Til forsiden

Tidsfrister for sagsbehandling - servicemål

Udlændingeservice har på de fleste væsentlige sagsområder fastsat maksimale frister for, hvor lang tid en ansøger må forvente at skulle vente på en afgørelse (servicemål).

Den udmeldte forventede maksimale sagsbehandlingstid regnes fra det tidspunkt, hvor Udlændingeservice har en fuldt oplyst ansøgning fra brugerens side. Det vil sige en ansøgning, som er fyldestgørende udfyldt fra brugerens side, som indeholder alle relevante oplysninger, som er underskrevet de relevante steder og er vedlagt tilstrækkelig og nødvendig dokumentation.

Det er Udlændingeservice, der afgør, om ansøgningen er fuldt oplyst. Langt de fleste ansøgninger er fuldt oplyste, når Udlændingeservice modtager dem, og ansøgeren vil typisk først høre fra os, når afgørelsen sendes. Er ansøgningen derimod ikke fuldt oplyst, vil ansøgeren høre fra os snarest muligt. Dette er fx ofte tilfældet for ansøgninger om Greencard, hvor ansøgeren har et udenlandsk uddannelsesbevis.

Maksimale sagsbehandlingstider

Servicemålene for ansøgninger om første ophold varierer mellem 1 og 7 måneder afhængigt af hvilken sagstype, der er tale om, og hvor kompliceret, den er. Det kan også have indflydelse på servicemålene, om der eventuelt er ekstraordinært mange sager som følge af fx sæsonudsving. Se oversigt 1.

Eksempelvis fremgår det, at ansøgninger om første opholdstilladelse til forskere tager 1 måned. En fuldt oplyst ansøgning om opholdstilladelse til en forsker vil således blive behandlet på maksimalt 1 måned. En fuldt oplyst ansøgning, der indgives den 1. september 2009, vil være færdigbehandlet senest den 1. oktober 2009.

For alle typer af tidsbegrænsede forlængelser forventer Udlændingeservice en maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder.

Tilsvarende findes der andre typer af ansøgninger, fx visum og pas, hvor der også er fastsat maksimale sagsbehandlingstider. Se oversigt 2.

Oversigt 1. Maksimale sagsbehandlingstider vedr. ansøgning om første ophold

Sagstype:Maksimal sagsbehandlingstid fuldt oplyst sag:
Arbejdstagere (ikke Positivlisten, Beløbsordningen, forskere, idrætsudøvere og trænere) 2 måneder
Au pair 2 måneder
Beløbsordningen
Læs mere om særlige forhold ved Beløbsordningen
1 måned
Familiesammenføring enkle sager
Læs mere om særlige forhold ved familiesammenføring
3 måneder
Familiesammenføring komplicerede sager
Læs mere om særlige forhold ved familiesammenføring
7 måneder
Forskere 1 måned
Greencard
Læs mere om særlige forhold ved greencard

Idrætsudøvere og trænere 1 måned
Koncernopholdstilladelse 1 måned
Positivlisten
Læs mere om særlige forhold ved Positivlisten
1 måned
Praktikanter 2 måneder
Religiøse forkyndere 3 måneder
Studie 2 måneder
Volontører 3 måneder
Working Holiday 3 måneder


Oversigt 2. Maksimale sagsbehandlingstider vedr. ansøgning om forlængelser af opholdstilladelser, erstatningsopholdskort, pas, visum og dispensation for bortfald af en opholdstilladelse

Sagstype:Maksimal sagsbehandlingstid fuldt oplyst sag:
Bortfald forhåndsdispensation (familiesammenføring) 3 måneder
Bortfald dispensation efter udrejse (familiesammenføring) 4 måneder
Pas (danske fremmedpas eller konventionspas)
Læs mere om særlige forhold ved pas
10 uger
Tidsbegrænset (midlertidig) forlængelse af opholdstilladelse 3 måneder
Tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse 6 måneder




Senest opdateret: 02-09-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Udlændingeservice