Til forsiden

26.05.2009

Informationsmøde om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Udlændingeservice, SKAT og Statsforvaltningen Midtjylland indbyder interesserede virksomheder til informationsmøde i Århus.

Tid: Mandag den 15. juni 2009 kl. 16–18.00

Sted: Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen 14, 8000 Århus C


Vi har gode erfaringer med denne type informationsmøder, hvor repræsentanter fra flere myndigheder er samlet, fortæller direktør i Udlændingeservice Henrik Grunnet.

- Vi ønsker fra myndighedernes side – ikke mindst nu, hvor overgangsordningen for statsborgere fra de nye EU-lande er ophørt - at samle trådene på tværs af myndighedsskel for de virksomheder, som ønsker at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Mødet er målrettet små eller mellemstore virksomheder, som kun har få eller ingen erfaringer med at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Større virksomheder, som ofte gør brug af udenlandsk arbejdskraft, vil med fordel kunne aftale særskilte møder med Udlændingeservice.

På mødet vil Henrik Grunnet og kontorchef i Udlændingeservice Annedorte Elklit fortælle om, hvem der kan få en opholds- og arbejdstilladelse, hvordan man søger, og hvad man som arbejdsgiver kan gøre for at få en hurtig afgørelse.

SKAT vil bl.a. fortælle om de blanketter, som skal anvendes i forbindelse med ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Derudover vil der være mulighed for at få besvaret spørgsmål om beskatning m.v. i forbindelse med udenlandsk arbejdskraft.

Statsforvaltningen Midtjylland vil svare på spørgsmål om ophævelse af overgangsordningen for ansættelse af EU-borgere.

Tilmelding er ikke nødvendig, men ønskes gerne – send evt. en mail til work@us.dk





Senest opdateret: 26-05-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre