Om nyidanmark.dk
Nyidanmark.dk drives af Udlændingeservice og er den officielle internetportal om udlændingereglerne. Nedenfor kan du læse mere om formålet med nyidanmark.dk.
Formålet med nyidanmark.dk
Nyidanmark.dk er en indgang til informationer og digitale services på udlændingeområdet.
Ved at samle informationer og services ét sted skal nyidanmark.dk gøre det nemmere for borgere, virksomheder, offentlige myndigheder og andre at orientere sig på tværs af udlændingeområdet. Nyidanmark.dk skal dermed være med til at øge serviceniveauet for aktørerne og interessenterne på området.
Overblik over reglerne
Bemærk, at oplysningerne på nyidanmark.dk om fx opholdstilladelser er en forenklet og redigeret gengivelse af love, regler og praksis.
Oplysningerne skal give et retvisende billede af reglerne om fx mulighederne for at få visum eller opholdstilladelse og samtidig give et let forståeligt overblik over reglerne. Oplysningerne er altså ikke en udtømmende beskrivelse af de gældende regler på udlændingeområdet.
Hvis du vil have yderligere oplysninger om lovgrundlaget, kan du læse de relevante retskilder, som vi så vidt muligt henviser til på relevante sider på portalen.
Du kan også finde relevante afgørelser og praksisnotater i Afgørelsesdatabasen.
Bemærk, at reglerne løbende ændres som følge af lov- eller praksisændringer. Da oplysningerne på nyidanmark.dk skal afspejle gældende love, regler og praksis, ændres teksterne også løbende.
Nederst på hver side på nyidanmark.dk kan du se hvilken dato, siden sidst er opdateret.
Yderligere vejledning
Hvis du er i tvivl om reglerne eller ønsker yderligere information om gældende love, regler og praksis, kan du få yderligere vejledning ved at kontakte Udlændingeservice.
Målgrupper
Nyidanmark.dk henvender sig bl.a. til borgere, virksomheder, politiske beslutningstagere, journalister og professionelle aktører.
Skriv til redaktionen
Hvis du har spørgsmål eller forslag til, hvordan nyidanmark.dk kan blive bedre, kan du kontakte redaktionen:
E-mail: redaktionen@nyidanmark.dk
Brugerundersøgelse
I 2009 er der gennemført en brugerundersøgelse af nyidanmark.dk.
Undersøgelsen viser først og fremmest, at brugerne generelt er rigtig godt tilfredse med portalen.
Kun 7 pct. af respondenterne på det danske spørgeskema er utilfredse eller meget utilfredse med nyidanmark.dk, mens det tilsvarende tal for den engelske udgave er helt nede på 2 pct. På en række spørgsmål viser undersøgelsen desuden, at brugerne er endnu mere tilfredse i 2009 end i 2008, fx er søgemaskinen forbedret.
Læs resultater fra brugerundersøgelsen 2009