11 Sundhed og sygdom

Sundhedsvæsenet

Din praktiserende læge

Når du bliver registreret i folkeregisteret i din kommune, kan du vælge, hvilken praktiserende læge du vil have, for eksempel om det skal være en mandlig eller en kvindelig læge.

Din praktiserende læge er din indgang til det offentlige sundhedsvæsen. Nogle sundhedsproblemer kan lægen hjælpe dig med direkte. I andre tilfælde kan lægen henvise dig til undersøgelser eller behandling hos en speciallæge eller på sygehuset.

Du skal ikke have en henvisning fra din praktiserende læge, hvis du skal til tandlæge, eller hvis du akut skal på skadestue eller indlægges på sygehus.

Sundhedskortet

Det sundhedskort, du får tilsendt fra kommunen, er dit bevis på, at du har ret til at få behandling i det offentlige sundhedsvæsen. Kortet har oplysninger om dit navn, adresse og personnummer og navn og adresse på din praktiserende læge.

Dækker ved rejse i Europa

Du skal have sundhedskortet med, når du skal til lægen, tandlægen, på skadestuen eller indlægges på sygehus. Du skal også have det med, hvis du rejser uden for Danmark. Sundhedskortet dækker, hvis du pludselig bliver syg eller kommer til skade på rejse i Europa, når rejsen er ren ferierejse, og du rejser mindre end en måned. Læs mere på www.sundhed.dk.

Det er gratis at gå til lægen

Det koster ikke noget at gå til lægen eller komme på sygehus. Udgifterne til det betales over skatterne.

Noget skal du selv betale

Du skal selv betale for en del af udgifterne til for eksempel medicin, tandlæge og behandlinger hos for eksempel en fysioterapeut. Men du har mulighed for at få tilskud.

Hos lægen

Bestil tid

Hvis du skal til lægen, skal du ringe og bestille tid. De fleste læger har telefontid om morgenen og åbent mellem kl. 8 og 16 på hverdage. Du får en tid senest fem hverdage, efter at du har ringet. Er du meget sløj, kan lægen formentlig finde en tid samme dag.

Undersøgelse, behandling eller henvisning

Lægen undersøger dig og beslutter så, hvad der videre skal ske. Det kan være, du skal have en recept på medicin.

Lægen kan også henvise dig til at blive undersøgt eller behandlet af en speciallæge - for eksempel en hudlæge eller en gynækolog. Det er også gratis. Lægen kan eventuelt henvise dig til en behandling, du selv skal betale en del af. Det kan være behandling hos en fysioterapeut eller en psykolog.

Endelig kan lægen sørge for, at du bliver indlagt på sygehus, hvis det vurderes som nødvendigt.

Tolkning

Lægen skal sikre sig, at I kan forstå hinanden. Hvis I ikke taler samme sprog, skal lægen tilkalde en tolk. Læs mere om at bruge tolk i kapitel 4, Ny borger i Danmark.

Besøg hos din praktiserende læge

Psykiske problemer

"Ondt i sjælen"

I Danmark er det almindeligt anerkendt, at man kan have psykiske problemer. At have ondt i sjælen er ikke ensbetydende med, at man er sindssyg. Mange danskere søger hjælp og får behandling for psykiske problemer. Kommer man til Danmark ufrivilligt, på flugt fra krig eller forfølgelse, kan der være flere grunde til at have det psykisk dårligt, end hvis man har levet under fredelige forhold.

Kan give smerter i kroppen

Opsøg en læge, hvis du har psykiske problemer, du har brug for hjælp til. Psykiske problemer kan også føre til smerter i kroppen. Har du for eksempel ondt i ryg, mave eller hoved tilsyneladende uden fysisk grund, eller sover du dårligt, kan du opsøge en læge. Lægen vil undersøge, om årsagen er psykisk.

Spørger om dine problemer

Lægen kan for eksempel spørge, om du har mange bekymringer. Om du har problemer i dit ægteskab. Om du savner dit hjemland og din familie. Eller om du har været udsat for traumatiske oplevelser, har siddet i fængsel, oplevet krig eller er blevet tortureret.

Lægen har tavshedspligt

Lægen har tavshedspligt, så du kan trygt fortælle om dine problemer. Hvad du fortæller, går hverken videre til myndighederne eller andre, med mindre du ønsker det.

Psykologhjælp

Lægen vil måske vurdere, at dine symptomer ikke kan behandles med medicin alene. I stedet kan lægen henvise dig til en psykolog, der kan hjælpe dig.

Hvis du har det dårligt efter flugt fra krig og tortur, vil lægen henvise dig til et center for traumatiserede flygtninge.

Børn kan også have det dårligt

Du skal være opmærksom på, at dine børn kan have det dårligt og have brug for hjælp. Det kan du tale om med din læge, sagsbehandler, sundhedsplejerske, lærere eller personalet i dine børns vuggestue, børnehave eller fritidsordning. De kan rådgive dig om, hvad du kan gøre.

Lægevagt

Uden for lægens konsultationstid

Hvis du har brug for lægehjælp efter klokken 16 på hverdage, hele døgnet i weekender og på helligdage, skal du ringe til lægevagten. Nummeret på den lokale lægevagt, kan du finde i telefonbogen for dit lokalområde eller på internettet via din kommunes hjemmeside eller www.sundhed.dk.

Spørgsmål

Når du ringer til lægevagten, spørger lægen, hvordan du har det. Eller hvis du ringer for en anden, hvordan han eller hun har det. Du får spørgsmål som: Har du feber og hvor høj er den? Har du ondt nogen steder? Hvis det er en skade, vil lægen stille spørgsmål, der kan vise, hvor alvorlig den er.

Ud fra svarene vil lægevagten vurdere, om du skal gå til din egen læge næste dag, om der skal komme en læge på hjemmebesøg, eller om I selv skal tage til lægevagten eller på skadestue. Du vil også blive spurgt om dit eller den syges personnummer.

Brug kun lægevagten, når det er nødvendigt

Ring kun til lægevagten, når det er nødvendigt, eller hvis du er i tvivl om, hvor syg du eller for eksempel dit barn er.

Alarm 112

Når det skal gå hurtigt

Hvis nogen pludselig besvimer, ikke kan trække vejret, kommer ud for en ulykke eller er udsat for vold, skal du straks ringe til alarmcentralen på telefonnummer 112.

På alarmcentralen beder man om dit navn, om adressen samt det telefonnummer, du ringer fra. Derefter sørger alarmcentralen for, at der bliver sendt en ambulance, politi eller anden hjælp.

Børneundersøgelser og vaccinationer

Ni undersøgelser

Fra dit barn er fem uger, til det er 15 år, kan det få ni forebyggende helbredsundersøgelser hos lægen. De syv første skal foregå inden barnet kommer i skole, de to sidste sker, dels når barnet begynder i skolen, og dels når det går ud af skolen.

Program for undersøgelser

Undersøgelserne foregår efter et fastlagt program. Formålet er at følge, hvordan barnet udvikler sig og trives. På den måde kan du og lægen opdage, om barnet har problemer med sit helbred og sin trivsel, og gøre noget for at hjælpe barnet, hvis det er nødvendigt.

Bestil selv tid

Du skal selv bestille tid til dit barns første syv undersøgelser hos din læge.

Gratis vaccinationer

Alle børn kan blive vaccineret mod en række sygdomme. Vaccinationerne er gratis. Det er din læge, der vaccinerer barnet. Det kan ske, samtidig med at I er til en af de almindelige helbredsundersøgelser.

Det er de danske sundhedsmyndigheder, der har fastsat, hvilke sygdomme børnene kan blive vaccineret mod. Det er difteri(Di), stivkrampe(Te), kighoste(Ki), polio(Pol), mæslinger, fåresyge, røde hunde(MFR) og meningitis(Hib).

Røde hunde

Hvis du får sygdommen røde hunde, mens du er gravid, risikerer du at føde et barn med handicap. Derfor bør du lade dig vaccinere, inden du bliver gravid, hvis du er kvinde og ikke har haft røde hunde, eller hvis du ikke er vaccineret imod denne sygdom.

Andre vaccinationer

Hvis du er mor til et barn og selv har hepatitis B, bliver dit barn vaccineret mod sygdommen. Barnet får den første vaccination, lige når det er født. De næste vaccinationer får barnet hos den praktiserende læge, når det er fire-fem uger, to måneder og 12 måneder.

Hvis en person i din familie er smittet med hepatitis B, kan resten af familien blive vaccineret gratis mod sygdommen hos den praktiserende læge.

Vaccinationer før rejser

Hvis du skal have særlige vaccinationer i forbindelse med en rejse til udlandet, skal du selv betale dem.

Fortæl og spørg

Sundhed og sygdom er følsomme og personlige områder. Samtidig opfatter vi sundhed og sygdom forskelligt i forskellige kulturer. Derfor kan der nemt opstå misforståelser, når forskellige kulturers sundhedsopfattelser mødes. Især hvis det også er svært at forstå hinanden.

Sundhedspersonalet på sygehuset vil fortælle dig om behandlingen og om de rettigheder og pligter, du har som patient. Det er vigtigt, at du lytter til det, personalet siger, og respekterer den måde, de gør tingene på. Men det er også vigtigt, at du fortæller om dine ønsker og forventninger. Og spørger når der er noget, du ikke forstår.

På sygehuset

Undersøgelser og behandling

Du kan blive indlagt på sygehuset, hvis du pludselig får en skade eller en sygdom. Eller du kan blive henvist fra egen læge til undersøgelse eller behandling på sygehuset. Mange undersøgelser og behandlinger foregår, uden at du bliver indlagt på sygehuset. Du kan så tage hjem samme dag.

Frit sygehusvalg

Ved en lang række behandlinger kan du selv vælge, hvilket sygehus du vil på. Hvis du vælger et sygehus uden for den region, du bor i, kan du dog få afslag, fordi der ikke plads. Tal med din læge om, hvilket sygehus du kan vælge.

Stuer til flere

Hvis du bliver indlagt på et sygehus, kommer du på en stue sammen med to til tre andre patienter. Kvinder og mænd ligger på separate stuer.

Regler om mad og besøg

Fred og ro

Syge mennesker har brug for fred og ro. Derfor har de fleste sygehuse faste besøgstider. Og de forventer, at de besøgende er stille og tager hensyn til alle patienter.

Sygehuset sørger for mad, tøj og vask

Sygehuset sørger for, at patienterne får mad, kommer i bad, får rent tøj på og bliver hjulpet med, hvad de ellers har brug for. Besøgende må gerne have frugt med, derimod må de kun have mad med efter aftale med personalet.

Børn på sygehuset

Forældre kan overnatte hos syge børn

De fleste sygehuse tilbyder forældre at overnatte, når deres barn er indlagt. Forældre til syge børn må gerne være på sygehuset uden for besøgstiden.

På psykiatrisk sygehus

Samtaler og medicinsk behandling

Personer, der lider så meget af en psykisk sygdom, at de ikke kan fungere i hverdagen, kan blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, til de får det bedre. Her kan man få samtaler og måske medicinsk behandling. Patienten er i mange tilfælde selv med til at tilrettelægge sin behandling. På mange psykiatriske sygehuse er der mulighed for at blive indlagt på enestue. Der findes åbne og lukkede afdelinger.

Tvangsindlæggelse

Personer, som er meget psykisk syge, og som er til fare for sig selv eller andre, bør lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. Hvis personen ikke vil det, kan han eller hun blive tvangsindlagt, hvis en læge vurderer, det er nødvendigt. Tvangsindlæggelser er altid på en lukket afdeling.

Tandpleje

Tandpleje for børn

Gratis tandpleje fra 0 til 18 år

Alle børn i Danmark kan få gratis tandpleje fra de er nul til 18 år. De kommer til tandlæge regelmæssigt. Her lærer de at passe på deres tænder og får behandlet og reguleret tænderne, hvis det er nødvendigt.

Pas på mælketænderne

Jeres barn bliver indkaldt til tandlæge, inden det fylder to år. Selv om barnet endnu ingen tænder har, er det en god idé at komme. Selv om mælketænderne falder ud i løbet af barneårene, skal man alligevel passe på dem, mens de er der. Ellers risikerer man at gøre skade på de blivende tænder, der kommer bagefter.

Mange kommuner har tandlægeklinikker i tilknytning til en skole. Nogle mindre kommuner har i stedet aftale med en privat tandlæge. Men også her er børnenes tandpleje gratis for forældrene.

Skoletandplejen

Når barnet begynder i skole, bliver det automatisk indkaldt til undersøgelse. Tandplejere kommer også ud og underviser børnene i, hvordan de skal passe deres tænder.

Så længe børnene er små, er det en god idé, at forældrene følger dem til tandlægen. Hvis barnet skal have større behandlinger, bliver forældrene taget med på råd.

Tandpleje for voksne

Find din egen private tandlæge

Voksne over 18 år skal selv finde en privat tandlæge, for eksempel i den lokale telefonbog. Du skal selv betale for undersøgelser og behandling, men det offentlige giver et tilskud. Det er trukket fra, når du får regningen.

Hvis du er tilmeldt en privat sygeforsikring, kan du få ekstra økonomisk hjælp til at betale både regelmæssige og mere omfattende behandlinger eller store operationer.

Gå regelmæssigt til tandlægen

Det er en god idé at gå regelmæssigt til tandlægen, og ikke kun når der er noget galt. Tandlægen kan opdage for eksempel et hul, inden det gør ondt. Og behandlingen bliver ikke så omfattende og dyr. Du bør aftale med tandlægen, hvor ofte du skal komme til undersøgelse.

Bestil tid

Du skal bestille tid i forvejen og komme til den aftalte tid. Hvis du ønsker at komme regelmæssigt, sender tandlægen dig et brev med en tid til undersøgelse.

Omsorgstandpleje

Kommunerne giver tandbehandling til mennesker med omfattende fysiske og psykiske handicap. Og det offentlige betaler det meste af udgiften.

Uden for tandlægens åbningstid

Får du pludselig og voldsom tandpine uden for tandlægens åbningstid, kan du gå til en døgnåben tandlægevagt. Du kan finde nummeret i den lokale telefonbog.

Medicin

Med og uden recept

Nogle typer medicin kan du kun købe, hvis du har fået en recept af din læge. Andre kan du købe uden recept. På apoteket kan du købe alle typer medicin. Medicin, som kræver recept, kan kun købes på apoteket. Medicin mod for eksempel let hovedpine, ondt i halsen og midler til rygeafvænning kan du også købe i supermarkeder, hos materialister og på nogle tankstationer.

Tilskud til medicin

Det offentlige kan give tilskud til nogle former for medicin. Det afhænger af den enkeltes økonomi og forbrug af medicin på et år. Spørg din læge eller apoteket.

Sund mad og motion

Vigtigt for at undgå sygdomme

Mad giver kroppen næring og energi, som den skal bruge for at fungere. Sund mad er mad med megen frugt og grønt, men uden ret meget sukker og fedt. At bevæge sig og få motion er også vigtigt både for at have det godt i hverdagen og for at undgå en række af de sygdomme, som vi risikerer at få i et moderne samfund.

Diabetes, hjertesygdomme og kræft

Sygdomme som type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og kræft kaldes livsstilssygdomme, fordi de har at gøre med den måde, vi lever på. Vi har i dag maskiner til at gøre det meste af det, der før krævede fysisk arbejde. De fleste har et job, hvor de sidder ned det meste af dagen og kører i bil til og fra arbejde. Mange har travlt i hverdagen og synes, det er lettere at købe mad, der er færdiglavet, i stedet for selv at lave sund mad.

Risiko

Mad med for megen fedt og sukker, for lidt fysisk aktivitet, rygning og for megen alkohol giver stor risiko for at få livsstilssygdomme. Arv kan også spille en rolle. Hvis dine forældre eller søskende har for eksempel type 2 diabetes, har du også risiko for at få sygdommen. Derfor skal du være særlig opmærksom på at spise sundt og motionere.

Gode råd om sundhed

Du kan selv gøre noget for at mindske risikoen for at få en livsstilssygdom. Nemlig leve sundt. Det vil sige: lad være med at ryge, drik alkohol med måde og følg otte gode råd fra de danske sundhedsmyndigheder. De kommer her:

Spis frugt og grønt - mindst 600 gram om dagen

Hvis du spiser mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, har du mindre risiko for at få hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Hvis du i løbet af dagen spiser for eksempel et æble, en appelsin, en banan, en gulerod, og hvis du bruger grøntsager i den varme mad, kommer du nemt op på 600 gram om dagen. Også nødder og tørret frugt tæller med.

Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen

Fisk er sundt, fordi der er fiskeolier, D-vitamin, og selen i. Det får du ikke meget af i anden mad. Du kan spise fisk som varm mad, som forret eller pålæg. Du kan også spise for eksempel sild, makrel og tun på dåse.

Spis kartofler, ris, cous cous eller pasta - hver dag

Brød, mel og kornprodukter er sunde, og der er ikke meget fedt i. Fuldkornsbrød og havregryn er særlig sunde, fordi der er mange fibre og B-vitamin i. Vælg brød med lidt sukker i og rugbrød og fuldkornsbrød frem for hvidt brød. Det hvide brød indeholder færre fibre og mætter derfor mindre end det grove brød.

Spis kun lidt sukker - især fra sodavand, slik og kager

Søde sager indeholder mange kalorier og få sunde stoffer. For mange søde sager giver mindre plads til sund mad.

Spis kun lidt fedt - især fra mejeriprodukter og kød

Du har brug for fedt, men ikke for meget. Det er bedst at bruge planteolie og skære ned på fedtet fra dyr. Vælg magert kød og skær det synlige fedt væk. Vælg mager mælk, yoghurt og ost.

Spis varieret - og bevar normalvægten

Spis forskellige typer af brød, frugt, grønt, kød og mejerprodukter hver dag. Så får du alle de vitaminer og mineraler, du har brug for. Hvis din vægt stiger, så spis mindre portioner og bevæg dig mere. Det er nemmere at holde vægten, hvis du er fysisk aktiv hver dag.

Sluk tørsten i vand

Du har brug for omkring 1 til 1½ liter væske om dagen. Almindeligt postevand er bedst, fordi det slukker tørsten og ikke indeholder kalorier.

Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen

Tag trappen, gå en tur. Du har godt af at røre dig hver dag, mindst en halv time. Og dyrk gerne sport en eller flere gange om ugen. Børn skal bevæge sig mindst en time hver dag. Alle slags fysisk aktivitet er godt for både børn og voksne, unge og gamle. Det er godt for både krop og humør og gør det lettere at holde vægten.

Læs mere på www.altomkost.dk og www.helse.dk.

Kosttilskud

D-vitamin

Hvis du har mørk hud, opholder dig mest inden døre eller går tildækket, så din hud ikke får sollys, skal du tage et tilskud af D-vitamin. Du bør have et tilskud på ti mikrogram om dagen. Spørg på apoteket, hvordan du bedst får dækket dit behov for Dvitamin. Babyer og små børn skal have D-vitamindråber, spørg din sundhedsplejerske.

D-vitamin danner sig selv i kroppen, når huden bestråles af sollys. Men hvis man altid opholder sig inde eller i skygge, har man sværere ved at danne D-vitamin, og kun få levnedsmidler indeholder D-vitamin. Hvis du ikke får tilstrækkeligt med D-vitamin, kan du få ondt i arme og ben og få svage muskler.

Calcium

Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, skal du spise kalcium, mellem 500 og 1000 milligram om dagen.