Integrationsministeriets strategier
Integrationsministeriet har formuleret en række strategier for ministerområdets fremtidige arbejde på integrations- og udlændingeområdet.
Strategierne anviser konkrete udviklingsinitiativer, som skal gennemføres med henblik på at forbedre ministeriets ressourceanvendelse og øge kvaliteten i opgavevaretagelsen i de kommende år på udlændinge- og integrationsområdet, og beskriver, hvilke mål ministeriet ønsker at opnå, og hvordan målene skal realiseres.
- Integrationsministeriets Effektiviseringsstrategi
Integrationsministeriet offentliggjorde den 1. marts 2004 en Effektiviseringsstrategi. Strategien anviser de konkrete udviklingsinitiativer, som er besluttet for, at ressourceanvendelsen og kvaliteten i opgavevaretagelsen kan forbedres yderligere de kommende år på integrations- og udlændingeområdet.
- Integrationsministeriets Digitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-13 beskriver ministerområdets satsning på udvikling af digital kundebetjening, samarbejde med andre myndigheder og effektivisering af koncernens interne sagsbehandling på udlændinge- og integrationsområdet de næste fire år.
- Integrationsministeriets Service- og Kanalstrategi
Integrationsministeriet offentliggjorde i maj 2005 en Service- og Kanalstrategi. Strategien angiver, hvilken service Integrationsministeriet ønsker at tilbyde sine kunder, og hvilke kanaler ministeriet ønsker, at kunderne fremover skal betjene sig af i kommunikationen med departementet og Udlændingeservice.