Nyhed

ABC om ny østaftale

Lovændringen træder i kraft, den 10. juni 2006.

De lempeligere regler for at opnå en opholds- og arbejdstilladelse omfatter borgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Hvad er det nye i reglerne?
Hensigten med ændringerne er, at det skal være lettere og hurtigere at rekruttere arbejdskraft fra de østeuropæiske EU-lande – men ansættelsen skal fortsat ske på overenskomstmæssige eller sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.

Som et helt nyt begreb i loven indføres forhåndsgodkendelse. Arbejdsgivere i Danmark kan blive forhåndsgodkendt til at ansætte borgere fra de otte lande. Som en følge deraf er procedurerne gjort mere smidige, og arbejdstagerne kan starte på arbejdet hurtigere end hidtil.

Hvad vil det sige at blive forhåndsgodkendt?
Forhåndsgodkendelsen betyder, at arbejdsgiveren allerede får ret til at ansætte arbejdskraften fra det øjeblik, anmeldelsen af arbejdsforholdet er sendt til Udlændingestyrelsen. Arbejdsgiveren sparer derved den tid, Udlændingestyrelsen bruger på sagsbehandlingen.

Hvordan kan en arbejdsgiver opnå forhåndsgodkendelse?
Betingelserne for at blive forhåndsgodkendt er, at arbejdsgiveren:

• skal være omfattet af en kollektiv overenskomst om løn- og arbejdsforhold med en dansk lønmodtagerorganisation, enten gennem medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved at have tiltrådt en gældende overenskomst.
• skal være registreret hos skattemyndighederne som indeholdelsespligtig efter kildeskatteloven.
• ikke må være omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.

Der kan også gives forhåndsgodkendelse til ansættelse af specialister, forskere, undervisere og ledende funktionærer.

Forhåndsgodkendelsen gælder indtil 1. maj 2009.

De arbejdsgivere, som ikke er omfattet af en gældende dansk overenskomst, kan anvende de hidtil gældende regler om opholds- og arbejdstilladelse for arbejdstagere fra de østeuropæiske EU-lande.

Hvordan er proceduren blevet smidigere?
Efter de nye regler skal der kun indsendes ét skema, når den østeuropæiske arbejdstager skal starte et ansættelsesforhold hos en forhåndsgodkendt arbejdsgiver. Skemaet er et fælles anmeldelsesskema, som både arbejdsgiver og arbejdstager underskriver.

Efter de nye regler skal arbejdsgiver og arbejdstager ikke længere afvente opholds- og arbejdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, før arbejdstageren kan påbegynde arbejdet. Arbejdsgiveren skal dog anmelde hvert enkelt ansættelsesforhold til Udlændingestyrelsen, inden arbejdet kan påbegyndes, men allerede når anmeldelsen af det konkrete arbejdsforhold sendes til Udlændingestyrelsen, kan arbejdstageren starte på arbejdspladsen.

Arbejdsgiveren og arbejdstageren behøver med andre ord ikke at afvente et brev fra Udlændingestyrelsen, før arbejdet kan starte, men kan vælge at sende anmeldelsen anbefalet af hensyn til muligheden for at kunne dokumentere retten til at arbejde lovligt, indtil opholds- og arbejdstilladelsen modtages.
 
Hvordan ansøger arbejdsgiveren?
Der er to trin i ansøgningsproceduren. Først søger arbejdsgiveren om at blive forhåndsgodkendt. Når godkendelsen er opnået, skal arbejdsgiveren og arbejdstageren sammen anmelde hver enkelt ansættelsesforhold med oplysninger om hver enkelt arbejdstager.

Forhåndsgodkendelse søges ved brug af et særligt ansøgningsskema, som findes her eller på Udlændingestyrelsens hjemmeside under Skemaer. Sammen med ansøgningen indsendes dokumentation for, at arbejdsgiveren er omfattet af en gældende dansk overenskomst, enten ved en kopi af dokumentation for medlemskab af en arbejdsgiverforening eller ved kopi af en gældende aftale om tiltrædelse af en overenskomst. Når arbejdsgiveren har modtaget godkendelsen fra Udlændingestyrelsen, kan virksomheden ansætte arbejdstagere fra de otte nævnte lande.

Til anmeldelse af det konkrete arbejdsforhold bruges en særlig anmeldelsesblanket, som skal underskrives af både arbejdsgiver og arbejdstager, og den findes her eller på Udlændingestyrelsens hjemmeside under Skemaer.

Anmeldelsesblanketten kan indleveres via det lokale politi eller en dansk repræsentation i udlandet, faxes til styrelsen på tlf. nr. 35 30 84 60, ligesom den kan indleveres personligt eller sendes med post til Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø.

Er myndighedernes kontrol blevet svagere?
Kontrollen med den udenlandske arbejdstagers identitet - om vedkommende er den, man udgiver sig for, om vedkommende er udvist etc. - er uændret.

Hvis arbejdstageren vælger at indlevere den underskrevne anmeldelsesblanket på den danske ambassade i sit hjemland, hos politiet eller direkte i Udlændingestyrelsen i Danmark, identificerer arbejdstageren sig her. Men hvis arbejdsgiveren eksempelvis indhenter arbejdstagerens underskrift og derpå faxer eller sender blanketten til styrelsen, skal arbejdstagerens identitet kontrolleres senest ved udleveringen af opholds- og arbejdstilladelsen hos det lokale politi eller i Udlændingestyrelsens Servicecenter. Endvidere skal arbejdstageren udfylde et stamkort til brug for udstedelse af bevis for opholds- og arbejdstilladelse (opholdskort). Tilladelsen skal afhentes inden for 30 dage, efter at ansøgeren har fået meddelelse om, at tilladelsen kan gives.

Kan arbejdstilladelsen inddrages?
Forhåndsgodkendelsen - og dermed også arbejdstilladelsen - kan inddrages, hvis den er opnået ved svig, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede, eller hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.

Betingelserne for godkendelsen kan fx være, at arbejdsgiveren melder sig ud af arbejdsgiverforeningen og ikke længere er omfattet af overenskomsten på området.

Vilkårene for godkendelsen kan fx være, at en arbejdsgiver sætter den udenlandske arbejdstager til et arbejde, der ikke er dækket af overenskomsten - eksempelvis at en landmand ansætter medarbejdere til at bygge et sommerhuse.

Løn- og arbejdsvilkår indgår ikke i vurderingen af en eventuel inddragelse. Der er ikke lovhjemmel til at inddrage godkendelse og arbejdstilladelse, hvis overenskomsten brydes, og arbejdstageren fx får for lav løn. Her træder det arbejdsretlige system ("den danske model") i kraft, hvorefter disse vilkår aftales og reguleres af arbejdsmarkedets parter.

Skal man have fuldtidsjob for at få arbejdstilladelse?
Nej, det hidtidige krav om fuldtidsbeskæftigelse er ændret til et krav om 30 timers beskæftigelse om ugen. Det gælder alle ansættelsesforhold også når arbejdsgiveren ikke har tiltrådt nogen kollektiv overenskomst.

Skal man bo i Danmark for at få arbejdstilladelse?
Nej, efter de nye regler i østaftalen kan også pendlere få en arbejdstilladelse i Danmark. Det vil sige, at der ikke længere stilles krav om, at arbejdstageren tager ophold i Danmark.

Tal og fakta om østarbejdere
Den 1. maj 2004 blev 10 nye lande - Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - medlemmer af EU. Statsborgere fra disse lande har ret til at arbejde i Danmark ligesom andre EU-borgere. For otte af disse lande - Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - gælder der dog i første omgang en overgangsordning, der sikrer en trinvis overgang til den fulde fri bevægelighed. For Cypern og Malta gælder de almindelige regler for EU-borgere.

I 2004 fik 2.097 personer fra de otte lande opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. I 2005 steg tallet til 4.917 personer, og i de første fire måneder af 2006 er tallet 2.504 personer. Læs mere på Udlændingestyrelsens hjemmeside under Statistik.