Til forsiden

Servicemål

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har på de fleste sagsområder fastsat servicemål, dvs. maksimale frister for, hvor lang tid en ansøger må forvente at skulle vente på en afgørelse.

Servicemålet regnes fra det tidspunkt, hvor styrelsen har modtaget en fuldt oplyst ansøgning. Det vil sige en ansøgning, som indeholder alle relevante oplysninger, som er underskrevet alle de relevante steder, og som er vedlagt al relevant dokumentation.

Det er styrelsen, der afgør, om en ansøgning er fuldt oplyst. Langt de fleste modtagne ansøgninger er fuldt oplyste, og ansøgeren vil typisk først høre fra styrelsen, når afgørelsen sendes. Hvis ansøgningen derimod ikke er fuldt oplyst, vil ansøgeren få besked snarest muligt. Dette er fx ofte tilfældet for ansøgninger om Greencard, hvor ansøgeren har et udenlandsk uddannelsesbevis.

Servicemålene for ansøgninger om første ophold varierer mellem 1 og 3 måneder afhængigt af sagstype. Det kan også have indflydelse på servicemålene, hvis der er ekstraordinært mange sager som følge af fx sæsonudsving.

Som eksempel er servicemålet for ansøgninger om første opholdstilladelse til forskere på 1 måned. En fuldt oplyst ansøgning, der indgives den 1. februar 2012, vil således være færdigbehandlet senest den 1. marts 2012, jf. oversigten nedenfor.

Sagstype

Frist

Positivlisten
Læs mere om særlige forhold ved positivlisten

1 md

Beløbsordningen
Læs mere om særlige forhold ved beløbsordningen

1 md

Forskere

1 md

Idrætsudøvere, trænere mv.

1 md

Koncernopholdstilladelse

1 md

Greencard
Læs mere om særlige forhold ved greencard


1 md

Øvrige arbejdstagere uden/med høring
Læs mere om særlig forhold ved arbejdstagere

Uden høring:
1 md

Med høring:
3 mdr

Studerende

2 mdr

Au pair

2 mdr

Praktikanter

2 mdr

Medfølgende familiemedlemmer (erhvervs- og studieområdet)

2 mdr

Volontører

3 mdr

Working Holiday

3 mdr

Forlængelse af opholdstilladelse

3 mdr



Senest opdateret: 21-12-2012
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre