Til forsiden

Nyhed

17.10.2008

Udlændingeservices landsturne i Sønderborg

Som det andet stop på direktør Henrik Grunnet og hans rejseholds turne rundt i landet var ruten torsdag den 16. oktober lagt forbi Sønderborg.

Her valgte 25-30 borgere at benytte muligheden for at få personlig vejledning om reglerne på familiesammenføringsområdet, herunder om ophold efter EU-reglerne oven på udmøntningen af den meget omtalte Metock-dom fra EF-Domstolen i sommer.

Der var stor spørgelyst blandt deltagerne, og i pausen var der kø af borgere hos Udlændingeservices udsendte. Direktør Henrik Grunnet bemærkede interessen for både reglerne og serviceorienteringen i Udlændingeservice.

- Det er tydeligt, at mange brugere går herfra med en bedre afklaring af deres personlige situation i forhold til reglerne. Samtidig får vi et godt udbytte af dialogen med vores brugere, der også er interesserede i og bakker op om den serviceudvikling, som Udlændingeservice er inde i, siger Henrik Grunnet.

Næste stop på Henrik Grunnet og rejseholdets turne i landet er Odense Centralbibliotek torsdag den 30. oktober, kl. 16-18.30.

Tilmelding er ikke nødvendig, men der har været en ret stor forhåndsinteresse for dette møde.



Senest opdateret: 17-10-2008
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre