Asylansøgning

Før en asylansøgning bliver behandlet

Når spontane asylansøgere er rejst ind i Danmark, skal de henvende sig til politiet. Det er Rigspolitiets opgave at finde ud af hvem, asylansøgeren er, dvs. ansøgerens nationalitet og identitet. Politiet tager fingeraftryk og foto af asylansøgeren og afhører bl.a. asylansøgeren om hvordan, han/hun er rejst til Danmark.

I EU har man vedtaget Dublin-forordningen, der bestemmer hvor, en asylansøgning, som indgives i et EU-land, skal behandles. Reglen er, at man kun kan få behandlet sin asylansøgning i ét EU-land. Er ansøgeren fx kendt i et andet EU-land, skal ansøgningen måske slet ikke behandles i Danmark. I stedet vil asylansøgeren blive sendt til det andet land for at få sin ansøgning behandlet dér.

Det kan også være, at ansøgeren vil blive henvist til at få sin asylansøgning behandlet i et andet sikkert land. Afvisning til et sikkert land kan komme på tale, hvis asylansøgeren har opholdt sig i et sådant sikkert land inden, han/hun er kommet til Danmark. Eksempler på sikre lande er Schweiz, USA og Canada.

Under asylsagens behandling bor asylansøgeren normalt i et asylcenter. Asylcentrene ligger spredt ud over Danmark. De fleste asylcentre drives af Dansk Røde Kors. I visse tilfælde kan asylansøgeren også bo privat. Læs mere om asylcentre.

Behandling af asylansøgning

Hvis Udlændingeservice beslutter, at asylansøgningen skal behandles i Danmark, skal det herefter afgøres, om asylansøgeren kan få asyl eller ej. Asylansøgeren skal udfylde et asylansøgningsskema og dér fortælle nærmere om hvorfor, han/hun søger asyl i Danmark. Derefter afholder Udlændingeservice en samtale med asylansøgeren. Under samtalen er der en tolk til stede. Asylansøgeren får hér lejlighed til at uddybe grundene til, at han/hun søger om asyl i Danmark.

Efter samtalen træffer Udlændingeservice afgørelse i sagen. Det sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering af alle sagens oplysninger. Udlændingeservice bruger asylansøgerens egne oplysninger samt generelle oplysninger om forholdene i ansøgerens hjemland. I de fleste sager vil der kunne træffes en afgørelse på dette grundlag. Der kan dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger. Det kan fx være om forholdene i et bestemt land. Læs mere om landeoplysninger.

Tre procedurer

De fleste sager afgøres i den normale procedure. Det betyder, at hvis asylansøgeren får afslag, bliver sagen sendt videre til Flygtningenævnet. Flygtningenævnet træffer så den endelige afgørelse i sagen.

En mindre del af sagerne anses for åbenbart grundløse. Det er sager, hvor det efter Udlændingeservices opfattelse er helt klart, at asylansøgeren ikke kan få asyl. Disse sager sendes til Dansk Flygtningehjælp, der skal afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig, får asylansøgeren et afslag. Man kan ikke klage over dette afslag. Hvis Dansk Flygtningehjælp derimod er uenig, vil Udlændingeservice normalt give et afslag, men sagen vil så blive sendt videre til Flygtningenævnet.

I visse tilfælde behandles asylansøgningen i den særligt hastende åbenbart grundløse procedure. Det sker, hvis asylansøgeren kommer fra et land, hvor det efter Udlændingeservices oplysninger er usandsynligt, at asylansøgeren vil risikere at blive forfulgt. Ansøgeren udfylder ikke et asylansøgningsskema og kommer til en samtale hos Udlændingeservice meget hurtigt. Dansk Flygtningehjælp skal, ligesom i den almindelige åbenbart grundløse procedure, afgive en udtalelse i sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingeservice, vil der hurtigst muligt blive givet et afslag.

Hvis asylansøgeren får tilladelse

Hvis en asylansøger får asyl, skal han/hun bo et sted i Danmark. Det er Udlændingeservice, der bestemmer, hvor i Danmark man skal bo, hvis man bliver anerkendt som flygtning. Læs mere om den videre procedure under Integration.

Hvis asylansøgeren får afslag

Hvis en asylansøger får et endeligt afslag, skal han/hun udrejse af Danmark straks. Asylansøgeren vil dog få rimelig mulighed for at forberede sig på udrejsen. Der vil i den forbindelse blive taget hensyn til, om ansøgeren lider af en akut sygdom, er højgravid, eller om ansøgeren har født inden for en kort periode forud for afgørelsen. Et endeligt afslag betyder, at asylansøgeren ikke har flere muligheder for at klage over sin afgørelse. Det kan enten ske ved et afslag i Flygtningenævnet eller et afslag i Udlændingeservice i de sager, som anses for åbenbart grundløse. Nogle asylansøgere vil ikke udrejse frivilligt. I disse situationer er det politiets opgave at sørge for, at asylansøgeren rejser ud af landet.

Opholdstilladelse af andre grunde

Hvis væsentlige humanitære grunde taler for det, kan Integrationsministeriet i visse tilfælde give en udlænding, som har søgt asyl, midlertidig opholdstilladelse. Der bliver kun givet ganske få tilladelser af denne art.

Særligt kvalificeret arbejdskraft

Hvis man har en særlig uddannelse eller erhvervserfaring – fx fordi man er uddannet som læge, ingeniør eller sygeplejerske – og er blevet tilbudt arbejde inden for sit område, kan man ansøge om opholds- og arbejdstilladelse på denne baggrund, hvis ens uddannelse eller profession er nævnt på Positivlisten. Positivlisten er en liste, der angiver de erhvervsområder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Læs mere om Positivlisten.

Hvis man er blevet tilbudt arbejde med høj løn, kan man ansøge om opholds- og arbejdstilladelse under Beløbsordningen. Der stilles ikke særlige krav til uddannelse, erhvervsområde eller stillingens præcise karakter. Læs mere om Beløbsordningen.

Det er i begge tilfælde en betingelse, at man kan fremvise en jobkontrakt eller et konkret jobtilbud, hvoraf løn- og ansættelsesvilkår fremgår, og løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold.

Hvis man vil indgive en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af Positivlisten eller Beløbsordningen, skal man indgive ansøgningen under behandlingen af ens ansøgning om asyl. Hvis man har fået behandlet sin ansøgning om asyl og har fået et endeligt afslag, kan man ikke indgive og få behandlet en ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. I stedet vil man være nødt til at forlade Danmark og indgive sin ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse via en dansk repræsentation i udlandet.