Til forsiden

21.01.2010

Udlændingeservice deltager i Velfærdens Innovationsdag onsdag den 27. januar 2010

Mandag Morgen står bag initiativet Velfærdens Innovationsdag den 27. januar 2010 hvor Udlændingeservice deltager sammen med flere offentlige og kommunale virksomheder.

Mandag Morgen afholder 27. januar 2010 Velfærdens Innovationsdag.
Målet med dagen er at give ny inspiration, netværk og faglig dating med andre ledere, konsulenter og frontmedarbejdere – alt sammen med et skarpt fokus på velfærdsinnovation i praksis. For dermed at hjælpe virksomhederne til at dele og udvikle de bedste løsninger på velfærd i fremtiden.

Der er udvalgt 50 konkrete velfærdsløsninger, som bliver vist frem på dagen. Udlændingeservice skal i den forbindelse præsentere 2 løsninger.

Den ene løsning vedrører udviklingen af arbejdet i team og handler om projektet ”Fælles Front”, hvor Pas- og Forlængelseskontoret i Udlændingeservice over to dage arbejdede på tværs af team og derved opnåede flotte resultater i form af mange behandlede sager, god holdånd og begejstring i kontoret, udvikling for medarbejderne og gav medarbejderne følelsen af at have indflydelse på eget arbejde.

Læs hele nomineringen af ”Fælles Front – arbejdet med team udvikling” og se filmen her.

Den anden løsning, Udlændingeservice skal præsentere på Velfærdens Innovationsdag, omhandler arbejdet med ledelsesudvikling. ”Ledelsesfortællingen i Udlændingeservice” handler om, hvordan vi siden 2006 har arbejdet målrettet med at skabe de rette ledelsesmæssige rammer, og hvordan ledelsen skal agere for at lykkes.  Arbejdet med ledelse i Udlændingeservice har understøttet til, at Annedorte Elklit Pedersen, som er kontorchef i Udlændingeservices Jobkortkontor, i 2009 blev kåret til Årets Personaleleder i staten.

Læs hele nomineringen af ”Ledelsesfortællingen i Udlændingeservice” og se filmen fra Årets Personaleleder 2009 her.



Senest opdateret: 21-01-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre