Til forsiden

Ordforklaringer



Aftenskole

Aftenskole er undervisning, som er frivillig og foregår i fritiden. Det kan være mange forskellige former for undervisning, for eksempel sprog, historie, it, filosofi, tegning og gymnastik. Under - visningen giver ingen formel kompetence, og der er ingen eksamen. Det er som regel et oplysningsforbund*, som står for undervisningen.

Aktindsigt

Ifølge Offentlighedsloven har enhver adgang til dokumenter, som findes hos de statslige eller kommunale myndigheder.

Myndighederne kan nægte aktindsigt af hensyn til andres privatliv, statens sikkerhed eller det offentliges økonomiske interesser.

Hvis du er part i en sag, har du udvidet adgang til dokumenter i sagen.

Aktivering

Hvis du får introduktionsydelse, kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge skal du have hjælp og vejledning til at komme i uddannelse eller arbejde. Det kaldes aktivering og kan for eksempel være kurser og jobtræning på en virksomhed. Det er både en ret og pligt at deltage og en forudsætning for at få økonomisk hjælp.

Alment Boligselskab

Et alment boligselskab er en forening, der opfører og udlejer offentligt støttet byggeri. Kommunerne kan i et vist omfang henvise til lejlighederne i et alment boligbyggeri.

Alle, der er fyldt 15 år, kan blive skrevet op på en venteliste til en lejlighed i et boligselskab. Det koster et lille beløb. De fleste steder er der mange års ventetid.

Arbejdsløshedsdagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge er økonomisk hjælp til arbejdsløse, som er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse).

Arbejdsløshedskasse

En arbejdsløshedskasse eller a-kasse er en privat forening af lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende med det formål at sikre medlemmerne økonomisk hjælp, hvis de bliver arbejdsløse. A-kasser er tæt knyttede til fagforeningerne, men du kan godt være medlem af en a-kasse uden at være medlem af en fagforening.

Arbejdsretten

Arbejdsretten er en særlig domstol, som afgør sager om overtrædelser og fortolkninger af aftaler og overenskomster mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dommerne udpeges af beskæftigelsesministeren.

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen er en neutral myndighed, der afgør, om en skade eller sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade. Den afgør også, om du kan få erstatning. Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler erstatninger.

Se http://www.ask.dk

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er en offentlig myndighed, hvis opgave er at medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Det gør den ved at føre tilsyn med virksomhederne, udarbejde regler og udgive information om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har kontorer over hele landet. Se http://www.at.dk

Barselsgang

En barselsgang er en afdeling på et hospital, hvor kvinder er indlagt sammen med deres nyfødte barn umiddelbart efter fødslen.

Beboerforening

En beboerforening er en forening dannet af beboere, som er lejere hos samme boligselskab. Foreningen varetager beboernes interesser over for udlejeren.

Borgerliste

En borgerliste er en liste med ikke-partipolitiske kandidater til et kommunalvalg. Borgerlister arbejder for særlige lokale interesser.

Byret

Byretten er første instans i det danske retssystem. Her behandles civile sager og de fleste straffesager.

Dankort

Dankort er et særligt dansk betalingskort, som er oprettet af pengeinstitutterne. Du kan betale med Dankort de fleste steder. Du får en pinkode, som du skal bruge i pengeautomater. Nogle steder skal du i stedet skrive under på en kvittering.

De gule sider

De gule sider er de sider i en telefonbog, hvor man finder oplysninger om erhvervsvirksomheder. De findes også på http://www.degulesider.dk

Ejendommens administration

Ejeren af en ejendom ansætter personale til at administrere ejendommen. De sørger for lejekontrakter, modtager husleje, ansætter vicevært og har kontakt til lejerne.

EU

Den Europæiske Union hed indtil 1993 EF, De Europæiske Fællesskaber. Samarbejdet har udviklet sig gradvist, siden de første seks lande tiltrådte Romtraktaten i 1957. Danmark blev medlem af EF efter en folkeafstemning i 1972. EU omfatter nu 27 europæiske lande. Det er Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, England, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 785 medlemmer, som er valgt af befolkningerne i de 27 lande, der er medlem af EU. Medlemmerne vælges for fem år ad gangen. Antallet af medlemmer afhænger af landenes størrelse. Danmark har 14 medlemmer.

Europarådet

Europarådet er en europæisk samarbejdsorganisation, som blev oprettet i 1949. Rådet har 46 medlemslande, som arbejder sammen om at fremme demokrati og menneskerettigheder. Det er Europarådet, der står bag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.

