Nyhed
23.12.2011
Nye gebyrsatser pr. 1. januar 2012
Satserne for gebyrer på ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet ændres med virkning fra 1. januar 2012.
Gebyret for en ansøgning skal betales senest samtidig med, at ansøgningen indgives. Vær opmærksom på, at det er
tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, der er afgørende for, hvilket gebyr, der skal betales.
En ansøgning afsendt med post før 1. januar 2012 vil blive betragtet som værende indgivet før 1. januar 2012, selv om den evt. først modtages i Udlændingeservice efter 1. januar 2012.
Det er ikke muligt at indbetale et gebyr før 1. januar 2012 og siden anvende dette som betaling for en ansøgning, der indgives efter 1. januar 2012. De nye gebyrsatser fremgår af skemaet nedenfor.