Til forsiden

Pas til udlændinge

Udlændinge, der opholder sig i Danmark, har normalt et nationalitetspas. Når det skal fornys, er det normalt en opgave for det pågældende hjemlands (statsborgerskabslandets) ambassade i Danmark eller i udlandet.

Nogle udlændinge er forhindret i at få et pas af myndighederne i deres hjemland. Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark som flygtning kan ikke henvises til at søge om pas hos myndigheder i det land, hvor de er statsborgere og er derfor berettiget til at få et pas udstedt af de danske myndigheder.

Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, der er anerkendt som statsløse i henhold til FN´s konvention om statsløse personers retsstilling af 28. september 1954, er berettiget til få udstedt et fremmedpas med angivelse af, at indehaveren er anerkendt som statsløs i henhold til konventionen.

Udlændingestyrelsen udsteder dansk fremmedpas til andre udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, fx som familiesammenført, og som ikke hos myndighederne i deres hjemland (statsborgerskabsland) kan få udstedt et pas.

Der er to typer pas:

  • Rejsedokument til flygtninge (konventionspas)
  • Fremmedpas

Konventionspas

Et konventionspas må kun udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i henhold til flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Det betyder, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1 er berettiget til at få udstedt et dansk konventionspas.

Passet kan under visse betingelser også udstedes til udlændinge, der er anerkendt som flygtninge i et andet land, men efterfølgende har fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om fx familiesammenføring.

Fremmedpas

Fremmedpas udstedes til udlændinge med flygtningestatus (beskyttelsesstatus) efter udlændingelovens § 7, stk. 2, § 8, stk. 2 eller opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 3.

Fremmedpas kan også udstedes til udlændinge med opholdstilladelse i Danmark, når den pågældende er anerkendt som statsløs i henhold til FN’s konvention om statsløse personers retstilling af 28. september 1954, med angivelse af, at indehaveren er anerkendt som statsløs i henhold til konventionen. Dette gælder også for statsløse børn.

Fremmedpas udstedes også til børn under 18 år, hvis forældre har flygtningestatus i Danmark. Når barnet fylder 18 år, skal pågældende dog som udgangspunkt have et pas udstedt af myndighederne fra det land hvor pågældende har statsborgerskab (statsborgerskabsland). Dette gælder dog ikke for statsløse børn, da disse kan få et fremmedpas fordi de er anerkendt som statsløse.

Børn med opholdstilladelse som uledsaget mindreårig har også ret til at få udstedt et fremmedpas.

Udlændingestyrelsen udsteder fremmedpas til andre udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark, fx som familiesammenført og som kan dokumentere, at de ikke hos myndighederne i det land de er statsborgere (statsborgerskabsland) kan få udstedt et pas.

Udlændingestyrelsen lægger vægt på alt materiale, der kan påvise, at et statsborgerskabsland ikke vil udstede et nationalitetspas. Foreligger der materiale, der kan føre til, at dette kan lægges til grund, udsteder Udlændingestyrelsen et fremmedpas. Alle ansøgninger behandles konkret og individuelt.

Et eksempel kan være en erklæring fra statsborgerskabslandets ambassade om, at ansøgeren har legitimeret sig overfor ambassaden, men at de – uanset at de anerkender, at ansøgeren er statsborger i dette land – ikke vil udstede et pas til ham/hende.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for, at ansøgeren ved henvendelsen til myndighederne i statsborgerskabslandet har fremvist den legitimation, som myndighederne har anmodet om for at kunne behandle ansøgning om udstedelse af nationalt pas.

Ansøgning om pas

Ansøgningsskemaet indeholder en udførlig vejledning om, hvilke oplysninger og dokumenter, det skal indeholde.

Ansøgning om pas til udlænding i Danmark
> Ansøgningsskema PA1

Vær opmærksom på, at man skal betale gebyr for at ansøge om pas. Man får pengene tilbage, hvis ansøgningen ikke kan imødekommes. Man skal desuden medbringe et godkendt pasfoto. Se oversigt over krav til pasfoto

Ansøgning om ændring af personlige data

Hvis du mener, at dine personlig data (fx fødedato eller statsborgerskab) står forkert registreret i Udlændingestyrelsens registre, kan du benytte skema PE1 til at søge om ændring af dine data. 
> Skema PE1

Udenlandske børn på skolerejse

Børn, der ikke er EU-statsborgere, og som skal på en skolerejse til et andet EU-land, vil normalt kunne rejse uden at have pas, hvis de er opført på en skolerejseliste.

Læs mere om skolerejselister.

Rejsebegrænsning for flygtninge

Hvis passet skal udstedes til en flygtning i Danmark, vil det komme til at stå i passet, at det ikke er gyldigt for rejse til til hjemlandet (statsborgerskabslandet) eller det land, hvor asylmyndighederne har fundet, at man risikerer forfølgelse. Man kan søge Udlændingestyrelsen om at få fjernet denne rejsebegrænsning.

For en flygtning med tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse vil en rejse til hjemlandet/asyllandet kunne medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Det vil kunne ske i indtil 10 år efter, at man første gang fik opholdstilladelse som flygtning. Perioden på 10 år regnes fra det tidspunkt, hvor man første gang fik opholdstilladelse. Der skal altså være gået mindst 10 år fra dette tidspunkt, til det tidspunkt, hvor man indrejser i sit hjemland/asyllandet.

For en flygtning, der endnu ikke har opnået tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, vil en rejse til hjemlandet/asyllandet altid kunne medføre, at opholdstilladelsen inddrages. Det gælder uanset, hvor lang tid man har haft tidsbegrænset (midlertidig) opholdstilladelse i Danmark.
 
Når man har fået en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse og har haft opholdstilladelse som flygtning i 10 år, kan man ansøge om, at rejsebegrænsningen i ens rejsedokument eller fremmedpas bliver ophævet. Rejsebegrænsningen vil på dette tidspunkt desuden blive ophævet, hvis man får udstedt et nyt pas eller får forlænget sit pas.

Ansøgning om ophævelse af rejsebegrænsning
> Ansøgningsskema G 

Forlængelse af pas

Passet udstedes med gyldighed for en vis periode. Gyldigheden kan forlænges på visse betingelser. 

Ansøgning om forlænget gyldighed af pas for udlændinge i Danmark
> Ansøgningsskema PA2

Man skal ikke betale gebyr for at ansøge om forlængelse af pas.

Hvis passet er beskadiget

Hvis ens konventionspas eller fremmedpas er beskadiget, skal man søge om et nyt pas. Det beskadigede pas skal vedlægges ansøgningen.

Hvis passet bliver væk

Hvis man mister sit konventionspas eller fremmedpas, skal man gå til politiet og anmelde det. Hvis man bor i Københavns og Vestegnens politikredse, skal man sørge for at få udleveret en erklæring om mistet pas fra politiet, som skal medbringes til Udlændingestyrelsen, hvor man skal søge om nyt pas. Hvis man bor uden for Københavns og Vestegnens politikredse, skal man søge om nyt pas hos politiet.



Senest opdateret: 09-02-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingestyrelsen
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre