Nyhed

Integrationsdøgnet er skudt i gang

"Det går godt med integrationen. Men det skal gerne blive endnu bedre. Det er derfor vi er samlet her i dag." Sådan lød det, da integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i går kl. 15 skød det årlige Integrationsdøgn, der er det fjerde i rækken, i gang.

Konferencen, der i år bærer overskriften ’Intelligent integration’, finder sted i Kolding, hvortil en bred skare af ildsjæle, rollemodeller og professionelle aktører på integrationsområdet har fundet vej. De vil bruge de næste 24 timer på i fællesskab at finde frem til intelligente svar på de svære spørgsmål på integrationsområdet.

Hvordan sikrer vi et bedre samarbejde mellem skole og hjem, lød det første spørgsmål, der blev sat i fokus på Døgnet. Og at dømme efter meldingerne fra deltagerne, findes der allerede mange tiltag og redskaber, der virker. Men der er ingen nemme løsninger, og ting tager tid.

Skole for både børn og voksne

Og tid er netop, hvad man har fået mere af på Humlehaveskolen i Odense, efter at skolen er blev omdannet til heldagsskole.

"Vi havde en idé om, at det var tid vi manglede, og det har vist sig at holde stik," fortalte viceskoleleder Dorthe Boe Nielsen, der var dagens første oplægsholder.

Og det er ikke blot eleverne, der har haft gavn af, at der er blevet bedre tid. Heldagsskoleformen har også resulteret i en bedre kontakt til forældrene, lød en af pointerne fra hendes oplæg.

"I år under ramadanen har der ikke været nogen forældre, der har ønsket, at lejrskolen skulle flyttes. Og 92 procent af eleverne har været tilmeldt vores madordning. Det er ligeså mange, som der plejer, for de sidste otte procent er dem, der altid foretrækker mors falafel," fortalte Dorthe Boe Nielsen.

Bedre tid til samarbejdet med forældre har man også fået på Valhøj Skole i Rødovre. Her er man gået skridtet videre og har oprettet familieklasser, hvor forældrene en gang om ugen sidder på skolebænken med deres børn sammen med en tolk.

Det skete som konsekvens af, at skolen, der i dag har 40 procent tosprogede elever, oplevede en markant ændring i forældregrundlaget. Det viste sig nemlig, at mange af de nye forældre ikke selv havde tidligere erfaring med skolegang.

"I skole-hjem samarbejdet beder vi altid forældrene sørge for, at deres børn læser lektier. Men hvordan skal man kunne det, når man aldrig selv har gået i skole, og ikke engang kan sammensætte ordbilledet på ordet ’lektier’, spurgte viceinspektør Berit Borgen retorisk.

Det har oprettelsen af familieklasserne lavet om på.

"Nu ved mødrene, hvad de skal spørge ind til, når deres børn kommer hjem fra skole. Vi er tidligere gået helt galt i kommunikationen med disse familier. Og det erkender vi blankt og har rettet op på. Man skal huske at møde folk, hvor de er. Og i dag stiller vi os selv spørgsmålet: Har vi klædt vores forældre godt nok på," sagde hun.

Også fra forskerhold blev vigtigheden et godt samarbejde mellem skole og hjem understreget. Og her er det alfa og omega, at forældrene føler sig anerkendte, pointerede Iben Jensen, der er lektor ved Roskilde Universitet og har forsket i interkulturel kommunikation. Ikke kun af hensyn til forældrene selv. Men også af hensyn til børnenes læring:

"Det vigtigste er at anerkende forældrene. For de er det vigtigste i børnenes liv. Hvis ikke vi anerkender forældrene, kan børnene ikke lære noget," sagde Iben Jensen.

Integrationsdøgnet fortsætter frem til kl. 16. I dag vil der blandt andet blive stillet skarpt på unges deltagelse i forenings- og idrætslivet og forebyggelse af marginalisering.