10 Kultur og fritid
Rige muligheder
Danmark har et rigt kultur- og fritidsliv. Det omfatter alt fra musik, teater, biografer, billedkunst, museer og udstillinger til foredrag, fritidsundervisning, idræt og mange forskellige foreninger.
Kommunerne samarbejder med foreninger om aktiviteter i lokalområdet. Det kan du læse om på kommunens hjemmeside.
Nogle aktiviteter og arrangementer er gratis, andre koster mange penge. Pensionister og studerende kan få rabat mange steder.
Du kan finde oplysninger om aktuelle kulturbegivenheder i hele landet på www.kultunaut.dk.
Start på biblioteket
Biblioteket er et godt sted at starte, når du vil lære mere om det danske samfund eller finde ud af, hvad der foregår i kommunen, hvor du bor.
Du kan få hjælp
Det er gratis at gå på biblioteket. På biblioteket kan du låne bøger, musik, dvd¤er og computerspil. Du kan også få adgang til internettet, læse dagens aviser og få hjælp til at finde bestemte oplysninger eller materialer. Blandt andet kan du finde mange nyttige pjecer fra organisationer og offentlige myndigheder.
Mange biblioteker har klubber for de unge, arrangerer udstillinger, viser film og børneteater og indbyder til foredrag. Mange tilbyder også lektiehjælp, sprogstimulering for små børn og forskellige integrationsarrangementer.
Bøger på flere sprog
På biblioteket kan du få hjælp til at finde bøger og tidsskrifter på flere sprog. Har biblioteket ikke selv bøgerne eller tidsskrifterne, kan bibliotekaren bestille dem til dig.
Medierne og den offentlige debat
At tænke og tale frit
Friheden til at tænke og tale frit er en vigtig del af demokratiet. Det kommer blandt andet til udtryk i en fri presse og den offentlige debat.
Medier til borgere med indvandrerbaggrund
I Danmark præges hverdagen af mange forskellige tv- og radiokanaler, aviser og blade og en omfattende kommunikation via internettet. En del forskellige medier henvender sig specielt til borgere med indvandrerbaggrund. Få yderligere oplysninger på www.finfo.dk.
Det brede mediebillede
En stor del af medierne er ren underholdning. Men den kulturelle, politiske og øvrige samfundsdebat fylder meget i nyhedsmedierne, og den frie debat er med til at sætte fokus på problemer og løsninger, der er vigtige for samfundet.
Danmarks Radio og TV2 er public service* stationer. De har pligt til at levere et bredt udbud af radioog tv-programmer, som kan interessere alle dele af befolkningen.
Grundlaget for public service medierne er blandt andet en afgift kaldet medielicens*. Den skal du betale, hvis du kan modtage radio- og tv-programmer, uanset om det er via radio, tv, mobiltelefon eller computer. Medielicens betales to gange om året. Det er Folketinget, der fastsætter licensens størrelse.
Du tilmelder dig til medielicens* på www.dr.dk.
Derudover har du mulighed for at tilmelde dig og betale for forskellige private kabel-tv ordninger.
Aktiv i fritiden
Sammen med andre
I Danmark bruger mange en del af fritiden på at dygtiggøre sig inden for et bestemt fag, udvikle deres kreative sider eller gå til foredrag. Det gør de for eksempel på aftenskoler, højskoler og i foreninger. Det at mødes og være sammen med andre er en vigtig del af aktiviteterne.
Højskolerne
Folkeoplysning
I midten af 1800-tallet opstod den tradition for folkeoplysning, som stadig præger det danske samfund. Den går ud på, at alle skal have mulighed for at lære og få viden om samfundet. Som led i denne kulturelle bevægelse opstod den danske folkehøjskole*.
I dag findes der folkehøjskoler, som regel blot kaldet "højskoler", spredt over hele landet. De tilbyder kurser inden for alt fra kreative fag og sport til boglige fag og mere generel samfundsoplysning.
Udvikle sig fagligt og personligt
På en højskole kan man forberede og udvikle sig fagligt og personligt og samtidig lære mange forskellige mennesker at kende. Man kan desuden bruge et højskoleophold til at blive afklaret eller motiveret til at gennemføre en erhvervsuddannelse, ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
Kulturelle aktiviteter
Man bor og spiser på skolen i den periode, kurset varer. Det kan være fra en uge op til et år. Ud over undervisningen er opholdet ramme om en række kulturelle aktiviteter: ekskursioner, fester og foredragsaftener. Har man ikke lyst til eller mulighed for at bo på højskolen, kan man bo hjemme og blot være dagelev.
Læs mere om højskoler på www.hojskoler.dk.
