4 Ny borger i Danmark

Dit nye liv

Når du har fået opholdstilladelse, kan du komme i gang med at leve dit nye liv og lære det danske samfund at kende. Du kan møde dine nye medborgere, hvor du bor, i foreninger, på biblioteket og ikke mindst på din arbejdsplads, når du får et job.

Du får et personnummer

Når du har fået opholdstilladelse, skal du registreres i folkeregisteret. Det skal du gøre i den kommune, hvor du bor. Hvis du har fået opholdstilladelse som flygtning, sørger kommunen eller Udlændingeservice for, at du bliver registreret. Når du er blevet registreret, får du automatisk et personnummer. Det består af din fødselsdato og -år samt fire cifre, som er forskellige fra person til person. Et personnummer kan se sådan ud: 23 (dag) 04 (måned) 54 (år) -3476. Kvinder får som allersidste tal (her 6) et lige tal, mænd et ulige.

Du skal bruge dit personnummer, når du henvender dig til offentlige myndigheder og institutioner.

Du får et sundhedskort

Når du er registreret i kommunen, får du et sundhedskort. Det er et gult plastickort, som du skal have med, hvis du skal til lægen eller på sygehuset. Læs mere i kapitel 11, Sundhed og sygdom.

Tolkebistand

Hvis du endnu ikke kan tale dansk, kan du i mange situationer få hjælp af en tolk, når du er i kontakt med kommunen eller en anden offentlig myndighed. Det er de offentlige myndigheder, der vurderer, om du har brug for tolkning. Det er også de offentlige myndigheder, der har ansvar for at bestille tolken.

Tolken er neutral

Du får anvist en tolk, som du skal bruge. Tolken har ansvar for at tolke alt, hvad der bliver sagt så nøjagtigt som muligt, og tolken må ikke udelade noget med vilje. Tolken har tavshedspligt og skal være neutral og upartisk. Tolken må kun blande sig i samtalen for at afklare usikkerhed.

Gode råd - om at tale gennem tolk:

• Tal ikke til tolken, men til den person du faktisk taler med.
• Tal langsomt og tydeligt.
• Sig kun det, du ønsker, at tolken skal sige videre.

Dansk- og samfundsundervisning for voksne

Hvis du er over 18 år, har opholdstilladelse i Danmark og har fået et personnummer, har du ret til tre års uddannelse i dansk. Danskuddannelsen omfatter undervisning i det danske sprog og om kulturog samfundsforhold i Danmark.

Den kommune, du bor i, skal tilbyde dig danskuddannelse senest en måned, efter at du har søgt om det. Undervisningen kan foregå i et sprogcenter eller hos en anden godkendt udbyder af danskuddannelse.

Du har ret til at få undervisning, indtil du har bestået en afsluttende danskprøve, dog inden for højst tre år.

Kan kombineres med job

Danskuddannelsen skal hjælpe dig til hurtigt at komme i arbejde, hvis du ikke allerede har et. Du kan kombinere den med job, arbejdspraktik og anden uddannelse. Læs mere om mulighederne for at komme i gang med at arbejde i kapitel 8, Arbejdslivet.

Tre danskuddannelser

Der findes tre typer af danskuddannelse. Sprogcentret sørger for, at du bliver placeret på den danskuddannelse, der passer til dine forudsætninger og mål.

Danskuddannelse 1

Danskuddannelse 1 er for dig, der ikke har lært at læse og skrive på dit modersmål. Uddannelsen lægger især vægt på mundtligt dansk. Men du lærer også at læse og skrive enkle tekster. Målet er, at du hurtigst muligt skal kunne tage et ufaglært job og klare dig selv som aktiv borger i Danmark.

Danskuddannelse 2

Danskuddannelse 2 er for dig, der har en kort skolegang eller en kort uddannelse med fra dit hjemland. Du lærer at forstå, tale og læse dansk, så du kan klare dig i hverdagen og på arbejdspladsen. Du får også øvelse i at skrive enkle tekster på dansk. Målet er, at du hurtigst muligt får et job og kan fungere aktivt som borger i Danmark.

Efter danskuddannelsen har du lært dansk nok til at kunne deltage i en række almindelige undervisningstilbud på samme vilkår som danskere.

Danskuddannelse 3

Danskuddannelse 3 er for dig, der har en mellemlang eller lang uddannelse, for eksempel en erhvervsuddannelse, en gymnasieuddannelse eller en videregående uddannelse. Tempo og niveau er højere end på Danskuddannelse 2. Du lærer at perspektivere problemstillinger og inddrage generel kulturel, historisk og samfundsmæssig viden. Målet er, at du hurtigst muligt kan få et job eller videreuddanne dig og fungere aktivt som borger i Danmark.

Kultur- og samfundsforhold

På alle tre danskuddannelser undervises der dels i det danske sprog, dels i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Det er for eksempel emner som velfærdssamfundet, demokrati, arbejdsmarkedet og jobsøgning.

Afsluttes med prøve

Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 kan afsluttes med Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 kan afsluttes med prøve i Dansk 3 eller med Studieprøven. En bestået studieprøve er et krav for at starte på en række videregående uddannelser.

Hvad koster uddannelsen?

Det er kommunen, der betaler for din danskuddannelse. Kommunen kan eventuelt beslutte at opkræve et deltagergebyr. Det gælder dog ikke, hvis du modtager din danskuddannelse som led i et introduktionsprogram. Så må kommunen ikke opkræve et gebyr. Læs mere i afsnittet om introduktionsprogram og integrationskontrakt i det følgende.

At kunne sproget åbner mange døre

Amna Amin kom til Danmark fra Irak i 1997 og fik asyl i 1999. Mens hun ventede på asyl, arbejdede hun som frivillig i Røde Kors. Nu arbejder hun med integration af kvinder i en kommune.

"Når man kan tale dansk, åbner det så mange døre. Man kommer ud i stedet for at sidde hjemme og føle, at livet går forbi en, uden at man kan gøre noget. Det er jo ikke den slags tilværelse, nogen har lyst til at have. På sprogskolen lærte jeg ikke bare sproget og bestod danskprøve 3. Jeg lærte også meget om det danske samfund og kom på mange ture til steder og museer. Og så mødte jeg en af mine allerbedste venner."

Introduktionsprogram og integrationskontrakt

Hvis du er flygtning eller familiesammenført og statsborger i et land uden for Norden og EU, får du tilbudt et introduktionsprogram og indgår en aftale med kommunen om, hvad dit program skal indeholde. Det skal ske i en integrationskontrakt. Introduktionsprogrammet omfatter danskuddannelse og - hvis du har behov for det - en række andre tilbud, som skal hjælpe dig i gang med et arbejde eller med en uddannelse, som kan give dig kvalifikationer, så du kan få et arbejde.

Det er dog ikke alle familiesammenførte, der skal tilbydes et introduktionsprogram og indgå en integrationskontrakt. Hvis den person, du er familiesammenført med, har opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med et bestemt arbejde eller som for eksempel forsker, studerende, ansat på en ambassade eller som missionær, får du ikke tilbudt et introduktionsprogram og en integrationskontrakt. Men du kan deltage i danskuddannelse og andre almindelige tilbud i samfundet.

Det er Udlændingeservice, der vurderer, om du er omfattet af integrationsloven og dermed skal tilbydes et introduktionsprogram og integrationskontrakt.

Integrationskontrakt - en bindende aftale

Integrationskontrakten er en bindende aftale mellem dig og kommunen. I skal derfor udarbejde den sammen. Kontrakten skal indeholde en plan for dine første tre år i Danmark. Derfor har den stor betydning for dig som ny borger.

Din kontrakt skal fastlægge indholdet i dit introduktionsprogram. Det kan for eksempel være, hvilket niveau for danskuddannelse du skal i gang med, og hvilke aktiviteter du har brug for, for at komme i gang med uddannelse eller arbejde. Formålet er at hjælpe dig til hurtigst muligt at blive en del af det danske samfund og klare dig selv.

Inden den første måned

Kontrakten skal udarbejdes inden for den første måned, efter at kommunen har overtaget ansvaret for dit introduktionsprogram.

Stil krav til din kontrakt

Din integrationskontrakt er et fælles redskab for dig og din kommune. Derfor er det vigtigt, at du stiller krav til den. Kontrakten bør indeholde aktiviteter, der hjælper dig i gang, hvad enten du ønsker at tage en uddannelse, starte en forretning eller blive ansat i en virksomhed.

Hvis du har arbejde

Hvis du har arbejde, skal kontrakten sikre, at du kan modtage danskundervisning, samtidig med at du arbejder. For eksempel kan du få undervisning om eftermiddagen eller aftenen, når du har fri fra arbejde.

Kontrakten kan ændres

Kommunen skal løbende følge op på kontrakten. Efterhånden som du får nye kvalifikationer og erfaringer eller nye ønsker til din fremtid, kan du også selv foreslå kommunen, at I ændrer på de aktiviteter, I har aftalt i kontrakten.

Hvis du vil vende hjem

Kontrakten kan også tage højde for, at du måske ønsker at vende tilbage til dit hjemland på et tidspunkt, når forholdene i øvrigt tillader det. Det kan for eksempel indgå i kontrakten, at du får kompetencer og kvalifikationer, som også vil være nyttige, hvis du siden søger arbejde i dit hjemland. Læs mere i kapitel 13, At vende tilbage til sit hjemland.

Erklæring om integration og aktivt medborgerskab

Som led i integrationskontrakten skal du skrive under på en erklæring om integration og aktivt medborgerskab.

Formålet med erklæringen er at oplyse dig om en række værdier og regler i det danske samfund. På den måde ved du, hvad samfundet forventer af dig som ny medborger. Denne bog supplerer og uddyber mange af de emner, der er nævnt i erklæringen.

Har betydning for dit ophold i Danmark

Introduktionsprogrammet er et tilbud, men det er vigtigt for dine muligheder for senere at få opholdstilladelse uden tidsbegrænsning, at du overholder kontrakten.

Højst tre år

Integrationsprogrammet, herunder danskuddannelsen, er gratis, men kan højst vare i tre år.

Få mere at vide

I din kommune kan du få mere at vide om integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab. Du kan også læse mere på www.nyidanmark.dk/integrationskontrakt.

Introduktionsydelse

Hvis du er omfattet af introduktionsprogrammet og ikke finder et arbejde med det samme eller ikke har en ægtefælle, der skal forsørge dig, har du ret til en særlig økonomisk støtte. Den kaldes introduktionsydelse. For at få introduktionsydelse har du pligt til at deltage i introduktionsprogrammets aktiviteter og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. At stå til rådighed for arbejdsmarkedet vil sige, at du aktivt skal søge arbejde og tage imod et arbejde, hvis du får det tilbudt. Ellers kan kommunen nedsætte eller stoppe din introduktionsydelse.

Dansk statsborger

Børn får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift og en af dem er dansk. Det samme gælder, hvis forældrene ikke er gift, men moderen er dansk.

Hvis kun faderen er dansk, får barnet kun automatisk dansk statsborgerskab, hvis det er født i Danmark. Eller hvis forældrene gifter sig, inden barnet er 18 år.

Ansøgning om dansk statsborgerskab

Når du er 18 år, kan du søge om dansk statsborgerskab. Du skal søge om det hos politiet, hvor du bor. Politiet kan fortælle dig, hvor lang tid det normalt tager at behandle en ansøgning.

Folketinget bestemmer

Det er Folketinget, der bestemmer, om en person kan få dansk statsborgerskab. Det sker ved en særlig lov, som Folketinget vedtager to gange om året. For at få dansk statsborgerskab skal du opfylde de betingelser, som Folketinget fastlægger.

Du skal lære dansk og bestå en særlig indfødsretsprøve

• Du skal have et bevis fra et sprogcenter eller et andet uddannelsessted på, at du har bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden lignende prøve. Det kan for eksempel være Folkeskolens afsluttende prøver, en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Du skal kende så meget til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie, at du kan bestå en særlig prøve for at få dansk statsborgerskab. Den kaldes indfødsretsprøve.
• Hvis du er statsløs eller flygtning, skal du have opholdt dig i Danmark i otte år.
• Hvis du er indvandrer, skal du have en tidsubegrænset opholdstilladelse og have opholdt dig i landet i ni år.
• Du skal kunne forsørge dig selv, og det skal du have kunnet i fire af de seneste fem år. Du må gerne have modtaget enkelte, mindre beløb fra det offentlige, som ikke har med forsørgelse at gøre. Det kan for eksempel være særlig hjælp til transportudgifter, sygebehandling, medicin, tandbehandling eller flytning. Du er ikke afskåret fra at få dansk statsborgerskab, hvis du har modtaget statens uddannelsesstøtte, førtidspension eller folkepension, eller hvis du forsørges af din ægtefælle.
• Du må ikke have forfalden gæld til det offentlige.
• Du skal erklære, at du ikke har begået forbrydelser mod statens sikkerhed.
• Hvis du har begået kriminalitet, skal der måske gå et stykke tid, inden du kan blive dansk statsborger. Det kommer an på, hvilken kriminalitet der er tale om.
• Hvis du har begået meget grov kriminalitet, kan du ikke blive dansk statsborger.

Du kan finde alle betingelserne på www.nyidanmark.dk/statsborgerskab.

Statsborger ved erklæring

Du kan blive dansk statsborger ved erklæring, hvis du:

• Er statsborger i et nordisk land.
• Tidligere har haft dansk statsborgerskab.

Du kan få nærmere oplysning og et skema i den statsforvaltning*, der ligger, hvor du bor.

Dansk pas

Når du er blevet dansk statsborger, kan du få et dansk pas og har ret til at stemme og stille op til folketingsvalg.