Afgørelser
På denne side kan du søge efter afgørelser og praksisnotater, der belyser praksis på udlændingeområdet. De konkrete afgørelser har alle vejledende eller principiel værdi og illustrerer dermed gældende praksis.
Til hver afgørelse er der et kort resume – normalt med et link til selve afgørelsen.
For ikke at krænke tavshedspligten er afgørelserne anonymiserede, så det ikke er muligt at identificere de enkelte personer, som afgørelserne omhandler. Af hensyn til identificerbarheden er der desuden foretaget en begrænset redigering i dokumenterne, men de er så tæt som muligt på deres originale form.
Dokumenterne afspejler virkelige sager, så der vil ofte være flere problemstillinger i det samme dokument, selvom afgørelsen alene er valgt på grund af én problemstilling.
Praksisnotaterne er generelle beskrivelser af praksis på en given del af udlændingeområdet. De indeholder beskrivelser af de forskellige kategorier af faktiske forhold, som kan tillægges betydning ved vurderingen, og en beskrivelse af, hvordan disse faktiske forhold bliver afvejet over for hinanden. Der findes f.eks. praksisnotater om tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, og om visum.
Guide til søgning
Du kan søge ved hjælp af de fire felter neden for. Der er både et felt til fritekstsøgning og tre forud definerede felter, hvor du kan søge på indholdstypen (f.eks. afslag, tilladelse eller praksisnotat) og på emner og underemner. Når du har valgt søgekriterier, skal du trykke > SØG, så bliver listen med resultaterne vist neden under søgefelterne.
Emnerne omfatter f.eks. Arbejde, Familiesammenføring m ægtefælle, Familiesammenføring m børn, Administrativ udvisning og Visum. Når du har valgt emne – f.eks. ud fra, hvilken slags ophold du er interesseret i at vide mere om – så kan du afgrænse søgningen yderligere med underemner. F.eks. kan du under Familiesammenføring m ægtefælle vælge underemnet Proformaægteskaber.
Du kan søge på emner/underemner, uden at skulle søge på indholdstypen samtidig, så det er muligt at få en liste over alle afslag, tilladelser, omgørelser/tilladelser og praksisnotater om et emne/underemne.