Ansøgernes vilkår
En asylansøger, der opholder sig i Danmark, får normalt udgifterne til sit ophold dækket af Udlændingestyrelsen.
Det gælder dog ikke, hvis asylansøgeren er gift med en person, der har opholdstilladelse i Danmark. I så fald har ægtefællen pligt til at forsørge ansøgeren.
Udlændingestyrelsens forsørgelse af asylansøgere dækker over:
kontante ydelser (og/eller kost, hvis asylansøgeren bor på et center med cafeteria-del, som ansøgeren er omfattet af)
indkvartering på et asylcenter
nødvendig sundhedsbehandling og evt. nødvendige sociale foranstaltninger
undervisning af børn
undervisning og aktivering af voksne asylansøgere
transport til og fra samtaler med myndighederne, hospitaler m.v.
Kontante ydelser
De kontante ydelser er inddelt på følgende måde:
En grundydelse som dækker udgifter til mad, hygiejneartikler mv.
En eventuel tillægsydelse til asylansøgere som overholder deres kontrakt med asylcentret
Et forsørgertillæg til asylansøgere med børn
Læs mere om kontante ydelser og aktuelle takster
En asylansøger over 18 år skal lave en aftale – en kontrakt – med det asylcenter, som han eller hun er tilknyttet. I kontrakten står der hvilken undervisning og aktivering, ansøgeren skal deltage i, og hvilke arbejdsopgaver, den enkelte ansøger skal udføre på asylcentret. Hvis asylansøgeren ikke overholder sin kontrakt med asylcentret, kan Udlændingestyrelsen beslutte at nedsætte ansøgerens kontante ydelser (kostpengeordning).
Undervisning
Asylansøgere, der er fyldt 18 år, og som ikke har fået endeligt afslag på asyl, skal deltage i undervisning på eller i tilknytning til asylcentret. Formålet med undervisningen er bl.a. at vedligeholde og udbygge ansøgerens almene og faglige færdigheder.
Nyankomne asylansøgere skal deltage i et asylansøgerkursus på modtagecentret. Når den indledende sagsbehandling er afsluttet, og det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, skal ansøgeren modtage undervisning, der kan forberede ham eller hende på en tilværelse i hjemlandet. Det skyldes, at en betydelig del af asylansøgerne i dag får afslag på deres ansøgning om asyl i Danmark. Undervisningen kan indeholde engelskundervisning, modersmålsundervisning samt undervisning i fag, der kan hjælpe til at opnå beskæftigelse i hjemlandet eller starte egen virksomhed.
Der må maksimalt gå tre måneder fra ansøgningstidspunktet til ansøgeren skal modtage undervisning. Undervisningen har et gennemsnitligt omfang på 10 timer om ugen. Syttenårige asylansøgere kan deltage i undervisningen.
Får asylansøgeren opholdstilladelse i Danmark, bliver han eller hun tilbudt intensiv danskundervisning indtil overgivelsen til sin kommune.
Børn i alderen 7-16 år bliver tilbudt særlig undervisning på eller i tilknytning til asylcentret. Børnene undervises i dansk, engelsk og folkeskolens øvrige fag. Det ugentlige timetal svarer normalt til timetallet for tilsvarende klassetrin i folkeskolen. Visse børn får tilbud om at deltage i undervisningen i en almindelig folkeskoleklasse.
Aktivering og arbejde
En asylansøger må ikke arbejde i Danmark, medmindre han eller hun har en opholds- og arbejdstilladelse. Hvis en asylansøger har en arbejdskontrakt eller en arbejdstilladelse inden for et fagområde, som er omfattet af Positivlisten, kan han eller hun søge opholdstilladelse på dette grundlag.
Alle asylansøgere over 18 år har pligt til at hjælpe med de daglige, nødvendige opgaver på asylcentret, såsom at gøre rent på eget værelse, i fællesrum, i køkkener og på badeværelser. Ud over disse opgaver må asylansøgeren hjælpe med at udføre andre opgaver på centret (intern aktivering), fx hjælpe personalet med lettere kontorarbejde, reparere og forbedre bygninger, inventar og fællesområder på indkvarteringsstedet osv. Hvis det endnu ikke er afgjort, om ansøgerens asylsag skal behandles i Danmark, må ansøgeren kun udføre intern aktivering. Det samme gælder, hvis asylansøgeren har fået endeligt afslag på asyl og ikke medvirker til sin udrejse.
Hvis det er afgjort, at asylansøgerens sag skal behandles i Danmark, kan ansøgeren udover den interne aktivering komme i ulønnet praktik på en virksomhed uden for asylcentret (ekstern aktivering). Ansøgeren kan også deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.
Overholder asylansøgeren ikke sin kontrakt med asylcentret, kan ansøgeren få nedsat sin tillægsydelse svarende til det antal dage, opgaverne ikke er udført. Læs mere om kontante ydelser og de aktuelle takster for asylansøgere.
Sundhedsbehandling af asylansøgere
Asylansøgere og udlændinge med ulovligt ophold er ikke omfattet af det danske sygesikringssystem. I stedet er de omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, bl.a. hvad angår udgifter til sundheds- og tandbehandling.
