når en sag bliver behandlet i normalprocedure, bliver et afslag automatisk påklaget til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, som består af 3 medlemmer. Formanden er dommer. De øvrige 2 medlemmer udpeges af hhv. Integrationsministeriet og Advokatrådet. Læs mere om Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen sender altså sagen videre til Flygtningenævnet samtidig med, at asylansøgeren får skriftligt afslag på asylansøgningen. I Flygtningenævnet bliver ansøgningen vurderet på ny. Asylansøgeren har ret til at blive i Danmark, indtil Flygtningenævnet har afgjort sagen.
Åbenbart grundløs-procedure
Når en sag anses for åbenbart grundløs, betyder det, at Udlændingestyrelsen har en helt klar opfattelse af, at der ikke er noget grundlag for at give asyl. De grunde, som asylansøgeren har givet i sin ansøgning, opfylder altså ikke de betingelser for asyl, som står i den danske udlændingelov.
Hvis Udlændingestyrelsen mener, at en ansøgning er åbenbart grundløs, skal Dansk Flygtningehjælp se på sagen. Dansk Flygtningehjælp er en privat, uafhængig humanitær organisation. Læs mere om Dansk Flygtningehjælp.
Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingestyrelsen i sagen, får ansøgeren afslag på asyl, og ansøgeren skal udrejse af Danmark straks. Denne afgørelse kan ansøgeren ikke klage over. Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod ikke er enig med Udlændingestyrelsen, vil Udlændingestyrelsen normalt give et afslag, men sagen vil så blive sendt videre til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet behandler klager
Flygtningenævnet er klageinstans i de asylsager, hvor der kan klages over Udlændingestyrelsens afgørelse. Når Flygtningenævnet behandler en sag mundtligt, vil ansøgeren normalt selv kunne være til stede. Der vil også være en advokat, som skal varetage ansøgerens interesser. Advokaten udpeges af Flygtningenævnet. Ansøgeren kan også selv vælge en advokat. Det er den danske stat, som betaler advokaten. Nævnet kan også behandle sager på skriftligt grundlag.
Flygtningenævnets afgørelser
Hvis Flygtningenævnet er enig i Udlændingestyrelsens afslag, stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen. Det betyder, at ansøgeren skal rejse ud af Danmark enten inden 7 dage eller, hvis Flygtningenævnet finder, at der er tale om et påtrængende tilfælde, straks.
Er Flygtningenævnet uenig i Udlændingestyrelsens afgørelse, får ansøgeren opholdstilladelse som flygtning eller opholdstilladelse med beskyttelsesstatus. Så er ansøgeren omfattet af reglerne i integrationsloven. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse give besked om hvilken kommune, ansøgeren skal bo i.
Flygtningenævnets afgørelser er endelige. Det betyder, at ansøgeren ikke kan klage over afgørelsen.
Humanitær opholdstilladelse
Hvis væsentlige humanitære grunde taler for det, kan Integrationsministeriet i visse tilfælde give en udlænding, som har søgt asyl, en midlertidig opholdstilladelse. Der bliver kun givet ganske få tilladelser af denne art.
Hvis en udlænding gives afslag på en ansøgning om humanitær opholdstilladelse, fastsætter ministeriet udrejsefristen til syv dage. Ministeriet kan også beslutte, at udrejsefristen skal fastsættes til straks.
Hvis en ansøger om humanitær opholdstilladelse har fået lov til at opholde sig her i landet under behandlingen af en ansøgning om en anden type opholdstilladelse, fx en ansøgning om asyl, fastsætter ministeriet ikke nogen udrejsefrist.
Hvis en udlænding får afslag på forlængelse af en midlertidig humanitær opholdstilladelse, fastsætter ministeriet udrejsefristen til en måned.