Brugerforum
Brugerforum består af brugere og repræsentanter fra de organisationer og myndigheder, som har interesse i den virksomhed, Udlændingeservice står for.
Formålet med Brugerforum
Formålet med Brugerforum er at skabe et åbent dialog- og informationsforum, hvor deltagerne kan drøfte aktuelle problemstillinger i relation til udlændingeområdet, informere hinanden om nye tiltag og gøre hinanden opmærksom på særlige forhold eller problemer. Brugerforum skal være med til at sikre den bedst mulige kontakt mellem Udlændingeservice og brugerne.
Møder i Brugerforum
På møderne informerer Udlændingeservice om aktuelle og planlagte initiativer på udlændingeområdet, fx nye servicetiltag, ændringer i udlændingeloven eller resultater af vores fact-finding missioner. Samtidig modtager vi værdifuld information fra medlemmerne om brugernes syn på vores administration af de forskellige områder. Brugerforum holder møde fire gange om året.
Hvem sidder i Brugerforum?
Formanden for Brugerforum er Udlændingeservices direktør, der bistås af repræsentanter fra Udlændingeservices forskellige afdelinger.
Brugerforum er bredt sammensat og består af personer, som repræsenterer væsentlige aktører på udlændingeområdet. I Brugerforum sidder for øjeblikket repræsentanter for følgende organisationer og myndigheder:
Vil du være medlem?
Hvis du er interesseret i at deltage i Brugerforums møder eller i øvrigt ønsker at henvende dig til Brugerforum, kan du skrive til Udlændingeservice på adressen: us@us.dk, mærket "Brugerforum".