Til forsiden

Rejsebureauordning udvides som forsøg

Forsøgsordning med akkreditering af andre aktører end rejsebureauer i Rusland pr. 1. oktober 2008

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Udlændingeservice har etableret en ordning om akkreditering af andre aktører end rejsebureauer til rejsebureauordningen i Rusland. Ordningen er etableret som en etårig forsøgsordning med ikrafttræden den 1. oktober 2008 og vil i første omgang komme til at omfatte op til ti hotelkæder samt fire-fem store feriehusudlejningskæder.

Akkrediteringen af disse andre aktører end rejsebureauer foretages af Udlændingeservice efter anbefaling fra Visit Denmark.

Det er en forudsætning

  • at hotelkæderne og feriehusudlejningskæderne samarbejder med et russisk rejsebureau
  • at der er tale om en rejse, der er arrangeret af hotellet eller feriehusudlejningskæden og et russisk rejsebureau, der af Den Danske Ambassade i Moskva er akkrediteret til ordningen
  • at der foreligger dokumentation for, at rejsen er købt som en samlet pakke, der mindst omfatter transport- og hotelreservation eller reservation af feriehus.

Herudover vil betingelserne og vilkårene være de samme som ved rejsebureauordningen i Rusland.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

Visit Denmark
Islands Brygge 43, 2300 København S
Tlf.: 32 88 99 00 - Fax: 32 88 99 01
E-mail: contact@visitdenmark.com



Senest opdateret: 23-09-2008
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre