Ansøgeren blev ikke anset for forsørget af den herboende hovedperson, da det ikke var bevist, at de materielle behov var dækket af EU-borgeren. Forsørgelse under korte ophold i Danmark var ikke tilstrækkeligt

Ansøgeren havde fået afslag på familiesammenføring i Danmark i statsforvaltningen med begrundelse i, at ansøgeren ikke forinden indrejsen til Danmark var blevet forsørget af referencen, men derimod af det andet barn der havde bopæl i et andet EU-land. Statsforvaltningens afgørelse blev påklaget til Udlændingeservice. Til støtte for klagen anførte ansøgeren bl.a., at denne havde været bosiddende i et andet EU-land siden 1998, at ansøgeren var ”op i årene” og ikke kunne opholde sig alene i det andet EU-land, og at ansøgeren var separeret fra sin mand. Det anførtes også, at ansøgeren ønskede at få opholdskort i Danmark, således at ansøgeren frit kunne rejse frem og tilbage mellem Danmark og det andet EU-land for skiftevis at bo hos sine børn.

Udlændingeservice fandt ikke, at ansøgeren opfyldt betingelserne i EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, hvorefter et familiemedlem defineres som en person beslægtet med hovedpersonen eller dennes ægtefælle i opstigende linje, som forsørges af hovedpersonen (eller dennes ægtefælle). Udlændingeservice fandt det endvidere ikke dokumenteret - uanset at det lagdes til grund, at ansøgeren måtte have et materielt behov for forsørgelse - at referencen havde varetaget ansøgerens behov for forsørgelse i perioden inden dennes indrejse i Danmark. For at være omfattet af definitionen på familiemedlemmer i EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 4, er det et krav, at den EU-statsborger som familiemedlemmet ønsker at ledsage eller slutte sig til, har varetaget forsørgelsen af familiemedlemmet inden indrejsen til Danmark. Udlændingeservice fastslog endvidere, at det ej heller kan tillægges betydning for afgørelsen, at referencen havde forsørget ansøgeren under dennes korte ophold i Danmark, da denne forsørgelse ikke er tilstrækkelig kvalificeret i henhold til den forsørgelse, som kræves efter EU-opholdsbekendtgørelsen.

Udlændingeservice fandt endvidere ikke, at ansøgeren opfyldt betingelserne for familiesammenføring efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 2, stk. 1 nr. 5, og nr. 6, idet ansøgeren ikke forsørgedes af referencen i den betydning, som er anført ovenfor, eller i hjemlandet var optaget i referencens husstand eller, at der forelå alvorlige helbredsmæssige grunde, som gjorde det absolut nødvendigt, at referencen personligt plejede ansøgeren.

Udlændingeservice stadfæstede statsforvaltningens afgørelse om afslag på familiesammenføring i Danmark.