Evangelisk-luthersk

Den danske Folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke. Det vil sige, at den hører til de kristne kirker, som ved reformationen i 1500-tallet skiltes fra den romersk-katolske kirke.

EØS

EØS er forkortelsen af Det Europæiske Økonomiske samarbejde. Det er samarbejde mellem EU-landene og Island, Norge og Liechtenstein. Samarbejdet begyndte i 1994. Der drejer sig om fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital og ens regler for konkurrence.

FN

FN er forkortelsen af Forenede Nationer, United Nations Organization fra 1945. Organisationens formål er at opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed og at samarbejde internationalt for at løse mellemfolkelige økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og fremme respekten for menneskerettighederne. FN har 192 medlemmer og seks hovedorganer. Det er Generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd, Formynderskabsrådet, Den Internationale Domstol og sekretariatet. FNs hovedkvarter ligger i New York.

Folkeafstemning

Ved en folkeafstemning stemmer befolkningen direkte om en bestemt beslutning, som Folketinget har taget eller vil tage. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende for Folketinget. Ifølge den danske grundlov skal blandt andet ændringer af grundloven og spørgsmål om suverænitetsafgivelse til overstatslige myndigheder afgøres ved en folkeafstemning. I Danmark har folkeafstemninger senest været brugt i forbindelse med forholdet til EU.

Folkehøjskole

Folkehøjskolen - i daglig tale blot kaldt en højskole - er en særlig form for kostskole for unge og voksne. Højskoler opstod i Danmark i midten af 1800-tallet. Ideen med folkehøjskolerne er at give unge og voksne indsigt i historie, kultur- og samfundslivet. På højskolerne undervises der for eksempel i musik, billedkunst, idræt, filosofi og samfundsforhold. Undervisningen giver ingen formel kompetence, og eleverne skal ikke til eksamen.

Folkekirke

Den evangelisk-lutherske kirke er ifølge grundloven Den Danske Folkekirke. Ordet "folkekirke" signalerer, at flertallet af befolkningen er medlemmer af den, og at den har en nærmere forbindelse med staten end andre trossamfund. Staten skal ifølge grundloven understøtte folkekirken, og Folketinget fastsætter ved lov retningslinierne for folkekirkens styre, men staten blander sig normalt ikke i livet inden for kirken. Folkekirkens gudstjenester er offentlige, og folkekirkens medlemmer kan uden videre få foretaget kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse og begravelse. Folkekirkens præster og kordegne har fra gammel tid den opgave at stå for den grundlæggende registrering af alle, der fødes i Danmark. En undtagelse er dog i Sønderjylland, hvor det er en personregisterfører, der står for registreringen. Folkekirkens præster fungerer desuden som begravelsesmyndighed, der skal give tilladelse, før afdøde kan blive begravet eller kremeret.

Folkeoplysning

Folkeoplysning er undervisning og oplysning for voksne om almene emner og uden henblik på erhverv. Det er især oplysningsforbund, folkehøjskoler, biblioteker og kulturelle, kirkelige eller politiske organisationer, der organiserer folkeoplysning.

Folkestyre

Folkestyre er det samme som demokrati.

Folketinget

Folketinget er Danmarks nationale parlament. Folketinget har 179 medlemmer, hvoraf to er fra Grønland og to fra Færøerne.

Medlemmerne vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan udskrive valg inden udløbet af de fire år. Valget sker ved forholdstalsvalg. Det vil sige, at de opstillede partier får det antal mandater i Folketinget, der svarer til den andel af stemmerne, de fik ved valget.

Forbrugerklagenævnet

Forbrugerklagenævnet er en statslig institution, der behandler klager fra forbrugere over varer og tjenesteydelser. Forbrugerstyrelsen er sekretariat for Forbrugerklagenævnet.

Forældremyndighed

Forældremyndigheden er forældrenes pligt til at tage sig af deres barn og tage beslutninger om barnets personlige forhold ud fra, hvad der er til barnets bedste. Forældre, der er gift, har automatisk fælles forældremyndighed. Hvis forældrene er ugifte, er det moderen, der får forældremyndigheden, medmindre forældrene aftaler noget andet. Hvis forældrene bliver separeret eller skilt, har de som udgangspunkt fælles forældremyndighed.

Genbrugsplads

Det er kommunernes opgave at sørge for, at mest muligt affald bliver genbrugt. Derfor har kommunerne genbrugspladser, hvor man kan sortere sit affald og aflevere det i containere til for eksempel pap, glas, jern og haveaffald. Miljøfarligt affald afleveres for sig.

Grundejerforening

En grundejerforening er en forening dannet af private grundejere i et boligområde. Foreningen behandler spørgsmål af fælles interesse - for eksempel om vedligeholdelse af fortove og veje.

Huslejenævn

Alle kommuner skal have et huslejenævn. Flere kommuner kan have et fælles huslejenævn. Huslejenævn behandler klager over huslejens størrelse og lejlighedens stand og andre vilkår i lejeforholdene.

Højskole

Se folkehøjskole.

Håndkøb

En række former for medicin kan købes i håndkøb, det vil sige uden, at man har en recept fra lægen. Apotekerne har håndkøbsudsalg, hvor man kan købe medicin, som ikke kræver recept.

Kommunalbestyrelse

Danmark er pr. 1. januar 2007 inddelt i 98 kommuner. En kommune er en offentlig myndighed, der løser forskellige opgaver i lokalsamfundet. Kommunerne kan selv træffe beslutninger på de fleste områder.

Kommunerne ledes af kommunalbestyrelser, som vælges hvert fjerde år af og blandt borgerne i kommunen.

Medielicens

Medielicens er den brugerafgift, man betaler, når man ejer en radio, et tv eller en computer der kan modtage radio og tv. Det er en betaling for retten til at modtage programmer. Medielicens bruges til at finansiere Danmarks Radio - både tv og radio - og TV2, som alle har en såkaldt public service forpligtelse.

NATO

NATO er forkortelsen af North Atlantic Treaty Organization, som er en vestlig forsvarsorganisation dannet i 1949. Den byggede oprindeligt på Atlantpagten, som 12 lande skrev under på. Nu er der 26 medlemslande, og organisationen samarbejder med Rusland.

OECD

OECD er forkortelsen af Organization for Economic Cooperation and Development. Det er en økonomisk samarbejdsorganisation med 30 medlemslande. Den blev stiftet i 1961. Formålet er at arbejde for medlemslandenes økonomiske vækst og høje levestandard.

Oplysningsforbund

Oplysningsforbund er organisationer, som koordinerer og administrerer oplysningsarbejde, især i forbindelse med fritidsundervisning.

Public service

Public service bruges som betegnelse for radio- og tv-kanaler, der har som formål at sende programmer for hele befolkningen. Danmarks Radio (DR) og TV2 er public service virksomheder. De skal sende programmer, som er alsidige, kulturelle og oplysende.

Realkreditinstitut

Realkredit er et lån, som optages med sikkerhed i fast ejendom. Når man får et realkreditlån, stiller man sit hus i pant for lånet. Det er et realkreditinstitut, der yder den form for lån.

Regionsråd

Danmark er pr. 1. januar 2007 inddelt i fem regioner, som tager sig af regionale opgaver som for eksempel driften af sygehusene, dele af den offentlige trafik og regionale udviklingsopgaver. Regionerne ledes af regionsråd med 41 medlemmer, der vælges hvert fjerde år af og blandt borgerne i regionen.

Repræsentativt demokrati

Et repræsentativt demokrati er en styreform, hvor folket vælger medlemmerne til et repræsentativt organ. I Danmark til Folketinget, regioner og kommuner.

Rigsfællesskab

Rigsfællesskabet er et økonomisk, juridisk og sprogligt fællesskab, som knytter Danmark, Færøerne og Grønland sammen i ét rige under den danske grundlov. Færøerne og Grønland har udstrakt selvstyre inden for rigsfællesskabet.

Schengeninformationssystemet

Som noget centralt i Schengensamarbejdet er der etableret et elektronisk net, så alle politikontorer og konsulater i lande i Schengenområdet har adgang til oplysninger om indberettede personer og eftersøgte genstande og køretøjer.

Schengensamarbejdet

Schengensamarbejdet er et samarbejde mellem EU-landene Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig og Norge, der ikke er med i EU. Det indebærer, at personer fra de lande, som er med, frit kan krydse grænserne mellem landene, det vil sige uden grænsekontrol. Danmark har været med i Schengensamarbejdet siden 1997.

Sikkerhedsrepræsentant

En sikkerhedsrepræsentant er valgt af kollegerne på sin arbejdsplads til at repræsentere medarbejderne over for arbejdsgiveren i spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. En sikkerhedsrepræsentant vælges for to år på samme måde som en tillidsrepræsentant og skal gennemgå en særlig uddannelse.

Skifteretten

Skifteretten er en afdeling af en byret. Den behandler dødsboer, konkursboer og spørgsmål om deling af ægtefællers formue efter en skilsmisse.

SSP-samarbejde

SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder i kommunerne og politiet. Formålet er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge.

Statsadvokat

En statsadvokat er den offentlige anklager i straffesager ved landsretterne.

Statsforvaltning

Statsforvaltningerne er statslige regionale enheder og har blandt andet opgaver i forbindelse med separation, skilsmisse, forældremyndighed og samværsret. Desuden behandler statsforvaltningerne sager om adoptionsklager, over en række kommunale afgørelser på det sociale område og beskæftigelsesområdet. På sagsområder, hvor der ikke er særlige klage- eller tilsynsmyndigheder fører statsforvaltningerne tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten er en domstol, der behandler sager om handel og søulykker. Sø- og Handelsretten består af en præsident, en eller flere vicepræsident (-er), en dommer og et antal sagkyndige.

Tillidsrepræsentant

En tillidsrepræsentant vælges af og blandt kolleger på en arbejdsplads for to år. Tillidsrepræsentanten skal varetage medarbejdernes interesser over for arbejdsgiveren. Desuden er tillidsrepræsentanten sin faglige organisations repræsentant på arbejdspladsen.

Udlændingeservice

Udlændingeservice hører under Integrationsministeriet, men træffer afgørelser uafhængigt af ministeriet. Udlændingeservice tager sig af en lang række forhold i forbindelse med udlændinges indrejse og ophold i Danmark, for eksempel asyl, familiesammenføring, visum og arbejdstilladelse. Udlændingeservice træffer afgørelser på baggrund af konkrete ansøgninger og informerer om betingelserne for indrejse og ophold.

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) findes på centre i kommunerne. Her kan unge under 25 år få råd og vejledning om uddannelse.

Varetægtsfængsling

En varetægtsfængsling er frihedsberøvelse af en person, som er mistænkt for at have gjort noget strafbart.

WHO

WHO er forkortelsen af World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen, som er en organisation under FN, oprettet i 1948. Den har som formål at føre kontrol med smitsomme sygdomme og gennemføre sundhedsprogrammer.

Kolofon

Titel:

Medborger i Danmark - En håndbog for nye borgere om det danske samfund.

Udgiver:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K

Telefon: 33 92 33 80

E-post: inm@inm.dk

Redaktion:

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i samarbejde med Commitment Kommunikation ApS. Redaktionen er sluttet 30. maj 2007.

ISBN, trykt udg.:

978-87-91850-01-1.

ISBN, elektronisk udg.:

978-87-91850-41-7.

2. udgave, 1. oplag:

Dansk sprogversion, august 2007.

Oplag:

13.000 stk.

Tekst:

Annie Hagel i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Projektstyring:

Commitment Kommunikation ApS Nitivej 10, 2000 Frederiksberg Telefon: 70 22 07 10 E-post: post@commitment-aps.dk Hjemmeside:www.commitment-aps.dk

Grafisk design og lay-out:

Mark Gry Christiansen.

Tryk:

PrinfoHolbæk-Hedehusene A/S

Billedredaktion:

Michael Daugaard.

Fotos:

Per Morten Abrahamsen: 134. Mark Andersen: 139. Lars Bahl: 31, 47, 52, 73, 93 og 129. Ole Christiansen: 8 og 142. Jacob Dall: 24. Michael Daugaard: For- og bagside, 10, 15, 16, 27, 28, 32, 35, 36, 41, 44, 47, 49, 50, 51, 53, 55, 58, 63, 66, 68, 75, 77, 80, 82 88, 92, 94, 100, 104, 107, 109, 110, 112, 113, 115, 119, 122, 124, 126, 137, 140 og 148. Anne-Li Engström: 54. Per Folkver: 132. Linda Henriksen: 85. Sonja Iskov: 61. Ulrik Jantzen: 141. Stuart McIntyre: 120. Kissen Møller-Hansen: 60, 76, 79 og 130. Morten Nilsson: 20 og 96. Heine Pedersen: 127. Kristian Juul Pedersen: 13. Jørgen Schytte: 65, 72, 144 og 147. Niels Aage Skovbo: 83. Stig Stasig: 67. Søren Svendsen: 70. Mikkel Østergaard: 12, 18, 42, 87, 98, 101, og 138. Danmarks kort: Kampsax/Cowi: 11. Sundhedskort: Danske Regioner: 131.





Senest opdateret: 09-06-2009
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration