5 At finde et sted at bo
Leje eller eje
Flere slags boliger
De fleste boliger i Danmark er lejligheder i etagebyggeri, rækkehuse eller parcelhuse. Der findes leje-, andels- og ejerboliger. De fleste lejeboliger findes i ejendomme med flere etager. Mange er bygget i store blokke, der ligger sammen i boligområder i de større byer. Lejeboliger er ejet af et privat eller almennyttigt boligselskab.
Ejerlejligheder og parcelhuse
Ejerlejligheder, rækkehuse og parcelhuse kan købes. De fleste parcelhuse er enfamiliehuse, som ligger alene på en grund (en parcel). I de større byer er ejerboliger oftest meget dyre.
Se efter annoncer eller spørg dig for
Det kan i mange dele af landet være svært at finde en bolig. Hvis du skal finde et sted at bo, kan du:
- Spørge kommunens boligkontor.
- Skrive dig på en venteliste til en lejlighed i et boligselskab.
- Se efter annoncer i dagblade, distriktsblade eller særlige boligaviser. Du kan også selv indrykke en annonce om, at du søger bolig.
- Søge på internettet. Her kan du gratis indrykke en annonce. Du kan gratis få adgang til internettet på et bibliotek.
- Slå op under "Boliganvisning" på De gule sider* i en telefonbog eller på www.degulesider.dk.
- Sætte et opslag op i de lokale supermarkeder.
- Spørge familie, venner og bekendte.
Lejebolig
Almen eller privat
Lejeboliger ejes af enten et privat eller alment boligselskab. Du kan blive skrevet på en venteliste til en lejlighed. Det vil sige, at du kan leje lejligheden, når du står øverst på ventelisten. Men ventetiden kan være mange år. Spørg et boligselskab.
Kommunen kan henvise
Kommunen råder over et antal lejligheder i de almennyttige boligselskaber. Måske kan du blive henvist til en af dem. Spørg i kommunen.
Private har sjældent ventelister
De private boligselskaber har sjældent ventelister. Her er det ejeren, der afgør, hvem der skal have en ledig lejlighed.
Lejekontrakt
Ret og pligt
Både lejer og udlejer af en bolig har rettigheder og pligter. De fremgår af lejeloven. Den indeholder blandt andet regler for opsigelse af lejemålet. Som lejer kan du som regel sige op med tre måneders varsel. Og udlejeren kan ikke pludselig sætte dig på gaden, hvis du overholder dine forpligtelser.
Lejeloven indeholder også regler om, hvor høj huslejen må være, hvem der skal vedligeholde boligen, og hvor mange der må bo i den.
Mange bor i eget hus
I Danmark bor omkring 63 procent af befolkningen i enfamiliehuse. Det er især par med børn, og langt de fleste af dem ejer selv deres hus. Til de fleste enfamiliehuse hører en grund. Nogle er rækkehuse.
Omkring 30 procent bor i en lejlighed i en etageejendom. De fleste etageboliger er lejeboliger.
Nogle bor i kollektive boliger, hvor de har hver sit værelse og er fælles om udgifter, madlavning og andre huslige opgaver.
Mange unge deler en lejlighed eller bor alene til leje på et værelse hos en privat husejer.
Studerende kan leje et kollegieværelse. På et kollegium bor mange studerende på hver sit værelse. Som regel har værelserne toilet og bad, mens beboerne deler køkken og opholdsrum.
Du har krav på en lejekontrakt
Ifølge lejeloven har du krav på en lejekontrakt, der indeholder de aftaler, som du og udlejeren indgår. Kontrakten skal blandt andet indeholde aftaler om, hvor lang tid i forvejen, du skal opsige lejemålet. Og den skal fastlægge, i hvilken stand lejligheden skal være, når du flytter fra den.
Få begge navne på lejekontrakten
Hvis I er to ægtefæller, som skal bo sammen i lejligheden, kan I begge få jeres navn på lejekontrakten. På den måde har den ene ret til at blive boende, selv om den anden rejser væk, eller I bliver skilt.
Gennemgå lejligheden for fejl og mangler
Skriv ikke under på lejekontrakten, før du har læst også det med småt. Og heller ikke før du sammen med udlejeren har gennemgået lejligheden.
Hvis lejligheden har fejl og mangler, så skriv dem ned, enten i lejekontrakten eller på et andet stykke papir, som både du og udlejeren skriver under. Hvis du opdager fejl og mangler i lejligheden, efter at du er flyttet ind, skal du meddele det til ejendommens vicevært inden 14 dage. Så kommer du ikke til at betale for skader, du ikke selv har lavet.
Depositum eller indskud
Aftal depositum med udlejer
Du skal regne med at betale et depositum eller et indskud, inden eller samtidig med at du betaler den første husleje. Hvor stort det skal være, skal du og udlejeren aftale.
Udlejeren kan bruge indskuddet til at betale udgiften, hvis du gør skade på lejligheden. Men hvis du efterlader lejligheden i samme stand, som du overtog den, har du krav på at få dit indskud tilbage, når du flytter.
Hvor mange beboere?
Der kan være grænser
Nogle udlejere har i lejekontrakten indført en øvre grænse for antallet af beboere. Og kommunerne kan vælge at indføre en ordning, der betyder, at der ikke må bo flere end to personer for hvert beboelsesrum i en lejlighed. Spørg kommunen, hvilke regler der gælder.
Boligstøtte til lejebolig
Søg kommunen om lån og tilskud
Du kan søge kommunen om lån til depositum til en lejebolig. Kommunen vurderer ud fra din økonomiske og sociale situation, om den vil give dig et lån. Du skal betale lånet tilbage.
Som lejer kan du også søge kommunen om tilskud til huslejen. Det kaldes boligsikring. Kommunen beregner beløbet ud fra:
- Hvor mange I bor i lejligheden.
- Hvor stor den er.
- Hvor stor huslejen er.
- Hvor stor jeres samlede indkomst i husstanden er.
Pensionister kan søge om en særlig boligydelse.
Klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om lån eller tilskud, kan du klage. Der skal i brevet fra kommunen være en klagevejledning, der oplyser, hvor og hvornår du kan klage.
Rådgivning
Tal med en boligrådgiver
Nogle store almene boligselskaber har en boligrådgiver. Her kan du få gode råd om boligen og hjælp til for eksempel at forstå breve, som har med boligen at gøre.
Andelsbolig
Du skal betale andel og husleje
En andelsbolig er et af flere huse eller en af flere lejligheder, som ejes og drives af en andelsboligforening. Andelsboligforeningen ejer ejendommen. Når du køber en andel, får du en brugsret til en bolig i foreningens ejendom. Ud over andelen skal du betale husleje til andelsboligforeningen.
Regler og aktiviteter
Som andelshaver er du automatisk medlem af andelsboligforeningen. Som medlem af en andelsboligforening har du ret til at deltage i og stemme på foreningens generalforsamling. På generalforsamlingen beslutter medlemmerne, hvilke regler der skal gælde i foreningen. Generalforsamlingen beslutter også, hvornår og hvordan ejendommen skal vedligeholdes og forbedres.
Fremleje og bytte lejlighed
Lej af en lejer
Det er muligt at leje en lejlighed af en lejer eller en andelshaver. Det hedder "fremleje" og er tilladt i to år. Eller længere tid, hvis ejeren eller vedtægterne giver mulighed for det.
Byt med en lejer
I nogle udlejningsejendomme og andelsboliger er det muligt at bytte sin lejlighed med andre lejere eller andelshavere. Det vil sige, at hvis du har en lejlighed, kan du bytte dig til en, der er større eller mindre. Eller til en lejlighed i et andet kvarter. Spørg i ejendommens administration* eller spørg andelsboligforeningens bestyrelse, om du kan bytte din lejlighed.
Ejerbolig
En ejerbolig kan være et hus eller en lejlighed, som man køber.
Tilladelse til at købe fast ejendom
Hvis du ikke har bopæl i Danmark eller ikke tidligere har haft bopæl i i landet i mindst fem år, skal du have Justitsministeriets tilladelse til at købe en ejerbolig. Du skal indsende en ansøgning til Justitsministeriet, hvor du skal vedlægge oplysninger om den bolig, du ønsker at købe, og kopi af din opholdstilladelse. Du kan forvente at få tilladelse, hvis du vil bruge ejerboligen som din helårsbolig. Hvis du er EU-statsborger, kan du købe en ejerbolig uden Justitsministeriets tilladelse, hvis du skal bruge ejerboligen som din helårsbolig.
Ejendomsmægler
De fleste ejerboliger bliver solgt gennem en ejendomsmægler. Se annoncer i aviser, på internettet eller hos en ejendomsmægler i det område, hvor du vil købe en bolig.
Ejendomsmægleren er først og fremmest sælgerens repræsentant, men kan også give køberen råd om regler og rettigheder i forbindelse med købet.
Brug altid en advokat
Det kan være en god idé at bruge en advokat. Så er du sikker på, at der bliver taget hensyn til dine interesser.
Lån - bank eller realkredit
Du kan låne penge til at købe hus eller lejlighed i et realkreditinstitut*. Til køb af en andelsbolig kan du låne penge i en bank. Realkreditinstituttet eller banken vurderer dine muligheder for at betale lånet tilbage, inden den bevilger det. Det er vigtigt, at du har arbejde og fast indtægt.
El, varme og vand
Ud over huslejen eller afdrag på et eventuelt lån til din bolig skal du regne med udgifter til el, varme og vand. Du betaler efter, hvor meget du bruger. Der er målere i din bolig. Elektricitet leveres fra et privat el-selskab, mens varmen kan komme fra et kommunalt eller privat varmeværk. Større boligbyggerier kan have deres eget varmeanlæg. Hvis du ejer din bolig, betaler du normalt for vand sammen med ejendomsskatten.
Afgifterne er høje
I Danmark er det ret dyrt at bruge el, vand og varme. Afgifterne er høje, fordi samfundet ønsker at begrænse forbruget af energi og beskytte miljøet. Du kan selv spare på el, vand og varme ved for eksempel at:
- Slukke for lyset, når du forlader et rum.
- Bruge elsparepærer. De er dyrere end almindelige pærer, men holder ti gange så længe.
- Tage brusebad i stedet for karbad.
- Vaske op i balje - ikke i rindende vand.
- Købe køleskabe, frysere og vaskemaskiner med et lille forbrug af energi og vand. Du kan på energimærkningen på apparaterne få oplysninger om, hvor meget energi og vand, de bruger, og hvor effektivt de arbejder. Energiforbruget kan aflæses på en skala fra A til G, hvor A står for det laveste energiforbrug. Læs mere om energimærkning i kapitel 9, Økonomi og forbrug.
Fælles udgifter
Hvis du bor i en lejlighed, som du lejer eller ejer, eller hvis du bor i en andel i en andelsboligforening, er du og dine naboer fælles om udgifter til for eksempel vicevært og vedligeholdelse af husene og de fælles arealer. Hvis du bor til leje, er de fælles udgifter med i huslejen.
Vicevært
De fleste udlejningsejendomme og andelsboligforeninger har en vicevært, som er ansat til at tage sig af praktiske ting som for eksempel at vedligeholde fælles arealer. I almene boligbyggerier kan viceværten også tage sig af små reparationer i lejlighederne eller tilkalde en håndværker.
Beboerdemokrati
I almene boligselskaber
De almene boligselskaber har beboerdemokrati. Det vil sige, at beboerne vælger repræsentanter til et beboerråd eller en bestyrelse i en beboerforening*. Beboernes repræsentanter kan vedtage en husorden og sætte fælles aktiviteter i gang. De kan også få indflydelse på, hvordan fælles arealer skal indrettes.
Beboerindflydelse i private ejendomme
I de store private udlejningsejendomme kan beboerne vælge repræsentanter til at tage sig af deres interesser over for udlejeren. Beboernes repræsentanter har ret til at få udleveret ejendommens regnskaber og skal høres, inden udlejeren sætter huslejen op eller går i gang med en større istandsættelse.
Du kan være med
Som beboer i et boligområde kan du være med til at vælge repræsentanter til forskellige former for beboerrepræsentation. Det kan for eksempel være et beboerråd i en ejendom med udlejningsboliger, bestyrelsen i en andelsboligforening eller en grundejerforening* for private husejere. Du kan deltage i møder og aktiviteter, som beboerne arrangerer. Og du kan være aktiv både som valgt beboerrepræsentant og ved at foreslå aktiviteter for børn og voksne. På den måde kan du møde dine naboer og være med til at præge dit boligområde.
Beboerhuse og fællesrum
Til møder og fester
Nogle private og nogle andelsboliger og de fleste almene boliger har beboerhuse eller fællesrum, hvor beboerne kan mødes. Som beboer kan man ofte leje beboerhuset, hvis man for eksempel skal holde en fest.
Regler for boliger og boligområder
Spørg, hvis du er i tvivl
De fleste udlejningsejendomme og andelsboliger har en husorden. Den er enten fastsat af husejeren eller besluttet af beboerne. En husorden kan indeholde regler for trappevask, oprydning, husdyr, støj, parkering af cykler og barnevogne.
Er du i tvivl om reglerne, så spørg viceværten eller en nabo.
Konflikter kan løses
Konflikter kan opstå, hvor mennesker er. Hvis du og en nabo kommer i konflikt, så prøv at tale om det hurtigst muligt. Lykkes det ikke, så tal med viceværten eller bestyrelsen, hvis der er en. Eller med grundejerforeningen eller andelsboligforeningen, alt efter hvilken boligform, du bor i.
Få hjælp
Hvis du bliver uenig med din udlejer om for eksempel vedligeholdelse, bytte eller fremleje, så prøv at få hjælp af vicevært eller bestyrelse til at løse konflikten. Lykkes det ikke at finde en løsning, kan du klage.
Bor du i et alment boligbyggeri, kan du klage til et særligt beboerklagenævn for lejere i almennyttige boligselskaber. Spørg beboerforeningen eller kommunen.
Kommunerne har et huslejenævn*. Her kan du klage, hvis du bor i et privat boligbyggeri, og konflikten drejer sig om huslejen eller om husordenen. Spørg din kommune.
Rengøring og affald
Som lejer eller ejer af en bolig har du selv et ansvar for rengøring og oprydning. Vær opmærksom på ejendommens eller boligområdets regler for rengøring og affald.
Almindeligt affald
Kommunerne sørger for, at almindeligt husholdningsaffald bliver hentet i boligområderne en gang om ugen. Desuden bliver haveaffald og storskrald hentet nogle gange om året. Storskrald kan være møbler og brugte hvidevarer.
Kommunerne har genbrugspladser, hvor man selv kan aflevere haveaffald og storskrald. Her skal man også aflevere affald, der kan være farligt for miljøet, for eksempel maling, olie, batterier og elektronik. Spørg kommunen, hvilke regler der gælder.
Antenner
Fælles antenneordninger i lejerboliger
De fleste lejeboliger og andelsboliger har en fælles antenneordning, som du automatisk er tilsluttet, når du flytter ind. Det kan enten være kabel-tv eller et fælles antenneanlæg. Som regel betaler man for antenneordningen sammen med huslejen.
Du må kun selv sætte en antenne op, hvis du har fået tilladelse af husejeren eller andelsboligforeningen.
Nogle grundejerforeninger har fælles antenne
Hvis du bor i en ejerbolig, kan det være, at du har adgang til kabel-tv, eller at grundejerforeningen har en fælles antenneordning. Ellers kan du selv sætte en antenne op.
Antenneforeninger bestemmer kanaler
Mange fælles antenneordninger er etableret af en antenneforening. Her kan du være med til at beslutte, hvilke tv-kanaler man skal kunne se i dit boligområde. Over hele landet er det muligt at se både regionale, landsdækkende og en række udenlandske kanaler.
Hvis du har en radio, et fjernsyn eller en computer, der kan modtage radio og tv, skal du hvert halve år betale en særlig afgift, som kaldes medielicens*. Læs mere om medielicens i kapitel 10, Kultur og fritid.
At bygge om
Regler for el, vand og varme
Hvis du ejer din bolig, kan du bygge den om indvendigt, som du vil. Der er dog visse regler for installation af el, vand og varme. Nogle af dem skal foretages af autoriserede håndværkere. Hvis du ikke overholder reglerne, gælder forsikringen ikke, hvis der sker skader.
Spørg kommunen
Hvis du vil bygge huset om udvendigt, for eksempel bygge en kvist eller altan, eller hvis du vil bygge et udhus eller en carport, er der en række regler og love, du skal overholde. Kontakt kommunen, inden du går i gang.
Andelshavere skal orientere bestyrelsen
Hvis du har en andel i en andelsboligforening, skal du undersøge, om foreningens vedtægter indeholder særlige begrænsninger, inden du går i gang med ombygninger.
Lejere skal aftale ændringer med udlejeren
Hvis du er lejer, skal du aftale det med udlejeren eller ejendommens administration*, inden du går i gang med at ændre boligen.
Du kan frit sætte en vaske- eller en opvaskemaskine op, hvis installationerne er godkendte.
Forsikringer
Tyveri, brand og vandskade
Hvis du tegner en indboforsikring, kan du få erstatning for møbler, bøger, tøj, musikanlæg, tv og mange andre ting, hvis de skulle blive stjålet eller ødelagt af for eksempel brand eller vand. Tyveri skal anmeldes til politiet med det samme, ellers får du ikke erstatning fra forsikringen.
Du kan vælge at tegne en "familieforsikring", som kan dække både ansvar, skader og tyveri.
Du kan finde adresser på forsikringsselskaber i telefonbogen eller på www.degulesider.dk.
Selvom du bor til leje i et værelse i et hus eller i en lejlighed, skal du selv forsikre dit indbo.
Flytning
Giv besked, når du flytter
Alle kommuner registrerer, hvem der bor i kommunen. Hvis du flytter, skal du derfor give kommunen besked. Det skal ske senest fem dage, efter at du er flyttet. Du kan melde flytning elektronisk på www.borger.dk. Du kan også få en flyttemappe med de nødvendige papirer på dit lokale posthus.