2 Sådan styres landet
Repræsentativt demokrati
Danmark er et repræsentativt demokrati*. De vigtigste beslutninger bliver truffet af folkevalgte politikere i Folketinget*, regionsråd* og kommunalbestyrelser*.
Den lovgivende, udøvende og dømmende magt
I Danmark er magten tredelt. Folketinget vedtager lovene. Regeringen fører lovene ud i livet sammen med den offentlige forvaltning. Domstolene - det vil sige byretter, landsretter og Højesteret - dømmer og udmåler straffe.
Demokratiet blev indført i 1849
Grundlaget for det danske demokrati er Grundloven fra 1849. Den er blevet ændret gennem årene, blandt andet i 1915, da kvinderne fik stemmeret. Den nuværende grundlov er fra 1953, men mange af principperne er stadig de samme som i den oprindelige grundlov.
Grundlovssikrede rettigheder
Grundloven indeholder de grundlæggende regler for, hvordan staten skal styres, og den sikrer befolkningen en række rettigheder og friheder. Grundloven beskytter den private ejendomsret, friheden til at dyrke enhver religion, retten til at samles i foreninger og til at demonstrere og friheden til at ytre sig i skrift, tale og på anden måde.
Ytringsfriheden betyder, at man i Danmark frit kan offentliggøre, hvad man mener og tænker. Dog under ansvar over for domstolene og lovgivningen i øvrigt. Man kan straffes for at krænke andres ære eller omtale nogen truende eller nedværdigende på grund af for eksempel etnisk oprindelse eller tro.
Margrethe II
Dronning Margrethe II har været Danmarks dronning siden 1972. Det danske kongehus er meget populært i befolkningen. Mange lytter til dronningens nytårstale, som hvert år sendes i radio og tv den 31. december kl. 18.
Kongehuset
Verdens ældste monarki
Det danske monarki er det ældste i verden. I over 1000 år har der været konger og dronninger, prinser og prinsesser i Danmark. Kongehuset har ikke nogen politisk magt, men deltager i det offentlige liv på forskellige måder og repræsenterer Danmark i udlandet.
Den lovgivende magt
Folketinget behandler og vedtager den lovgivning, som gælder i Danmark. Folketinget har 179 medlemmer fra mange forskellige politiske partier. Medlemmerne af Folketinget vælges for fire år ad gangen. Statsministeren kan dog opløse Folketinget og udskrive valg, inden de fire år er gået.
To af Folketingets medlemmer er valgt i Grønland og to på Færøerne.
Åbent for offentligheden
Alle debatter i Folketinget er åbne for offentligheden, og enhver kan kontakte politikerne. De politiske beslutninger bliver fulgt og diskuteret i medierne.
Den udøvende magt
Den offentlige forvaltning
Regeringen består af ministre fra et eller flere partier. Den ledes af en statsminister. Ministrene har hver deres ansvarsområde. Ministerierne og deres tilhørende institutioner udgør tilsammen staten. Staten udgør sammen med regioner og kommuner den udøvende magt, som kaldes den offentlige forvaltning.
Regeringen og den offentlige forvaltning forbereder og gennemfører lovene.
Den dømmende magt
Uafhængige domstole
De danske domstole er uafhængige. Hverken regering eller Folketing kan konkret bestemme, hvordan domstolene skal dømme i en enkelt sag.
Der er en Højesteret, to landsretter og 24 byretter. Desuden tager særlige domstole sig af bestemte sagsområder. Det gælder for eksempel Arbejdsretten* og Sø- og Handelsretten*.
Som hovedregel bliver sager i første omgang behandlet i byretten. Byrettens afgørelse kan ankes til landsretten.
Højesteret
Højesteret er landets øverste domstol. Det er en appelret. Det betyder, at den først og fremmest behandler sager, der er blevet anket fra en af landsretterne. Højesterets domme kan ikke ankes.
Den Særlige Klageret
Man kan klage til Den Særlige Klageret, hvis man vil have en straffesag genoptaget. Det kan være, fordi der er kommet nye oplysninger frem i en afsluttet sag.
Integrationsråd
Kommunerne kan oprette et integrationsråd. Det har til opgave at give kommunalbestyrelsen råd om, hvordan nye borgere og etniske minoriteter kan blive aktive deltagere i lokalsamfundet. Du kan i din kommune få at vide, om den har et integrationsråd. Du kan også være med til at opfordre kommunen til at oprette et.
De lokale integrationsråd vælger repræsentanter til det landsdækkende Rådet for Etniske Minoriteter, som rådgiver regeringen. Læs mere på www.rem.dk
Jeg synes, man har pligt til at blande sig
Perwez Iqbal kom til Danmark fra Pakistan i 1970. Han er medstifter af en lang række foreninger for indvandrere. Desuden har han været medlem af integrationsrådet og kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune.
"Jeg synes faktisk, man som indvandrer har pligt til at være aktiv på det niveau, man kan, og bidrage med sine egne erfaringer. Der er meget store muligheder for at få indflydelse i nærmiljøet; det gælder bare om at bruge dem. Selv blev jeg aktiv i 1980¤erne, fordi jeg ville sige min mening om det, der blev sagt om indvandrere i fjernsynet. Det lærte jeg meget af og mødte rigtig mange forskellige mennesker, og i dag har jeg mange danske venner. Ved at deltage aktivt i diskussionen har jeg fået indflydelse på danskeres opfattelse af indvandrere og på integrationsindsatsen i Albertslund Kommune."
Kommuner og regioner
Tæt på borgerne
Danmark er inddelt i 98 kommuner med hver sin folkevalgte kommunalbestyrelse og en borgmester. Der er valg til kommunalbestyrelserne hvert fjerde år. Kommunerne tager sig af en række opgaver i de lokale områder inden for de rammer, som Folketinget sætter.
Kommunerne sørger for eksempel for daginstitutioner, skoler, ældrepleje, anlæg af veje og rammerne for kulturlivet i de lokale områder. Det er også kommunerne, der hjælper udlændinge, der bosætter sig i Danmark, i gang med deres tilværelse her i landet - blandt andet ved at tilbyde undervisning i dansk sprog og om det danske samfund. Læs mere om undervisning for nye borgere i kapitel 4, Ny borger i Danmark.
Regioner
Danmark er inddelt i fem regioner*. De styres af folkevalgte regionsråd*, som vælges hvert fjerde år. Regionerne tager sig blandt andet af sygehuse, kollektiv trafik og regionale udviklingsopgaver.
Valg og politisk deltagelse
Valgret
Alle, der er fyldt 18 år, har ret til at stemme ved og opstille til kommunalvalg. Hvis du er statsborger i et land uden for den Europæiske Union og Norden, gælder det dog kun, hvis du har haft fast bopæl i Danmark i de sidste tre år før valget.
For at kunne deltage i folketingsvalg og folkeafstemninger* skal du have dansk statsborgerskab.
EU-borgere bosat i Danmark kan deltage i valg til Europa-Parlamentet*, enten her i landet eller i hjemlandet.
Valgkort
Ved valg og folkeafstemninger modtager alle med stemmeret et valgkort. Det oplyser, hvor og hvornår, man kan stemme. Ved at bruge din stemmeret får du indflydelse på, hvordan vi skal indrette vores samfund og vores fælles hverdag i Danmark. Der er tradition for, at de fleste af vælgerne i Danmark deltager i valg.
De politiske partier
I Danmark findes en lang række politiske partier, som opstiller kandidater til de politiske valg. Hvis du ønsker indflydelse på, hvem der bliver opstillet til valgene, skal du melde dig ind i et politisk parti. Til regions- og kommunalvalg kan også tværpolitiske lister og særlige borgerlister* opstille kandidater.
Retssamfundet
Danmark er et demokratisk retssamfund. Det vil sige, at regeringen og den offentlige forvaltning, herunder politiet, er under demokratisk kontrol, og at domstolene fungerer uafhængigt af regeringen. Alle borgere har nogle grundlæggende rettigheder og friheder og pligt til at overholde lovgivningen. Alle borgere har krav på at blive behandlet rimeligt og efter loven af administrative myndigheder og domstole.
Tavshedspligt
Ansatte i en offentlig myndighed har tavshedspligt. Det vil som hovedregel sige, at oplysninger om dine private forhold kun kan gives videre til for eksempel din arbejdsgiver eller din læge, hvis du har givet dit samtykke til det.
Du har ret til at få aktindsigt i dine egne sager. Hvis du søger om det, kan du som regel få at vide, hvad der står i sagens dokumenter.
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand vælges af Folketinget og behandler spørgsmål om fejl eller forsømmelser i den offentlige forvaltning. Ombudsmanden er uafhængig af regeringen og kan selv tage initiativ til en undersøgelse.
Alle kan henvende sig til Ombudsmanden, hvis de mener, at en myndighed har overtrådt regler eller begået fejl i sagsbehandlingen. Men først efter at have prøvet alle andre muligheder for at klage. Det er gratis at henvende sig til Ombudsmanden.
Din ret og muligheder for at klage i forhold til det offentlige
Forvaltningsloven indeholder regler om, hvordan de offentlige myndigheder skal behandle borgerne.
Loven bestemmer blandt andet, at et afslag på en anmodning skal være begrundet. Og den siger, at det offentlige skal vejlede dig, hvis der er mulighed for at klage til en anden myndighed.
Forbrydelse og straf
Hvis en person mistænkes for at have begået en forbrydelse, er det politiet, der efterforsker sagen. Det er anklagemyndigheden, der rejser tiltale. Domstolene tager stilling til, om personen skal straffes.
For en dommer inden 24 timer
Hvis du bliver anholdt og sigtet for en forbrydelse, har du ret til at blive stillet for en dommer inden 24 timer. Dommeren skal tage stilling til, om du skal varetægtsfængsles*, mens politiet efterforsker sagen.
Som sigtet i en straffesag har du ikke pligt til at sige noget under en afhøring. Og du har ret til at få hjælp af en advokat.
Bøde, fængsel og andre sanktioner
Der er to former for straf: bøde og fængsel. Endvidere kan blandt andre unge under 18 år og sindssyge dømmes til behandling.
Ubetingede og betingede domme
Fængselsdomme kan enten være betingede eller ubetingede. Hvis du får en betinget dom, kommer du kun i fængsel, hvis du begår ny kriminalitet. Der kan dog følge andre krav med en betinget dom, for eksempel at den dømte lader sig behandle.
Livstid er den hårdeste straf
Fængselsstraf på livstid er den hårdeste straf, domstolene kan benytte. Der er ikke dødsstraf i Danmark.
Unge under 15 år
Unge under 15 år kan ikke straffes. Men mistænkte under 18 år kan tilbageholdes af politiet. Selv om unge under 15 år ikke kan straffes, kan de sociale myndigheder beslutte, at den unge skal følge nogle bestemte kurser eller anbringes på en lukket døgninstitution.
Straffeattest
Arbejdsgivere kan kræve at se en straffeattest, før de beslutter, om de vil ansætte dig.
En straffeattest er et dokument, der oplyser, om en person er straffet, hvad personen er dømt for, og hvilken straf vedkommende har fået.
Hvis du har brug for en straffeattest, skal du henvende dig på en politistation.
Fri proces
Hjælp fra det offentlige
Hvis du er part i en sag og har en lav indkomst, kan du søge om at få fri proces. Hvis du får fri proces, får du hjælp fra det offentlige til at betale advokat og sagsomkostninger.
Retshjælp
Har du et juridisk problem, kan du henvende dig til en retshjælp eller Advokatvagten. Her giver jurister anonym rådgivning. Det er gratis eller koster meget lidt. Du kan læse mere om retshjælp og Advokatvagten på www.advokatsamfundet.dk.
Politiet
Enhver kan henvende sig til politiet
Politiet har som opgave at sikre ro og orden og forhindre, efterforske og opklare kriminalitet. Enhver kan henvende sig til politiet for at få hjælp og anmelde overtrædelser af loven. Du kan for eksempel gå til politiet, hvis du har været udsat for tyveri eller vold, eller hvis du er vidne til en forbrydelse. Du kan også ringe til 112.
Politiet arbejder mange steder sammen med skoler og sociale myndigheder i det såkaldte SSP-samarbejde. De samarbejder om at forebygge kriminalitet blandt unge.
Regler for politiet
Politiet er underlagt en række regler, som de skal følge, når de anholder eller afhører en person. De må ikke bruge eller true med vold. Og de skal informere den anholdte om hans eller hendes rettigheder.
Stor tillid til politiet
Generelt har befolkningen stor tillid til politiet. Hvis man er utilfreds med den måde, man er blevet behandlet på af politiet, kan man klage til statsadvokaten*, som blandt andet tager sig af klager over politibetjentes adfærd. Der findes seks regionale statsadvokatkontorer. Se www.rigsadvokaten.dk.
Selvtægt forbudt
Det er forbudt at tage loven i sin egen hånd ved for eksempel at slå på nogen, fordi de har generet én. Det kaldes selvtægt, og det er strafbart.
Danmark og verden
Mange internationale forbindelser
Danmark har mange internationale forbindelser. Danmark er medlem af den Europæiske Union (EU*), Europarådet, de Forenede Nationer (FN), den Nord Atlantiske Traktats Organisation (NATO*), Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD*) og World Health Organisation (WHO*).
Internationale konventioner
Danmark har underskrevet en række internationale konventioner om beskyttelse af menneskerettigheder. For eksempel FN¤s konvention mod tortur, FN¤s konvention til bekæmpelse af alle former for racediskrimination, FN¤s konvention til bekæmpelse af alle former for diskrimination mod kvinder og FN¤s konvention om børns rettigheder.
Som medlem af Europarådet* har Danmark tilsluttet sig den Europæiske Menneskerettighedskonvention og gjort den til en del af dansk ret.
Danmark har været medlem af den Europæiske Union siden 1973. Siden Danmark blev medlem, har EU fået indflydelse på flere og flere områder og på store dele af lovgivningen i medlemslandene. Medlemslandene samarbejder blandt andet om miljø, forbrugerspørgsmål og fri handel på det indre marked. Nogle har fælles mønt, Euro. Danmark er ikke med i samarbejdet om den fælles mønt.
Som medlem af de Forenede Nationer (FN) bidrager Danmark til at hjælpe nødstedte, skabe fred og udvikling i verden og fremme respekten for menneskerettigheder.
I den militære alliance NATO og den økonomiske organisation OECD arbejder Danmark tæt sammen med USA, Canada og en lang række andre lande.
Internationalt udviklingssamarbejde
Danmark giver 0,8 procent af bruttonationalindkomsten til udviklingssamarbejde med fattige lande i Afrika, Asien og Latinamerika.
Den økonomiske bistand ydes både gennem FN og andre internationale organisationer og direkte fra Danmark til modtagerlandet.
Bistanden er baseret på et tæt samarbejde med de lande, der modtager hjælpen, så de selv kan tage ansvaret for udviklingen af deres samfund.
Nøgleord i den danske ulandsbistand er hjælp til de fattigste, ligestilling mellem kønnene, god regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder, miljøhensyn og bæredygtighed.
Hjælp til flygtninge
Danmark arbejder for at hjælpe verdens flygtninge. For eksempel gennem internationalt fredsbevarende samarbejde, støtte til genopbygning af krigshærgede områder, genbosætning af flygtninge og hjælp til flygtninges tilbagevenden til hjemlandet, når forholdene tillader det.
Genbosætning af flygtninge sker både i nærområderne til konflikter og i Danmark. Blandt andet tilbydes 500 flygtninge hvert år beskyttelse i Danmark efter aftale med FN¤s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR). Hertil kommer et skiftende antal personer, som kommer spontant til Danmark og anerkendes som flygtninge.