For unge indvandrere
Folkehøjskolernes forening arrangerer særlige kurser og ophold på højskoler for indvandrere. Et eksempel er "Sommercamp", der er et tre ugers højskolekursus for unge. "Sommercamp" gennemføres i 2007 - 2009. Med undervisning i skolefag og almene fag er det i sommerferien muligt at blive styrket fagligt. Læs mere om "Sommercamp" på www.campsommer.dk.
Du har måske mulighed for at få støtte til et højskoleophold. Læs mere på www.emph.dk.
På højskolen har jeg venner fra hele Europa
Ali kom til Danmark fra Afghanistan i 2003. Han er elev på Europahøjskolen på Kalø. Bagefter vil han på social- og sundhedsassistentuddannelsen for senere at uddanne sig til radiograf.
"At være på Europahøjskolen er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Jeg har fået nye venner fra hele Europa. Og jeg lærer både sprog og meget om det danske samfund. Jeg bliver klogere hele tiden. I fritiden snakker vi, hygger, ser film, spiller fodbold eller basketball. Her er man er aldrig ensom."
Aftenskoler
Undervisning i mange fag
Mange går på aftenskoler, hvor de får undervisning i mange forskellige emner. Det kan være undervisning i sprog og andre boglige fag. Det kan også være filosofi, historie, børneopdragelse og foredrag om kulturelle emner. Der er også undervisning i krop og bevægelse, madlavning, syning, maling, sang og meget andet. Mange aftenskoler har særlige tilbud til nye medborgere. Aftenskolerne drives som regel af et oplysningsforbund*, for eksempel AOF, Arbejdernes Oplysningsforbund, LOF, Liberalt Oplysningsforbund eller FOF, Folkeligt Oplysningsforbund.
Kurserne koster penge, men da skolerne får tilskud fra kommunerne, skal kursisterne ikke selv betale det hele.
På din kommunes hjemmeside kan du finde aftenskolerne i dit område.
Foreningslivet
Mennesker med fælles interesser
Danmark er blandt de lande i verden, hvor den største del af befolkningen er medlem af en forening. I foreningerne mødes mennesker med fælles interesser. De kan være faglige, politiske eller kulturelle.
Mange meget forskellige interesser
Der findes et utal af foreninger, organisationer og klubber. Idrætsforeninger, partiforeninger, boligforeninger, kunstforeninger, musikforeninger, indvandrerforeninger, religiøse foreninger og foreninger for folk med en særlig hobby. Se for eksempel i den lokale telefonbog under "foreninger". Og på din kommunes hjemmeside.
Nogle arbejder for en sag
Der er også foreninger, der arbejder for at varetage interesserne for mennesker med handicap, forskellige patientgrupper, ældre eller homoseksuelle. Og foreninger der arbejder for en bestemt politisk sag, for eksempel miljø eller dyrevelfærd.
Mødesteder
Endelig findes der også mødesteder, klubber og kulturhuse, som ofte er knyttet til et boligområde, hvor folk spiller kort, debatterer, dyrker en fritidsinteresse eller lytter til foredrag.
Alle kan starte forening
Alle har ret til at starte en forening. Det kræver blot, at man holder et møde - en stiftende generalforsamling - hvor man beslutter og nedskriver foreningens formål og de vedtægter, der skal gælde i foreningen. Vedtægter er regler for, hvem der kan være medlem af foreningen, hvor mange medlemmer bestyrelsen skal have, hvornår generalforsamlingen skal indkaldes osv. En standardudgave af vedtægter for foreninger findes på www.familieadvokaten.dk.
Du kan være med
En forening kan være en god mulighed for at lære andre mennesker at kende og en god indgang til at deltage aktivt i det lokale liv. Foreninger ledes af en bestyrelse, som foreningens medlemmer vælger. Som medlem kan du komme med forslag til foreningens arbejde og selv stille op til bestyrelsen.
Foreninger for nye borgere
Der findes en række foreninger som kan være særligt interessante for nye borgere. Det er foreninger for bestemte nationalitetsgrupper, venskabsforeninger og foreninger, der arbejder med integration og kulturmøde. Se også www.finfo.dk.
Sport og motion
Hvis du vil dyrke sport eller motion sammen med andre, kan du blive medlem af en sportsklub. Her kan man for eksempel spille fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømme og gøre gymnastik.
Begrænset betaling
Næsten alle former for organiseret motion og sport drives af foreninger eller organisationer, som man kan blive medlem af. Det koster noget at være medlem, men i nogle tilfælde giver kommunen støtte, så det er ikke så dyrt.
Forældrene hjælper til
Mange børn og unge dyrker forskellige former for idræt i fritiden. Det er almindeligt, at forældre støtter deres børn for eksempel ved at betale kontingent, hente og bringe børnene og ved at deltage i arrangementer.
Religion
Alle kan frit dyrke deres religion
I Danmark kan alle frit dyrke enhver religion eller livsopfattelse, så længe de respekterer lovgivningen. Alle kan også frit ændre deres overbevisning eller religiøse tilhørsforhold - for eksempel ved at forlade et trossamfund og blive tilknyttet et andet. Der findes og praktiseres mange forskellige livsopfattelser og overbevisninger. Nogle tror på noget guddommeligt; andre gør ikke, men bygger deres livsopfattelse på verdslige, humanistiske eller andre værdier.
Opgaver for samfundet
Ifølge grundloven er den evangelisk-lutherske kirke* den danske Folkekirke*, som understøttes af staten. Folkekirken varetager en række opgaver for samfundet som helhed. Det gælder for eksempel registrering af fødsler, navngivning og dødsfald.
Flest er medlem af Folkekirken
Det store flertal af befolkningen i Danmark er medlem af Folkekirken. De fleste er blevet medlem ved at blive døbt i kirken som børn.
Vil du som tilflytter fra udlandet gerne være medlem af Folkekirken, er der flere muligheder:
- Hvis du er medlem af et andet evangeliskluthersk trossamfund end Folkekirken og oplyser det, bliver du registreret som medlem af Folkekirken, samtidig med at du bliver registret i folkeregisteret.
- Er du døbt, men ikke i et evangelisk-luthersk trossamfund, kan du blive medlem af Folkekirken ved at henvende dig til præsten, hvor du bor.
- Er du ikke døbt, kan du blive medlem af Folkekirken ved at lade dig døbe.
Hvis du ikke ønsker at være medlem af folkekirken, kan du melde dig ud ved at henvende dig til præsten, hvor du bor.
Kirkeskat
Medlemmer af Folkekirken betaler kirkeskat. Den bruges til drift af kirkerne og kirkegårdene. Kirkerne bruges til gudstjenester og kirkelige handlinger som for eksempel dåb, bryllup og begravelse.
Du kan læse mere om medlemskab af Folkekirken på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.
Andre trossamfund
150 forskellige trossamfund
Der findes omkring 150 forskellige større eller mindre trossamfund i Danmark.
Ret til at opføre bygninger
Trossamfundene kan frit ansætte præster, imamer, rabbinere eller menighedsforstandere. Trossamfundene har også ret til at opføre bygninger, der kan bruges til religionsudøvelse. De skal bare følge de almindelige regler om planlægning. Trossamfundene kan også drive religiøs fritidsundervisning for børn og unge.
Godkendte og anerkendte trossamfund
Flere end 100 trossamfund, herunder islamiske, buddhistiske og hinduistiske, er godkendt i den forstand, at deres præster kan få eller har ret til at forrette vielser.
11 trossamfund er anerkendt i henhold til tidligere regler. Det betyder, at de kan tage sig af navngivning eller dåb og vielser. De kan udstede attester med samme gyldighed som Folkekirken.
Både godkendte og anerkendte trossamfund kan få tilladelse til at anlægge en begravelsesplads.
Medlemmernes bidrag kan trækkes fra i skat
I godkendte og anerkendte trossamfund har medlemmerne ret til at trække deres bidrag og gaver til trossamfundet fra i skat, når skattemyndighederne har godkendt trossamfundet til det. Der skal ikke betales ejendomsskat for trossamfundets kirker og begravelsespladser. Der skal heller ikke betales kommunal grundskyld af en grund, hvor der er en bygning, som bruges til religiøse formål.
Du kan læse mere om trossamfundene i Danmark på Kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk.
Fester og socialt samvær
I fritidslivet møder du de traditioner og vaner, der knytter sig til byliv, naboskab, venskaber, sammenkomster, fester og fødselsdage. Mange skoler, daginstitutioner og idrætsforeninger har fester og sociale arrangementer. Mange byer og boligområder har deres egne traditioner for at feste og være sammen.
Børnefødselsdage
Mange forældre til børn i børnehave- og skolealderen inviterer barnets venner eller klassekammerater til børnefødselsdag. Nogle inviterer kun pigerne eller kun drengene. Lagkage, boller og kakao eller sodavand. Det hører med til en traditionel dansk børnefødselsdag at synge fødselsdagssang og lege fælles lege. Det forventes, at de børn der inviteres, har en gave med til fødselsdagsbarnet. Hvis du er tvivl om, hvilken og hvor dyr en gave, dit barn skal have med, så spørg de andre forældre.
Fester og sammenkomster
I Danmark holder man fest ved mange forskellige lejligheder: bryllup, barnedåb, konfirmation, fødselsdage og ved højtiderne. Når nogen har fået en ny bolig, har afsluttet en uddannelse, skal ud at rejse - eller bare af lyst.
Så inviterer man venner, familie eller arbejdskolleger til mad og drikke og måske dans.
Hvis du bliver inviteret til fest eller middag, er det en god idé at have en lille ting med til værterne. En flaske vin, en buket blomster, chokolade eller andet. Er du inviteret til fødselsdag, forventes du at have en gave med.