Asylansøgerbørn er berettiget til samme sundhedsbehandling som herboende børn. For voksne asylansøgere dækker Udlændingestyrelsen udgiften til sundhedsbehandling, hvis der er tale om behandling, som er
Udlændingestyrelsen dækker altså udgiften, hvis der er tale om smertebehandling eller behandling, som ikke kan vente, fordi der er risiko for livsvarige mén, udvikling eller svær progression af tilstanden, eller at tilstanden bliver kronisk.
Derudover kan en række behandlinger umiddelbart iværksættes af det sundhedsfaglige personale hos indkvarteringsoperatøren. Det drejer sig bl.a. om besøg hos alment praktiserende læge, indledende konsultationer hos psykolog eller psykiater, konsultationer hos en række speciallæger, fx øre- næse- og halslæge, samt konsultationer hos jordemoder.
Asylansøgere fra lande med meget lav risiko for forfølgelse
Der gælder særlige vilkår for asylansøgere fra lande med meget lav risiko for forfølgelse, hvis ansøgninger behandles i en såkaldt åbenbart grundløs haster-procedure. Læs mere om behandlingen af asylansøgninger.
Asylansøgere fra disse lande, som er indkvarteret på et center med bespisningsordning, får ikke udbetalt nogen form for kontante ydelser men modtager mad på centret.
Udlændinge, som er indkvarteret på et almindeligt asylcenter uden bespisningsordning, vil få udbetalt ydelser til dækning af udgifter til kost.
Asylansøgere fra lande med meget lav risiko for forfølgelse kan ikke få udbetalt tillægsydelser, uanset om de pågældende er indkvarteret på et center med bespisningsordning eller et almindeligt opholdscenter uden bespisning. Læs mere om kontante ydelser og de aktuelle takster for asylansøgere.
Kostpengeordningen
Hvis en asylansøger ikke lever op til de forpligtelser, der følger af udlændingeloven, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at asylansøgeren og dennes evt. familie skal omfattes af kostpengeordningen.
I praksis anvendes ordningen primært i de tilfælde, hvor en asylansøger har fået endeligt afslag på opholdstilladelse i Danmark, har overskredet den fastsatte udrejsefrist og ikke medvirker til udrejse af landet.
Ordningen indebærer, at asylansøgeren ikke længere kan få udbetalt tillægsydelser, der tjenes ved fx at deltage i aktivering. Asylansøgere med børn vil desuden få reduceret deres forsørgertillæg. Det betyder, at ansøgeren alene får udbetalt kontante ydelser til dækning af udgifter til kost (grundydelse).
Familier med børn under 18 år på kostpengeordningen får udleveret en såkaldt børnepakke hver 14. dag pr. barn uanset alder. Børnepakken indeholder bl.a. frugt, læskedrikke og lidt slik.
Kun i helt særlige tilfælde kan Udlændingestyrelsen undlade at anvende ordningen over for en udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis asylansøgeren er en uledsaget mindreårig, eller hvis der er tale om personer med særlige former for livstruende sygdomme.
Udlændingestyrelsen kan ophæve afgørelsen om kostpengeordningen, hvis en asylansøger enten vælger at samarbejde med politiet om sin udrejse, får udsat sin udrejsefrist eller får genoptaget sin asylsag.
Ophæver vi ordningen, vil asylansøgeren igen få udbetalt tillægsydelser og almindeligt forsørgertillæg.
Asylansøgere, som Udlændingestyrelsen har besluttet skal omfattes af kostpengeordningen, kan klage over beslutningen til Justitsministeriet.
Læs mere om kontante ydelser og de aktuelle takster for asylansøgere omfattet af kostpengeordningen.
Flyttepåbud
Flyttepåbud bruges i praksis som motivationsfremmede tiltag primært i de tilfælde, hvor en afvist asylansøger ikke medvirker til at rejse ud af landet.
Hvis en asylansøger har været omfattet af kostpengeordningen i en måned og stadig ikke ønsker at samarbejde med politiet om sin udrejse, kan politiet indstille til Udlændingestyrelsen, at den pågældende bliver flyttet til et udsendelsescenter. Udlændingestyrelsen træffer herefter beslutning om flytning. Afgørelsen forkyndes af politiet.
Et flyttepåbud omfatter også familiens eventuelle børn under 18 år.
Når Udlændingestyrelsen har truffet en beslutning om flyttepåbud, skal asylansøgeren og dennes familie straks flytte til et udsendelsescenter. Hvis en asylansøger ikke efterlever et flyttepåbud, kan politiet frihedsberøve den pågældende. Læs mere om vilkårene på udsendelsescentrene.
Udlændingestyrelsen kan ophæve flyttepåbudet, hvis en asylansøger enten vælger at samarbejde med politiet om sin udrejse, får udsat sin udrejsefrist eller får genoptaget sin asylsag.
Hvis det sker, vil asylansøgeren igen få udbetalt forhøjet forsørgertillæg og have mulighed for at optjene tillægsydelse. Ansøgeren vil endvidere få tilbud om at blive flyttet til et almindeligt opholdscenter.
Udgifter
Statens udgifter til indkvartering af asylansøgere forventes i 2012 at udgøre ca. 940,8 mio. kr. Det svarer til gennemsnitligt ca. 211.400 kr. pr. asylansøger for et helt års indkvartering.