Til forsiden

Nyhed

29.09.2009

Udlændingeservice starter ny landsturné

På tirsdag indledes efterårets landsturné med et informationsmøde i København.

Direktør Henrik Grunnet byder den 6. oktober velkommen til efterårets første informationsmøde om familiesammenføring. Formålet er, som ved tidligere informationsmøder rundt om i landet, at informere om reglerne om familiesammenføring og give en kort præsentation af arbejdet i Udlændingeservice.

- Vi glæder os til at genoptage vores landsturné, hvor vi det seneste par år har mødt brugerne i det meste af landet. Vi har en vigtig informationsopgave, og samtidig er det helt afgørende for vores indsats, at vi får direkte feedback fra brugerne, for det gør os i stand til at gøre vores service endnu bedre, fortæller Henrik Grunnet.

Der bliver også afholdt informationsmøder i Horsens den 11. november, i Rønne den 17. november og i Roskilde den 2. december.

Som noget nyt vil Udlændingeservice i løbet af efteråret også komme rundt i landet og informere om emner, som er af særlig interesse for lokale indvandrerforeninger.

Der planlægges sådanne informationsmøder for indvandrere i Århus den 22. oktober, i Albertslund den 2. november, i Odense den 26. november og på Nørrebro i København den 3. december.

Informationsmødet om familiesammenføring finder sted tirsdag den 6. oktober kl. 15.30 i Udlændingeservices servicecenter, Ryesgade 53, 2100 København Ø.

Tilmelding er ikke nødvendig, men ønskes gerne - send evt. en mail til fuldmægtig Peter Kragh pgh@us.dk.



Senest opdateret: 29-09-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre