Tidsfrister for sagsbehandling - servicemål
Udlændingestyrelsen har på de fleste væsentlige sagsområder fastsat maksimale frister for, hvor lang tid man må forvente at skulle vente på en afgørelse (servicemål).
Oversigt over maksimale sagsbehandlingstider:
| Sagstype: | Maksimal sagsbehandlingstid fuldt oplyst sag: |
Familiesammenføring, enkle sager og EU-sager Læs mere om særlige forhold ved familiesammenføring |
3 måneder |
Familiesammenføring, komplicerede sager Læs mere om særlige forhold ved familiesammenføring |
7 måneder |
Bortfald forhåndsdispensation (familiesammenføring) |
3 måneder |
Bortfald dispensation efter udrejse (familiesammenføring) |
4 måneder |
| Tidsbegrænset (forlængelse) opholdstilladelse |
3 måneder (se vigtig information) |
| Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse |
7 måneder (se vigtig information) |
| EU klagesager |
6 måneder |
Pas (danske fremmedpas eller konventionspas) Læs mere om særlige forhold ved pas |
10 uger
|
| Forlængelse af pas (enkle sager) |
10 dage |
| Religiøse forkyndere |
3 måneder
|
| Religiøse forkyndere (forlængelse) |
3 måneder |
| EU klagesager |
6 måneder |
Maksimale sagsbehandlingstider
Den udmeldte forventede maksimale sagsbehandlingstid regnes fra det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen har en fuldt oplyst ansøgning fra brugerens side. Det vil sige en ansøgning, som er fyldestgørende udfyldt fra brugerens side, som indeholder alle relevante oplysninger, som er underskrevet de relevante steder og er vedlagt tilstrækkelig og nødvendig dokumentation. Hvis der mangler oplysninger i din sag, vil du modtage et orienteringsbrev, hvor vi vil anmode om den manglende dokumentation.
Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om ansøgningen er fuldt oplyst. Langt de fleste ansøgninger er fuldt oplyste, når Udlændingestyrelsen modtager dem, og ansøgeren vil typisk først høre fra os, når afgørelsen sendes. Er ansøgningen derimod ikke fuldt oplyst, vil ansøgeren høre fra os snarest muligt.
Servicemålene varierer afhængigt af, hvilken sagstype der er tale om, og hvor kompliceret den er. Eksempelvis fremgår det, at ansøgninger om opholdstilladelse til familiesammenføring (enkle sager) tager 3 måneder. En fuldt oplyst ansøgning om familiesammenføring vil således blive behandlet på maksimalt 3 måneder. En fuldt oplyst ansøgning, der indgives den 1. februar 2012, vil være færdigbehandlet senest den 1. maj 2012. Se oversigten.
Orienteringsbrev om servicemål
Fra 1. januar 2012 vil alle ansøgere modtage et individuelt orienteringsbrev om det forventede servicemål inden for 30 dage efter modtagelsen af ansøgningen. Såfremt sagen kan afgøres inden for 30 dage, vil ansøger ikke modtage et individuelt orienteringsbrev.
Det kan have indflydelse på servicemålene, om der eventuelt er ekstraordinært mange sager som følge af fx sæsonudsving. Såfremt servicemålet i ekstraordinære tilfælde bliver overskredet med mere end 30 dage, vil ansøger modtage et individuelt orienteringsbrev, hvoraf en ny forventet sagsbehandlingsfrist fremgår.