Nyhed
05.03.2010
Fasthold nydanskere på arbejdsmarkedet
Integrationsservice sætter fokus på, hvordan man kan fastholde nydanskere på arbejdsmarkedet. Det sker på fire regionale seminarer, som afholdes i perioden fra 9. til 16. marts rundt om i landet.
Selvom de seneste beskæftigelsestal viser, at nydanskere ikke i samme grad som deres danske kolleger rammes af ledighed, er det set i lyset af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet vigtigt, at kommunerne fortsat har fokus på indsatsen for at fastholde nydanskere på arbejdsmarkedet.
Integrationsministeriets konsulentteam ’Integrationsservice’ inviterer derfor i marts til en række seminarer, hvor man kan få gode råd og vejledning om, hvordan nydanskere fastholdes på arbejdsmarkedet, og blive præsenteret for de seneste analyser af ledighedssituationen i de enkelte regioner.
Det er gratis at deltage i seminarerne, som finder sted:
- 9. marts i
Rebild Bakker – Comwell, Rebildvej 36
- 12. marts i
Middelfart – Comwell, Karensmindevej 3
- 15. marts i
Roskilde – Comwell, Vestre Kirkevej 12
- 16. marts i
Holte – Comwell, Kongevejen 495a
Alle seminarerne afholdes i tidsrummet fra kl. 12.30-16.30.
Læs mere om seminarerne og hent programmet her (PDF)
Tilmelding til seminarerne sker via mailadressen:
sfd@inm.dk Angiv venligst i mailen, hvilket seminar du ønsker at deltage i og din stillingsbetegnelse.
Ny pulje støtter konkrete fastholdelsesinitiativer
På seminarerne vil Integrationsservice også præsentere Integrationsministeriets nye pulje ’Fastholdelse af nydanskere på arbejdsmarkedet’.
Puljen, der er på ca. 9 mio. kr. i 2010, støtter konkrete fastholdelsesinitiativer.
Der er ansøgningsfrist 15. april 2010.
Læs mere om puljen her