Krav om selvforsørgelse
For at få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen er det en betingelse, at man kan forsørge sig selv det første år i Danmark. Man skal derfor dokumentere at råde over et beløb svarende til
starthjælp i et år.
Der er forskellige satser for starthjælp, afhængigt af personens alder, og om personen har forsørgerpligt. Læs
Vejledning om satser mv. 2011.
Den månedlige starthjælpssats før skat er (2011-niveau):
- 5.367 kr. for personer under 25 år, som er udeboende
- 6.472 kr. for enlige personer, der er fyldt 25 år
- 5.367 kr. pr. person for gifte eller samlevende personer, der er fyldt 25 år
Det er muligt at få forsørgertillæg, hvis der er børn under 18 år i husstanden. En husstand kan højst få to forsørgertillæg. Det månedlige forsørgertillæg er (2011-niveau):
- 1.342 kr. pr. barn for gifte eller samlevende forældre
- 1.619 kr. pr. barn for enlige forældre
Dokumentation for, at man kan forsørge sig selv og sine evt. familiemedlemmer, kan fx være udskrift fra bankkonto.
Eksempel
Hvis man ønsker at få opholdstilladelse efter Greencard-ordningen og ønsker at medbringe sin ægtefælle/partner og sit barn, skal man dokumentere, at man råder over 5.367 kr. pr. måned til at forsørge sig selv, 5.367 kr. pr. måned til at forsørge sin ægtefælle/partner og 1.342 kr. pr. måned til at forsørge sit barn.
Man skal altså i alt dokumentere, at man råder over (5.367 + 5.367 + 1.342) x 12 = 144.912 kr. (svarende til starthjælp i et år).
Bemærk: Hvis ens barn/børn søger om opholdstilladelse alene, uden at ens ægtefælle/partner (barnets/børnenes anden forælder) samtidig søger om opholdstilladelse, er den månedlige starthjælpssats 1.619 kr. pr. barn.