8 Arbejde

De fleste har arbejde

I Danmark har langt de fleste voksne mennesker et arbejde. Det gælder både mænd og kvinder.

De fleste arbejder som lønmodtagere for private eller offentlige virksomheder. Men mange er selvstændige erhvervsdrivende med egen forretning, restaurant, virksomhed eller landbrug.

At finde et arbejde

Inden du går i gang med at søge et arbejde, kan du få gode råd hos en erhvervsvejleder i Jobcenteret i din kommune. Hvis du er medlem af en fagforening eller en arbejdsløshedskasse* (a-kasse), kan du også få råd der.

Jobcentre

Det er Jobcenterets vigtigste opgave at hjælpe dig med at finde et job. Det er også her, du kan melde dig ledig, hvis du bliver arbejdsløs. Jobcenteret har pc¤er, som du kan bruge til at søge job, og centerets medarbejdere lægger en jobplan sammen med dig. Du kan finde adresserne på jobcentrene på www.jobnet.dk.

Flere veje til et job

Du skal selv gøre en aktiv indsats for at få et arbejde:

• Skriv ansøgninger som svar på jobannoncer i aviser og fagblade jobannoncer.
• Skriv uopfordrede ansøgninger til de arbejdspladser, hvor du gerne vil arbejde, eller henvend dig til arbejdspladsen for at høre, om der er arbejde.
• Brug dine personlige kontakter til andre, der allerede er på arbejdsmarkedet.
• Søg job gennem private vikarbureauer.
• Søg på internettet (du kan få adgang til internettet på biblioteket og Jobcenteret).
• Indryk selv en annonce i en avis eller på internettet.

Hvad kan du i forvejen?

Om du skal starte med uddannelse eller straks søge arbejde afhænger af, hvad du kan i forvejen og din alder. Har du ingen uddannelse, kan du starte med et ufaglært arbejde, eventuelt efter nogle korte kurser.

Kvalifikationer er nødvendige

For at få et arbejde i Danmark skal du have kvalifikationer og færdigheder, som passer til de jobmuligheder, der er. Til mange job kræves en kortere eller længere uddannelse. For stort set alle job gælder det, at du skal kunne noget specielt eller være villig til at lære det. Det gælder også i de job, hvor der ikke er store uddannelseskrav, for eksempel arbejde med rengøring eller i en fabrik, hvor der kan være mange arbejdsfunktioner, som du skal sætte dig ind i. Og det gælder, hvis du vil drive din egen butik eller virksomhed.

Vigtigt at komme i gang

Det første job, du får, er måske ikke drømmejobbet og måske heller ikke særlig godt betalt. Men det er vigtigt, at du kommer i gang med at arbejde. For når du er i arbejde, har du flere muligheder for at udvikle dine kvalifikationer, og så kan du søge et bedre job.

Uddannelse og arbejde

Hvis du har uddannelse og taler dansk, har du gode muligheder for at få et godt job. Og mange steder vil det være en styrke, at du taler både dansk og dit eget sprog.

Hvis du har få faglige kvalifikationer og taler meget lidt dansk, kan det dog være svært at få et job. Men du har forskellige muligheder for at øge din chance for at finde arbejde. Det kan for eksempel være sprogundervisning, praktik i en virksomhed eller et job med løntilskud fra det offentlige. Så kan du siden blive ansat på almindelige vilkår.

Ansøgning og ansættelsessamtale

Det er lettere at få job, hvis du taler nogenlunde dansk. Men selv om du har gode kvalifikationer, kan det godt tage tid at finde et arbejde. Måske skal der mange ansøgninger og ansættelsessamtaler til, inden det lykkes.

Den skriftlige ansøgning

De fleste arbejdsgivere beder om en skriftlig ansøgning til et job. Du kan få hjælp til at skrive ansøgningen på Jobcenteret, i din fagforening eller i din a-kasse. En ansøgning skal fylde cirka en side, hvor du beskriver, hvorfor du søger jobbet, hvilke kvalifikationer og erfaringer, du har og lidt om dig selv som person.

Det er en god idé at vedlægge sit CV, det vil sige en liste med oplysninger om din uddannelse, erhvervserfaring og fritidsinteresser. Desuden er det en god idé at vedlægge eksamensbeviser og anbefalinger fra tidligere arbejds- og praktikpladser/aktivering.

Jobsamtale

Hvis du bliver indkaldt til en samtale om jobbet, skal du forberede dig godt. Arbejdsgiveren forventer, at du fortæller, hvad du er god til, hvorfor du passer til det job, du søger, og hvordan du vil bidrage til virksomheden.

Brug også samtalen til at spørge om de ting, du gerne vil vide om arbejdet, arbejdspladsen og forventningerne til dig.

Til jobsamtalen er der sandsynligvis flere til stede. Den ene kan være en repræsentant for medarbejderne.

Det lægger arbejdsgivere vægt på:

Ansættelseskontrakt

Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Den indeholder oplysninger om de væsentligste vilkår for ansættelsen. Det kan blandt andet være:

• Jobbeskrivelse
• Løn og arbejdstid
• Ferie
• Mødetider
• Opsigelsesvarsel

Hvis du bliver ledig

Arbejdsløshedsforsikring

Når du er kommet i arbejde, er det en god idé, at du melder dig ind i en arbejdsløshedskasse*, a-kasse. Den giver dig mulighed for at få hjælp og økonomisk understøttelse, arbejdsløshedsdagpenge*, hvis du bliver arbejdsløs. Udgifterne til a-kassemedlemsskabet kan trækkes fra i skat.

For at få arbejdsløshedsdagpenge, hvis du bliver arbejdsløs, skal du opfylde nogle betingelser. Du skalhave været medlem af en a-kasse i et år og have haft arbejde i et vist omfang. A-kassen skal vejlede dig om de nærmere betingelser.

Henvend dig på jobcenteret

Hvis du mister dit arbejde, skal du henvende dig på jobcenteret i din kommune den første dag, du er ledig.

Her skal du registreres som arbejdssøgende. Hvis du er medlem af en a-kasse, får du et dagpengekort, som du skal bruge for at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge fra din a-kasse.

Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, kan du få kontanthjælp eller starthjælp. Du har ret til kontanthjælp, hvis du har opholdt dig i Danmark i sammenlagt syv af de seneste otte år. Hvis du ikke har det, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få starthjælp. Den er lavere end kontanthjælpen.

I gang med at søge arbejde

Så hurtigt som muligt og senest en måned, efter at du er blevet ledig, skal du udarbejde et CV med oplysninger om din erhvervserfaring, uddannelse og personlige interesser og kompetencer. Dit CV skal lægges ind i jobcentrenes landsdækkende database, jobbanken på www.jobnet.dk. Du skal selv udarbejde dit CV og har selv ansvar for de oplysninger, du giver. Men du kan få hjælp og vejledning på Jobcenteret eller hos din a-kasse til at udarbejde det.

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal søge job og tage imod et tilbud om job, så snart det er der. Hvis det ikke lykkes dig at få et job, får du hjælp i Jobcenteret. Du skal møde til de samtaler, du bliver indkaldt til. Og du skal tage imod de tilbud, som kommunen giver dig som aktivering*. Det kan være kurser, praktik i en virksomhed eller ansættelse med løntilskud.

Hvis du er i tvivl om noget, skal du spørge Jobcenteret eller din a-kasse.

Det danske arbejdsmarked

Overenskomster - den danske model

I Danmark aftales en lang række løn- og arbejdsvilkår mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det sker i kollektive overenskomster, som indgås mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om for eksempel løn, arbejdstid, uddannelse, pension og regler om løn under sygdom og opsigelsesvarsel. Der er ikke tradition for at lovgive om disse forhold. Derfor taler man om "den danske arbejdsmarkedsmodel".

Fredspligt i overenskomstperioden

Når en overenskomst er indgået, er der fredspligt. Det betyder blandt andet, at der ikke må strejkes eller lock-outes i den periode, overenskomsten gælder. Hvis der opstår konflikter på arbejdsmarkedet, løses de af arbejdsmarkedets parter selv, uden at staten blander sig i forhandlingerne eller løsningen.

37 timer om ugen

Fuld arbejdstid er normalt 37 timer om ugen. Når man er lønmodtager, optjener man ret til betalt ferie fra arbejdsgiveren. Alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie om året. Både mænd og kvinder har ret til barselsorlov. Der er strenge regler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Børn under 13 år må ikke arbejde uden for hjemmet.

Fagforeninger

En tradition

I Danmark er der tradition for, at lønmodtagere er medlem af en fagforening. Fagforeningerne varetager medlemmernes interesser over for arbejdsgiverne og sikrer dem rimelige løn- og arbejdsvilkår. En fagforening er ikke det samme som en a-kasse.

Sikrer ordnede forhold

Der er også tradition for, at arbejdsgiverne er organiserede i foreninger. De fleste arbejdsgivere og deres foreninger samarbejder gerne med fagforeningerne. De ser det som en fordel, at de ansatte trives og føler sig trygge på arbejdspladsen. Samtidig sikrer det arbejdsgiverne ro, stabilitet og ordnede forhold, hvad angår for eksempel lønstigninger, strejker og arbejdstid.

Foreningsfrihed

Der er foreningsfrihed i Danmark. Det betyder, at den enkelte lønmodtager selv må beslutte, om han eller hun vil være medlem af en fagforening. Derfor må en arbejdsgiver ikke lægge vægt på foreningsforhold i forbindelse med ansættelse eller afskedigelse af en lønmodtager. Og kollegerne kan heller ikke kræve, at man er medlem af en bestemt fagforening. Mange lønmodtagere vælger at være medlem af den fagforening, der har overenskomst med deres arbejdsgiver.

Fagforeninger er typisk opdelt efter fag og arbejdsområde. Hvilken fagforening, det er relevant at være medlem af, afhænger af, hvilken uddannelse du har og hvilket fag, du arbejder indenfor. Som medlem af en fagforening skal du betale kontingent.

Livet på arbejdspladsen

Arbejdspladsen spiller en central rolle for de fleste

Der er stor forskel på arbejdspladserne i Danmark. Men fælles for dem er, at de spiller en central rolle i de flestes liv. Et godt arbejdsliv, rare kolleger og gode arbejdsvilkår hører med til et godt liv.

Det vigtige samvær med kollegerne

Det er i høj grad medarbejdernes eget ansvar at gøre arbejdspladsen til et rart sted at være. Her er samværet med kolleger en vigtig del.

Fester og alkohol på arbejdspladsen

På langt de fleste arbejdspladser må man ikke drikke alkohol i arbejdstiden. Men ved fester og på udflugter uden for arbejdstid må der gerne drikkes alkohol.

Ansvar og initiativ

De fleste arbejdsgivere forventer, at medarbejderne kan arbejde selvstændigt og tager initiativer. Det er almindeligt, at den enkelte medarbejder har ansvar for sit eget arbejdsområde. Mange steder arbejder de ansatte sammen i hold, som selv beslutter, hvordan de vil løse deres opgaver og fordele arbejdet.

Problemer på arbejdspladsen

Der kan opstå forskellige problemer på en arbejdsplads. Måske er sikkerheden ikke i orden. Måske tages der ikke nok hensyn til medarbejdernes sundhed. Der kan være dårligt samarbejde eller ligefrem chikane, hån eller trusler. Det skal du naturligvis ikke acceptere.

De fleste har en tillidsrepræsentant*

På de fleste arbejdspladser har de ansatte valgt en tillidsrepræsentant, som repræsenterer dem over for arbejdsgiveren. Tillidsrepræsentanten er fagforeningens repræsentant på arbejdspladsen.

Hvis du har problemer på din arbejdsplads eller føler dig dårligt eller uretfærdigt behandlet, så kontakt din tillidsrepræsentant. Han eller hun kan så tage sagen op over for arbejdsgiveren eller fagforeningen. En tillidsrepræsentant er beskyttet mod at blive fyret og kan derfor gå ind i konflikter. Har du ikke en tillidsrepræsentant, må du gå til din fagforening eller direkte til ledelsen.

Holder øje med arbejdsmiljøet

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø er et fælles ansvar for arbejdsgiveren og de ansatte. Arbejdsgiveren er ansvarlig for at sikre og føre tilsyn med, at de ansatte kan arbejde under forhold, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. De ansatte har pligt til at følge de sikkerhedsregler, som gælder for arbejdet. Arbejdspladser med flere end ti ansatte skal have en sikkerhedsorganisation, som består af repræsentanter for de ansatte og for ledelsen, og som varetager det daglige arbejdsmiljøarbejde. På arbejdspladser med under ti ansatte varetager arbejdsgiveren og den ansatte sikkerheds- og sundhedsarbejdet i samarbejde.

Sikkerhedsrepræsentant*

På mange arbejdspladser vælger de ansatte en sikkerhedsrepræsentant. Sikkerhedsrepræsentanten er med til at holde øje med arbejdsmiljøet, sådan at de ansatte for eksempel ikke arbejder ved farlige maskiner eller med sundhedsfarlige stoffer uden sikkerhedsudstyr eller bliver stressede af deres arbejde.

Tal med din sikkerhedsrepræsentant, hvis du oplever, at dit arbejdsmiljø ikke er i orden. Sikkerhedsrepræsentanten er ligesom tillidsrepræsentanten beskyttet mod at blive fyret.

Arbejdsskader skal meldes

Alle arbejdsgivere skal forsikre deres ansatte mod arbejdsskader og sørge for, at skader bliver meldt til Arbejdstilsynet* og Arbejdsskadestyrelsen*. Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der udbetaler erstatninger.

Du har altid selv mulighed for at melde det til Arbejdsskadestyrelsen*, hvis du er kommet til skade på dit arbejde. Det er vigtigt, at Arbejdsskadestyrelsen får besked inden et år. Ellers kan du risikere at gå glip af en eventuel erstatning.

Diskrimination

Det er forbudt at diskriminere på grund af køn, alder, handicap, race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national, social eller etnisk oprindelse.

Folketinget har ved lov nedsat et ligestillingsnævn, som behandler sager om diskrimination på grund af køn. Se www.ligenaevn.dk. Institut for Menneskerettigheder har udpeget en klagekomite for etnisk ligebehandling. Den har som opgave at behandle sager om diskrimination på grund af etnisk oprindelse. Se www.klagekomite.dk.

Alle sager om diskrimination kan indbringes for de almindelige domstole.

Hvis du er medlem af en fagforening, kan den hjælpe dig, hvis du oplever at blive diskrimineret på dit arbejde eller i forbindelse med, at du søger nyt arbejde.

At starte egen virksomhed

Love og regler

Det kræver omtanke og mange forberedelser at starte sin egen virksomhed. Der er en række love og regler, du er nødt til at kende. Hensigten med dem er at beskytte borgerne og de ansatte mod blandt andet dårlig hygiejne og arbejdsulykker samt at sikre, at der ikke sker snyd med skat og moms.

Søg råd og vejledning, inden du går i gang

Du kan få råd og vejledning på erhvervskontoret i kommunen, hos en etableringsvejleder, hos SKAT og i Jobcenteret. Via internettet kan du få overblik over rådgivningsmulighederne og information om love, regler, finansiering og andre emner af betydning for start af egen virksomhed. Se mere på www.virk.dk.

Du kan også få råd og vejledning i din a-kasse om, hvad det betyder for dine muligheder for at få for eksempel arbejdsløshedsdagpenge* at starte egen virksomhed.

Registrering af virksomheden

Grundlæggende skal alle virksomheder registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dog er det frivilligt, hvis din omsætning er under 50.000 kr. årligt. Når virksomheden er registreret, får du et CVR-nummer, som er virksomhedens identifikationsnummer. Det er CVR-nummeret, du skal bruge, når du for eksempel skal indberette virksomhedens moms og skat. Du kan registrere virksomheden via www.eogs.dk.

Næringsbrev og spiritusbevilling

Alle virksomheder, der sælger fødevarer for mere end 50.000 kr. om året, skal registreres i et særligt næringsregister. Fødevarer opfattes i denne sammenhæng som madvarer af enhver art, øl, vin, sodavand og andre fødevarer, uanset om de er i lukket emballage.

For selvstændige erhvervsvirksomheder, der serverer mad og drikkevarer, gælder restaurationsloven. Det kan for eksempel være restauranter, barer, diskoteker, pizzeriaer, grillbarer og pølsevogne.

Restaurationsloven fastlægger, hvilke krav der skal være opfyldt, når personer eller selskaber søger om næringsbrev og alkoholbevilling. Hvis du søger om alkoholbevilling, skal du opfylde nogle krav om alder og kunne fremlægge en plan for din virksomheds økonomi.

Det er politiet, som giver næringsbrev til virksomheder uden alkoholbevilling, hvorimod kommunalbestyrelsen giver alkoholbevilling. I København er det dog kommunen, der giver næringsbrev.

En restaurant skal søge spiritusbevilling, og køkkenet skal leve op til kravene fra sundhedsmyndighederne.

Moms og skat

Du skal aflevere regnskaber for din virksomhed til told- og skattemyndigheden, også kaldet SKAT.

Forsikringer til de ansatte

Har du ansatte i din virksomhed, skal du tegne en arbejdsskadeforsikring for dem.

Nu har jeg to ansatte

Mansur Sheik kom fra Somalia til Danmark i 1993. Han tog en uddannelse som murer og er nu selvstændig.

"Jeg tænkte mig godt om i flere år, inden jeg besluttede at blive selvstændig. Jeg troede, det kunne blive et problem, at danskere ikke var vant til at se en indvandrer som selvstændig murer. Men sådan er det ikke. De er tilfredse, bare man er god til sit arbejde og gør, hvad man kan. I mit arbejde kommer jeg tæt på mange mennesker, så jeg har fundet ud af, at danskerne er lige så forskellige, som vi andre er.

Jeg har nu to ansatte, en dansker og en vietnameser, og jeg nyder at være arbejdsgiver. Mit råd til andre er: Vær dig selv. Mange indvandrere er bange for fiasko; det behøver vi ikke være. Der er plads til os."