Til forsiden

Nyhed

03.04.2009

Pas til statsborgere fra Kosovo

Statsborgere fra Kosovo skal fremover henvende sig til myndighederne i Kosovo, når de skal have fornyet deres pas.

Myndighederne i Kosovo kan nu udstede nationalitetspas til egne statsborgere, også selv om de bor uden for Kosovo. For statsborgere fra Kosovo, der bor i Danmark, betyder det, at de fremover – som statsborgere i andre lande – skal kontakte mynighederne i deres hjemland, når de skal have udstedt nyt pas eller fornyet deres pas. De vil med andre ord ikke længere kunne få udstedt dansk fremmedpas.

Efter udlændingelovgivningen i Danmark er det bl.a. en betingelse for at få udstedt dansk fremmedpas, at det ikke er muligt at få udstedt nationalitetspas fra myndighederne i udlændingens hjemland.Statsborgere fra Kosovo, der har opholdstilladelse som flygtninge i Danmark, vil stadig kunne få udstedt et dansk fremmedpas eller konventionspas efter de regler, der har været gældende indtil nu.
 
I første omgang vil det kun være myndighederne i selve Kosovo, der kan udstede nationalitetspas. Statsborgere fra Kosovo, der bor i Danmark, og som har behov for at rejse til Kosovo for at få udstedt et nationalitetspas, vil kunne få udstedt et laissez-passer gyldigt op til 30 dage af Udlændingeservice til brug på rejsen.

Læs her om betingelserne for at få udstedt dansk fremmedpas eller konventionspas.



Senest opdateret: 03-04-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre