6 Familie

Familie og samfund

Det danske demokrati og velfærdssamfund hviler på respekten for det enkelte menneske og ansvaret for fællesskabet både i samfundslivet og familielivet.

Lige rettigheder for kvinder og mænd

Kvinder og mænd har samme pligter og rettigheder og deltager på lige fod i arbejdslivet og det økonomiske og politiske liv. Det samme gælder i familielivet, hvor kvinder og mænd har lige ret til at træffe beslutninger om deres eget liv, herunder for eksempel om skilsmisse. I de fleste familier har både kvinden og manden et job, og de deles om opgaverne i hjemmet.

Fælles ansvar for borger og samfund

Borgerne og den offentlige sektor deler ansvaret for en række opgaver, for eksempel at børn og unge får en god opvækst og uddannelse, og at syge og svage får behandling og hjælp.

Ved at betale skat bidrager alle borgere til den offentlige sektor, som tager sig af en række opgaver. Det er for eksempel at passe børn, sørge for skoler og sygehuse, samt at yde hjælp til syge, ældre og andre, som ikke kan klare sig selv.

Frivillige

En række frivillige og private foreninger hjælper mennesker, der har brug for det. Ofte i samarbejde med familierne og den offentlige sektor. Se www.frivillige.dk.

Familieliv og parforhold

De fleste familier i Danmark består af far, mor og børn. Mange unge lever alene i en del år, inden de bliver gift eller flytter sammen og får børn. Nogle voksne lever alene med deres børn. Mange voksne og ældre bor alene.

Ægteskab

Et par må gifte sig, når begge er fyldt 18 år. Unge under 18 år skal søge kommunen om særlig tilladelse. Du må ikke være gift i forvejen, og det er ulovligt at gifte sig med søskende eller nære slægtninge som børn, forældre og bedsteforældre. Den enkelte bestemmer selv, hvem han eller hun vil gifte sig med. Ægteskab er frivilligt, og det er strafbart at tvinge nogen til et ægteskab. Hvis du gifter dig med en person, der bor i et andet land, og gerne vil have ham eller hende her til Danmark, skal du og din ægtefælle søge om opholdstilladelse til familiesammenføring. Læs mere i kapitel 3, Indrejse og ophold i Danmark.

Giftefoged eller præst

Et par kan blive gift borgerligt eller kirkeligt. En borgerlig vielse foretages af en giftefoged eller en anden embedsmand i kommunen. En kirkelig vielse foretages af en præst i Folkekirken* eller i et andet trossamfund, hvor præsten har lov til at vie par.

Hvis du har giftet dig i et andet land, gælder dit ægteskab formentlig også i Danmark. Spørg hos folkeregisteret i din kommune.

Pligt til at forsørge hinanden

Når man er gift, har man pligt til at sørge for hinanden økonomisk. Og som udgangspunkt er alt, hvad man ejer, fælleseje. Når et ægtepar får børn, får de automatisk fælles forældremyndighed.

Registreret partnerskab

Homoseksuelle kan indgå et registreret partnerskab, som er juridisk bindende på samme måde som et ægteskab. Homoseksuelle har de samme pligter og rettigheder som alle andre borgere. Der er dog enkelte undtagelser. For eksempel har homoseksuelle ikke ret til at adoptere.

Papirløst ægteskab

Når mennesker vælger at bo sammen uden at være gift, kaldes det et papirløst ægteskab.Et par, der lever sammen uden papir på hinanden, har ikke de samme forpligtelser over for hinanden, som hvis de var gift. Det har især betydning, hvis de har børn, og hvis de går fra hinanden.

Forældremyndighed*

Hvis et par får børn uden at være gift, er det moderen, der får forældremyndigheden. Men forældrene kan få fælles forældremyndighed*, hvis de er enige om det.

Uenighed kan kræve retssag

Hvis et papirløst par går fra hinanden, må de selv finde ud af at dele, hvad de har. Ligesom de må afgøre, hvor børnene skal bo. Kan de ikke blive enige, må det afgøres ved en retssag. Hvis de ikke kan blive enige om, hos hvem børnene skal bo, kan de få hjælp af statsforvaltningen*.

Separation og skilsmisse

En ægtefælle, som ikke mener at kunne fortsætte samlivet, har ret til at få separation. Separationen er en slags prøvetid, hvor parret bor hver for sig, men stadig er gift. Et ægtepar kan få skilsmisse, hvis de har været separeret i et år. Hvis de er enige om at skilles, kan de få skilsmisse efter seks måneder.

Hvis skilsmissen skyldes utroskab eller vold, kan man blive skilt uden først at være separeret.

Deler ansvaret for børnene

Forældrene aftaler selv, hvordan de vil dele ansvaret for børnene. Hvis de ikke er enige, kan de få hjælp i statsforvaltningen. I sidste instans kan sagen afgøres af retten.

Et par, der ønsker at blive separeret og skilt, skal henvende sig til statsforvaltningen i den region*, hvor de bor. Her kan de få vejledning om vilkårene for separation, skilsmisse, forældremyndighed, bodeling og økonomiske bidrag.

Børnebidrag

Den af forældrene, der ikke bor sammen med barnet, skal betale børnebidrag til den anden. Børnebidraget kan trækkes fra i skat.

Prævention og abort

Du kan altid tale med din læge om, hvordan du kan undgå at blive gravid. Der er mange forskellige former for prævention at vælge imellem.

I Danmark har en kvinde ret til at få en provokeret abort på et sygehus inden udgangen af 12. graviditetsuge. I særlige tilfælde er det også muligt at få en senere abort.

Retten til abort er især bestemt ud fra hensynet til kvinders ret til at bestemme over egen krop.

Hvis du ønsker abort, skal du kontakte din egen læge, som så henviser dig til sygehuset. En provokeret abort foretages som regel som et kirurgisk indgreb under fuld bedøvelse. Det er også muligt at få en medicinsk abort. Det vil sige en abort, der fremkaldes af piller.

Se også www.sexlinien.dk.

Ingen må udsættes for vold

Hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge tilhører privatlivet, som stat og kommune ikke blander sig i. Men ingen, hverken børn eller voksne, må udsættes for vold eller misbrug i familien. Det er ulovligt at udøve vold mod andre, også egne børn og ægtefælle. Hvis du bliver slået, truet eller tvunget til sex, kan du søge hjælp. Enten hos kommunen eller i krisecentre og rådgivningscentre. Vold og tvang bør også meldes til politiet.

Få hjælp, inden det går galt

Hvis du har brug for hjælp og gode råd, kan du kontakte kommunen eller et rådgivningscenter, hvor du har ret til at være anonym.

Krisehjælp og krisecentre

Hvis det er gået galt, og du har behov for hjælp her og nu, kan du flytte ind i et krisecenter. Her kan du få husly, indtil du har fundet ud af, hvad der videre skal ske. Her kan du også få social, psykisk og pædagogisk støtte.

Der er krisecentre flere steder i landet, både for mænd og kvinder. Det er muligt at tage sine børn med på krisecenter. De fleste krisecentre er for kvinder, der har brug for beskyttelse mod en voldelig ægtemand eller en anden, der mishandler dem. Se www.lokk.dk og www.social.dk.

At få barn

Undersøgelser hos læge og jordemoder

Gravide har ret til en række undersøgelser hos læge og jordemoder. Den første foregår hos din egen læge, når du er i 9. graviditetsuge. Du skal selv bestille tid til undersøgelsen. Når du er i 10.-12. graviditetsuge kan du få en undersøgelse, der kan vise, om der er risiko for, at fosteret har mongolisme og visse arvelige sygdomme. Din læge eller jordemoder vil fortælle dig om undersøgelsen.

En journal følger dig og barnet

Lægen opretter en "vandrejournal", som du skal have med til alle undersøgelser hos læge og jordemoder. Heri noterer læge og jordemoder, hvordan graviditeten udvikler sig. Formålet med undersøgelserne er at holde øje med, hvordan både du og barnet trives.

Fødselsforberedelse

Du kan gå til fødselsforberedelse og lære noget om, hvad der sker med din krop under graviditeten, og hvordan barnet udvikler sig. Desuden lærer du øvelser i vejrtrækning og gør gymnastik, som skal træne kroppen og gøre fødslen lettere og mindre smertefuld. Spørg jordemoderen, hvilke tilbud der er. Du kan have din mand eller en anden med på kurserne.

Fødslen

I Danmark føder de fleste på en fødeafdeling på et sygehus. Du bestemmer selv, hvor du vil føde, og hvordan du vil føde. Du må gerne have din mand eller en anden med til fødslen. Det er også muligt at føde hjemme. Spørg jordemoderen.

På barselsgangen*

Føder du på et sygehus, bliver du og barnet efter fødslen flyttet til en stue på barselsgangen. Her kan du få hjælp til at passe barnet og vejledning i at amme og pleje den nyfødte.

Fødselsattest, navngivning og dåb

Når barnet er født, skal I som forældre udfylde en blanket, som I skal sende til kirkekontoret, der udsteder en fødselsattest. Det er Den Danske Folkekirke*, der på statens vegne, registrerer alle nyfødte, uanset religion.

Folkekirken registrerer alle

Det er også Folkekirken, der registrerer alle nyfødte børns navne. Derfor skal I meddele til kirkekontoret, hvad barnet skal hedde. Det skal I gøre, inden barnet er et halvt år. I kan finde en blanket til brug for navngivning på www.personregistrering.dk. Barnet får en fødsels- og navneattest.

Barnet kan også navngives i forbindelse med dåb i Folkekirken eller et andet anerkendt trossamfund. Barnet får så en fødsels- og dåbsattest.

Fornavnet skal være godkendt

Et barn kan have et eller to fornavne. I kan vælge navne fra en liste over godkendte fornavne på Familiestyrelsens hjemmeside www.familiestyrelsen.dk. Hvis I ønsker et navn, som ikke står på listen, kan I søge om at få det godkendt. I kan få en ansøgning på kirkekonteret.

Barselsorlov og forældreorlov

Alle gravide har ret til at holde fri i en periode før og efter fødslen. Desuden kan barnets far få barselsorlov i en periode. Det offentlige og nogle private virksomheder har overenskomster eller aftaler om, at de ansatte får løn under barselsorloven. Forældre, som ikke får løn under barselsorloven, kan få barselsdagpenge af kommunen. Det gælder også selvstændige, hvis de har haft virksomheden i mindst seks måneder. Forældre til mindre børn kan desuden få forældreorlov. Spørg om betingelserne i din kommune.

Sundhedsplejersken kommer på besøg

I har ret til gratis at få besøg af en sundhedsplejerske. I kan få det første besøg omkring en uge, efter at mor og barn er kommet hjem. Derefter aftaler I besøgene fra gang til gang.

Følger barnets udvikling

Sundhedsplejerskens opgave er at vejlede og rådgive jer, så I får den bedst mulige start med barnet. Sundhedsplejersken undersøger barnet og følger dets udvikling. Sundhedsplejersken lægger vægt på, hvordan hele familien fungerer og kan give råd om det, I er i tvivl om.

Undersøgelser hos egen læge

Jeres barn kan få en række gratis helbredsundersøgelser hos familiens egen læge. Læs mere om børneundersøgelser i kapitel 11.

Mødregrupper

Sundhedsplejersken kan samle kvinder, som har født nogenlunde samtidigt, i mødregrupper. Mødrene mødes hos hinanden eller i et lokale, som sundhedsplejersken finder, for at snakke og udveksle erfaringer. Spørg din sundhedsplejerske, om der er en mødregruppe, du kan være med i.

Børn passes uden for hjemmet

Da både mor og far er på arbejde om dagen, bliver de fleste små børn passet i en daginstitution eller i dagpleje. Mange skolebørn kommer efter skoletid i en skolefritidsordning eller et fritidshjem. Forældrene samarbejder med de steder, hvor børnene bliver passet. På den måde kan de få indflydelse på børnenes opvækst og opdragelse - også når børnene ikke er i hjemmet.

Vuggestue, dagpleje og børnehave

Langt de fleste børn under seks år går i dagpleje, vuggestue eller børnehave hver dag. Det er kommunerne, der skal tilbyde pasning, og det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor mange forskellige tilbud der er. De mest almindelige er:

• Dagpleje. Det vil sige, at barnet bliver passet sammen med andre børn af en dagplejer, der er godkendt af kommunen. Især for børn i alderen fra nul til tre år.
• Vuggestue, for børn fra seks måneder til og med to år.
• Børnehave, for børn fra tre år og til skolealderen.
• Udflytterbørnehave, hvor børnene er på landet eller i skoven hele dagen.
• Integreret institution, for børn fra seks måneder og op til skolealderen.
• Privat. Nogle kommuner giver tilskud til forældre, der får deres barn passet privat.

I skal selv søge om plads

I skal kontakte kommunens pladsanvisning for at søge om en plads til barnet. Hvis der ikke er plads med det samme, bliver barnet skrevet på en venteliste. Jo tidligere I får barnet skrevet op, des større er chancen for, at barnet får plads, hvor I ønsker. Hvis I gerne vil have jeres barn i vuggestue, skal I få det skrevet op lige efter fødslen.

Hvis I flytter kommune

Hvis I flytter til en anden kommune, inden barnet er begyndt i en daginstitution, skal I kontakte den nye kommune og få barnet skrevet op på ventelisten der. I skal huske at oplyse, hvor længe barnet har været skrevet op, så I ikke kommer bagest i køen.

Hvis I flytter til en anden kommune, når barnet går i en daginstitution, skal I kontakte den nye kommune og få barnet skrevet op. I har mulighed for at beholde barnet i en institution i den kommune, I flytter fra.

Ring og aftal besøg

I er altid velkomne til at besøge flere institutioner, inden I beslutter, hvor I gerne vil have jeres barn passet. Ring og aftal tid i forvejen, så I er sikre på, at personalet har tid til at tale med jer og vise jer rundt.

Betaling

I skal selv betale for en plads i en daginstitution. Men det offentlige betaler en del af udgiften. Hvis I har flere børn i institution, får I søskenderabat, og I kan desuden søge kommunen om delvis eller hel friplads. Spørg kommunen hvordan.

Pligt til at få barnet passet

Hvis du ikke har arbejde og derfor modtager kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge* eller introduktionsydelse*, har du pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal kunne begynde på et job, så snart det er der, eller tage imod et tilbud om aktivering*. Det kræver, at dine børn kan blive passet.

Hvis I ikke allerede har fundet en mulighed for at få jeres barn passet, vil kommunen tilbyde jer en plads i en daginstitution eller dagpleje. Det skal I tage imod, hvis I ikke vil risikere at miste den økonomiske støtte.

Tilskud til privat pasning

Kommunerne giver tilskud til forældre, der ønsker at få deres barn passet privat, for eksempel ved at ansætte en barnepige. I nogle kommuner er det muligt at få et økonomisk tilskud til at passe sine børn selv. Kommunerne beslutter selv, om de vil give tilskud.

Hjælp til sproglig udvikling

Hvis dit barn har brug for det, får det en særlig hjælp til at lære dansk, sprogstimulering, fra det er tre år. Det er kommunen, der skal sørge for at give jer tilbuddet, og det er særligt sprogkyndige, der vurderer, om dit barn har brug for sprogstimulering. Hvis dit barn går i børnehave, foregår sprogstimuleringen der. Hvis det passes hjemme, er sprogstimuleringen på 15 timer om ugen. Tilbud om sprogstimulering er obligatorisk. Spørg kommunen, hvordan det foregår.

Min søn fik et stort ordforråd ved at lege med danske børn

Gülay Ciftci kom til Danmark fra Tyrkiet i 1977. Hun arbejder i en kommune som rådgiver om integration og kontanthjælp og er i gang med en uddannelse til socialformidler.

"Da vores søn kom i skole, sagde lærerne, at han havde et stort ordforråd. Det var, fordi han legede mest med danske børn. For selv om jeg taler dansk med ham, er der ord, jeg ikke kender, men som han lærer af de andre børn. På samme måde kan vi voksne lære af hinanden. Vi har altid inviteret danske børn og deres forældre hjem. Vi har diskuteret mange ting, og det har været lærerigt både for dem og os. Mange fordomme forsvandt - på begge sider."

Kontakt mellem ansatte og forældre

God kontakt mellem jer som forældre og de ansatte er vigtig for, at barnet trives. De ansatte vil fortælle jer om, hvad der sker i dagligdagen i institutionen. De vil gerne høre om jeres oplevelser med barnet og om forandringer i familien, som har betydning for barnet.

Hvis I har brug for længere tid til at tale med de ansatte, kan I bede om en forældresamtale.

Mange daginstitutioner har tosprogede ansatte, som deltager i samtalerne. Ellers kan I få en tolk.

Forældremøder og bestyrelser

Det er vigtigt, at du interesserer dig for dit barns hverdag, også når barnet bliver passet af andre. Du kan få mere at vide om, hvad der sker i dit barns institution og selv stille forslag på forældremøder to gange om året. På et af forældremøderne vælger forældrene repræsentanter til forældrebestyrelsen. Repræsentanterne har indflydelse på institutionens økonomi, aktiviteter og pædagogik, som præger børnenes hverdag.

Barn og ung

Mellem to kulturer

Det kan være svært at være barn og ung, hvis der er stor forskel på de normer og værdier, man møder i det danske samfund, og den kultur, man vokser op med derhjemme. Og det kan være svært at være forældre og opleve samfundets normer og forventninger til børn og unge som meget forskellige fra det, de kender fra deres oprindelige hjemland.

Teenagere

Det bliver ikke nemmere, når børnene bliver teenagere og forandrer sig både fysisk og psykisk. Som alle andre unge skal de finde sig selv, løsrive sig fra forældrene og vise, at de er selvstændige. Samtidig med at det stadig er forældrene, der har ansvaret og sætter rammerne for de unges liv.

Aftaler og regler

De fleste af de unge, der bor hjemme, aftaler med deres forældre, hvilke regler der skal gælde for, om de må gå til fester, hvornår de skal være hjemme, og om de må overnatte uden for hjemmet. Mange unge - både piger og drenge - mødes i fritiden på cafeer og diskoteker eller holder private fester. Nogle overnatter hos hinanden.

Mange forældre diskuterer holdninger til for eksempel rygning, alkohol og fester på forældremøder i skolen. I de enkelte familier kan der være meget forskellige holdninger til, hvilke regler der skal gælde, og hvor frie rammer de unge skal have. På forældremøder i børnenes skole kan I aftale nogle fælles regler for jeres børn - for eksempel i forbindelse med børnenes fælles fester.

Krop og sex

Uanset om man bryder sig om det eller ej, møder man nøgenhed og sex mange steder i samfundet. Aviser og blade bringer artikler om sex og samliv, og reklamer udstiller den menneskelige krop.

Det er udtryk for en almindelig samfundsudvikling, som har medført et friere syn på seksuallivet. I de seneste årtier er der opstået nye samlivsformer, en større frihed for den enkelte til at bestemme over egen krop og bedre rammer for eksempel for homoseksualitet. Der er tale om frihed under ansvar.

Det vil sige, at der er grænser for, hvad man må og ikke må, og ingen må tvinges til noget, de ikke har lyst til. Udgangspunktet er, at man skal respektere hinandens personlige og seksuelle grænser.

Det er for eksempel ikke en opfordring til sex, når mennesker tager sol i parken og på stranden eller bader med lidt eller intet tøj på. Ligesom kropslige signaler i moden ikke skal tolkes som opfordring til sex. Seksuelle overgreb skal anmeldes til politiet, så den eller de skyldige kan blive retsforfulgt.

Børn har rettigheder

Danmark har skrevet under på FN¤s konvention om barnets rettigheder, som gælder for alle børn under 18 år, uanset hvor i verden de kommer fra. Ifølge konventionen har børn ret til mad, sundhed og et sted at bo, de har ret til at gå i skole, til at lege og til beskyttelse mod krig, vold, misbrug og udnyttelse. Desuden har de ret til medbestemmelse og indflydelse.

I Danmark er det ifølge loven forbudt at slå børn, og det er strafbart at omskære piger.

Lovgivning

Lovgivningen sætter nogle klare rammer for, hvad børn skal beskyttes mod og har lov til. Det er forbudt at dyrke sex med unge under 15 år. De unge skal være fyldt 16 år, før de må købe alkohol og cigaretter. De skal være fyldt 18 år, før de må købe alkohol på restauranter og diskoteker.

Flytte hjemmefra

De unge er ifølge loven myndige, når de fylder 18 år. Det betyder, at de kan tage kørekort, låne penge og har ansvar for sig selv. Mange unge flytter hjemmefra, når de er fyldt 18 år for at bo alene eller sammen med andre unge.

Råd og vejledning

Det er muligt at få professionel hjælp til at løse problemer, der er gået i hårdknude. Både forældre og unge kan få råd og vejledning - sammen eller hver for sig. Spørg kommunen eller prøv en kriselinie eller telefonrådgivning. De er gratis, og man kan henvende sig anonymt.

Hjælp til børn og familier med problemer

Det er forældrenes ansvar at give deres barn omsorg og skabe trygge rammer for dets opvækst. Samfundet blander sig ikke, medmindre der er mistanke om, at barnet ikke trives.

Hvis der er problemer, tager kommunen kontakt til familien og forsøger at hjælpe den med at løse problemerne. Familien eller et familiemedlem kan også selv bede om hjælp. Der er tale om et samarbejde mellem kommunen og familien. Hjælpen består af forskellige former for støtte til familien.

Hvis forældrene svigter i en sådan grad, at barnet ikke kan trives i familien eller ikke udvikler sig rigtigt, kan barnet blive anbragt uden for hjemmet. Det kan ske både efter aftale med forældrene eller som en tvangsfjernelse. Barnet kan blive anbragt på en institution eller i familiepleje i en periode. Det kan for eksempel være, hvis forældrene slår barnet, eller hvis de på anden måde ikke er i stand til at give det omsorg. Unge, der har alvorlige sociale problemer eller er kommet ud i kriminalitet, og hvis forældre ikke kan tage sig af dem, kan bo på særlige institutioner. Her får de hjælp til at komme i gang med en uddannelse eller et job.

Børn og voksne med handicap

Et liv så normalt som muligt

Børn, unge og voksne med særlige behov eller et fysisk eller psykisk handicap og deres familier kan få hjælp til at gøre hverdagen lettere. Formålet er, at mennesker med et handicap kan leve et liv, der er så aktivt og så tæt på et normalt liv som muligt.

Særlige tilbud

De fleste børn med handicap eller særlige behov bor hos deres forældre og bruger de almindelige børnehaver, skoler og fritidstilbud. Men nogle går i særlige børnehaver og skoler, hvor børnene trænes og undervises af specialuddannet personale.

For unge og voksne er der specialundervisning, dag- og døgncentre, væresteder, beskyttede arbejdspladser og værksteder.

Nogle bor i egen bolig og får personlig og praktisk hjælp fra det offentlige. Det kan for eksempel være en kørestol eller et andet hjælpemiddel, eller det kan være en personlig assistent. Andre bor på en speciel institution, i et bofællesskab eller i en beskyttet bolig, hvor de får den hjælp, de har behov for.

Livet som ældre

Aktive ældre

Ældre medborgere har mange muligheder for at dyrke interesser og leve et aktivt liv. Den danske ældrepolitik bygger på, at ældre skal have størst muligt ansvar og indflydelse på eget liv. Som ældre har du derfor mulighed for at være med til at træffe beslutninger. Både på det personlige plan og i lokalområdet.

Kommunerne har ældreråd, som vælges blandt ældre i kommunen, og som rådgiver kommunen om forhold med særlig betydning for de ældre i området. Spørg din kommune om mødesteder og muligheder.

Arbejdsliv og tilbagetrækning

Det danske samfund har brug for, at at også de ældre medborgere yder en indsats, hvis de kan. Nogle arbejder til de er 70 år. Andre trækker sig tilbage, når de bliver 65 år og har ret til folkepension. Atter andre trækker sig ud af arbejdsmarkedet tidligere og får efterløn eller førtidspension.

Folkepension

De fleste har ret til at få folkepension, når de fylder 65 år. Princippet bag folkepensionen er, at man optjener ret til pension som borger i det danske samfund. Hvis du har boet i Danmark i 40 år, fra du var 15 år, og til du går på pension, har du ret til fuld folkepension. Hvis du har boet kortere tid i Danmark, har du ret til en mindre pension. Det er kommunens pensionskontor, der beregner pensionen, og som kan oplyse, hvad du kan få.

Pensionsopsparing

Mange supplerer folkepensionen med andre former for pension. Mange, der er ansat på en arbejdsplads, har en pensionsordning. Det vil sige, at arbejdsgiveren og den ansatte hver måned indbetaler et beløb til en pension i et pensionsselskab. Du kan også selv betale direkte til en privat pensionsopsparing i en bank eller et pensionsselskab.

Hvis du betaler til en privat pensionsopsparing, kan du få et skattefradrag, så du skal betale mindre i skat.

Efterløn

Efterlønsordningen gør det muligt at trække sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi det er tilladt at arbejde som lønmodtager samtidig, mod fradrag i efterlønnen.

Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder tres år. Du skal have været medlem af en a-kasse i 30 år og have indbetalt et særligt efterlønsbedrag. Efterlønnen stopper senest, når du fylder 65 år.

Førtidspension

Nogle har så store fysiske og psykiske problemer, at de ikke kan arbejde, men må have førtidspension. Der er en række betingelser for at få førtidspension - blandt andet om opholdstid i Danmark. Spørg kommunen.

Hjemmehjælp

De fleste ældre bor hjemme hos sig selv, så længe de kan. Det er muligt at få hjælp til for eksempel rengøring og indkøb. Hvis man er fysisk svækket, kan man også få hjælp til personlig pleje. Hvor meget hjælp, man får, afhænger af, hvordan kommunen vurderer den enkeltes behov.

Ældreboliger

Hvis du er ældre og har særlige behov eller fysiske problemer, kan du søge kommunen om en ældrebolig. De er indrettet, så de egner sig til ældre og mennesker med handicap. Mange ældreboliger er tilknyttet et plejecenter, så det er nemt at tilkalde hjælp. Der kan være ventetid til en ældrebolig. Så det er en god idé at blive skrevet op i god tid.

Beskyttet bolig eller plejehjem

Ældre, som har brug for megen pleje, kan få en beskyttet bolig eller bo på et plejehjem. Her er der ansat personale til at tage sig af praktiske ting som madlavning, tøjvask og rengøring og til at hjælpe beboerne med personlig hygiejne. Der er også sygeplejersker, som tager sig af de ældres behov for medicin og sundhedsbehandling.

De ældre skal selv betale for den hjælp, de får. Men priserne er som regel ikke højere, end at de kan betales, selv om man kun får folkepension.

Når livet slutter

Dødsattest

Når et menneske dør, skal en læge skrive en dødsattest. Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, skal en pårørende meddele det til lægen så hurtigt som muligt. Familien får dødsattesten sammen med en dødsanmeldelse, som skal afleveres til kirkekontoret. Det er Den Danske Folkekirke, der på statens vegne registrerer alle dødsfald, uanset hvilket trossamfund den døde eller familien tilhører.

Skifteretten* får automatisk besked, når et menneske dør og indkalder kort tid efter dødsfaldet den nærmeste familie. Her drøftes det, hvad der skal ske med det, som den døde har efterladt sig.

Begravelse

Normalt skal den døde begraves eller brændes inden otte dage. En bedemand kan hjælpe med alle de praktiske ting. Det er muligt at få økonomisk støtte, begravelseshjælp, fra kommunen. Hvis den døde skal begraves i et andet land, skal kommunen udstede et særligt ligpas, som skal følge den døde.

2.100 kirkegårde

Den Danske Folkekirke* råder over omkring 2.100 kirkegårde, og alle borgere i Danmark har ret til at blive begravet på en kirkegård. Er du medlem af et andet trossamfund, har du ikke krav på, at dine traditioner og skikke bliver fulgt. Men du kan fortælle kirkegårdens bestyrelse, hvad du ønsker.

Begravelsessteder for flere trossamfund

På nogle kirkegårde er der begravelsespladser for mosaiske, katolske og muslimske trossamfund. Desuden har trossamfund uden for Folkekirken mulighed for at etablere selvstændige begravelsespladser. For eksempel er der etableret en muslimsk gravplads i Brøndby Kommune. Den ejes og drives af Dansk Islamisk Begravelsesfond.