Om Udlændingeservice
Udlændingeservice er en styrelse under Integrationsministeriet.
Udlændingeservice administrerer udlændingeloven, dvs. behandler ansøgninger om asyl, familiesammenføring, visum, arbejdstilladelser mm.
Herudover har Udlændingeservice en lang række andre opgaver på udlændingeområdet, fx opgaven med at sørge for indkvartering af asylansøgere.
Langt de fleste af Udlændingeservices afgørelser kan man klage over til enten Flygtningenævnet (asylsager) eller til Integrationsministeriet (resten).
Organisation
Udlændingeservice er opdelt i to hovedcentre: Asyl og Familiesammenføring og Job og Visit.
Center for Asyl og Familiesammenføring varetager:
Sager om, hvorvidt Danmark eller et andet land (typisk EU-land) skal behandle asylsagen (Dublin-sager)
Sager om asyl (første instans)
Sager om familiesammenføring (første instans)
Visitering af flygtninge til kommunerne
Center for Job og Visit varetager:
Sager om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske lønmodtagere
Sager om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske studerende
Sager om opholdstilladelse til udenlandske au pair personer
Sager om opholdstilladelse til udenlandske praktikanter og trainees
Sager om visum
Udover disse to hovedområder varetager Udlændingeservice:
Etablering og drift af asylcentre
Asylansøgeres underhold
Statistik på udlændingeområdet
Administration og kommunikation
Indhentelse af baggrundsinformationer om forhold i andre lande
Koordinering af internationale opgaver og projekter
Hvem træffer beslutningerne?
Den øverst ansvarlige i Udlændingeservice er direktør Henrik Grunnet. Han træffer de overordnede beslutninger i samråd med vicedirektøren og de to centerdirektører.
Direktør
Henrik Grunnet
Vicedirektør
Poul Mose Hansen
Centerdirektører
Anni Fode (Center for Asyl og Familiesammenføring)
Inge Bruhn Thomsen (Center for Job og Visit)