Til forsiden

Inspiration til skole-hjem samarbejdet

Materiale

Her er en liste over forskelligt materiale omhandlende skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre.



Forældremødet – tv-program om skole-hjem samarbejde

”Forældremødet” er en række programmer, der sætter fokus på skole-hjemsamarbejdet med nydanske forældre. Se programmet ”Forældremødet” om skole-hjemvejleder Marjan Ganjjou på Selsmoseskolen i Høje-Taastrup.

Se programmet

Læs mere om Folkeskolens tema

Fra Hamids mor

Filmen ”Fra Hamids mor…” sætter skole-hjem samarbejdet på hovedet og spørger nydanske forældre om, hvilke forventninger de har til skolen. Filmen varer 28 minutter og kan bruges til at skabe debat om skole-hjem samarbejdet blandt skolens pædagogiske personale. Filmen er støttet af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Se video

Hæftet ”På bølgelængde” fra Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp har i samarbejde med Skole og Samfund og UC2 – Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet udgivet hæftet ”På bølgelængde”. Hæftet indeholder metoder til dialog og samarbejde mellem tosprogede forældre og professionelle. Målgruppe er således både de etniske minoritetsfor­ældre og lærere og pædagoger.

Læs hæftet

Det gode skole-hjem samarbejde – Håndbog i skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Integrationsministeriet har udgivet en håndbog om det gode skole-hjem samarbejde, der sætter fokus på udvikling af skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre i grundskolen. I bogen findes konkrete anbefalinger og værktøjer til, hvordan lærere kan planlægge forældremøder og skole-hjem samtaler og afstemme forventninger med forældrene, og hvordan skolen kan formuleres klare principper for skole-hjem samarbejdet og meget mere. Håndbogen formidler best practice på området på baggrund af de væsentligste hovedresultater fra udviklingsprojektet på feltet i de senere år.

Målgruppen er lærere, ledere og pædagoger i grundskolen.

Håndbogen tager udgangspunkt i, hvordan skolen kan udvikle skole-hjem samarbejdet generelt, men sætter særligt fokus på de udfordringer, som den voksende nydanske forældregruppe stiller skolerne overfor. Håndbogen retter sig således især mod medarbejdere på skoler med mange tosprogede elever.

Læs håndbogen

Bestil håndbogen 

Familiesamarbejde i erhvervsrettede ungdomsuddannelser – Håndbog til hjemmebesøg

Integrationsministeriet ved Fastholdelseskaravanen/Brug for alle unge har udgivet håndbogen ”Familiesamarbejde i erhvervsrettede ungdomsuddannelse”. Håndbogen introducerer familiesamarbejde med hjemmebesøg som metode til fastholdelse af unge i erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Håndbogen omhandler familiesamarbejde med alle familier, men sætter særligt fokus på samarbejdet med etniske minoritetsfamilier.

Læs håndbogen

Konference om skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Integrationsministeriet afholdt i januar 2009 i samarbejde med Undervisningsministeriet, Skolestyrelsen, Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole og Samfund en konference om skole-hjem samarbejde for at sætte fokus på viden og værktøjer til det vellykkede skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. Der blev holdt en række oplæg, bl.a. afholdt Iben Jensen lektor ved RUC et oplæg om skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Oplægget havde fokus på betydningen af forforståelse og praksis. Endvidere blev følgende fem workshops afholdt:

  1. Hvordan kan lærernes faglighed i praksis anvendes i samarbejdet med nydanske forældre?
  2. Skoleledelsens rolle og udfordringer i skole-hjem samarbejdet.
  3. Forældrene – skole-hjem samarbejde set fra et forældresynspunkt.
  4. Hvordan sikrer vi, at forældre – og dermed børn – får udbytte af skole-hjem samarbejdet?
  5. Vigtigheden af en helhedsorienteret indsats i kommunen.

Læs konferenceprogrammet

Læs oplæg ved Iben Jensen

Læs referat fra de 5 workshops

Når lærere samarbejder med forældre

I 2½ år har undervisere fra Læreruddannelsen i Odense arbejdet sammen med folkeskolelærere om udvikling af skole-hjem samarbejde. Resultaterne af projektet ”Når lærere samarbejder med forældre – billeder fra skolens praksis” præsenteres i en artikelsamling. Artikelsamlingen omhandler blandt andet, hvad der sker, når lærere og forældre samarbejder, hvad der kan få samarbejdet til at lykkes og hvad der kan få arbejdet på sporet.

Læs artikelsamling

Skolerådets årsberetninger

I Skolerådets årsberetning for 2009 fremgår det blandt andet, at kommuner og skole med fordel kan styrke samarbejdet med forældrene i skolestarten. Formandskabet anbefaler endvidere, at skolerne laver en strategi for skole-hjem samarbejdet.

Læs årsberetningen fra 2009

Den 9. februar 2010 offentliggjorde Skolerådet deres årsberetning for 2010 ”Folkeskolen 2020”. Beretning peger blandt andet på, at undervisningen bliver markant bedre, når familien støtter op om skolen og er sammen om kulturelle aktiviteter i fritiden. Beretningen peger endvidere på, at både forældrenes uddannelse og den kulturelle aktivitet i hjemmet har stor betydning for børnenes faglige kompetencer og chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Læs årsberetningen fra 2010

Velkommen til den danske folkeskole

Undervisningsministeriet har i 2010 udgivet filmen "Velkommen til den danske folkeskole". Filmen er en introduktion til forældre om den danske folkeskole og giver svar på bl.a. skolens formål, fag og tilrettelæggelse af undervisningen, hvad en elevplan er, og hvilke forventninger skolen har til forældrene. Målgruppen for filmen er alle forældre, dog er filmen særligt velegnet til nydanske forældre. Filmen er oversat til engelsk, tyrkisk, afghansk (dari), arabisk og somalisk.

Værdsættende forældredialog

Navigent har med støtte fra Integrationsministeriet udviklet et værktøj til værdsættende forældredialog i form af et hæfte, der kan give folkeskolelærere på de ældste klassetrin nogle konkrete idéer til forældredialogen om de tosprogede unges uddannelsesvalg.
 
Integrationsministeriet har støttet andet oplag af hæftet, som kan rekvireres hos Navigent, Studiestræde 24, 2.th, 1455 København K.

Læs hæftet 

Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre

Konsulentfirmaerne Amondo og AZENA har sammen med Integrationsministeriet udviklet tre værktøjskasser til lærere, pædagoger og ledere i grundskolen, der gerne vil styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Værktøjskasserne kan dog anvendes af alle skoler, uanset hvor mange tosprogede elever, skolen har.
 
Værktøjskasserne indeholder konkrete metoder til at planlægge og gennemføre forældremøder, skole-hjem samtaler, hjemmebesøg og teammøder. 
 
Læs mere om værktøjskasserne 

Projekter

Her kan du læse om forskellige projekter, som Integrationsministeriet har støttet.

For-di-projektet

Integrationsministeriet har ydet støtte til projekt For-di (Forældredialog). Projektet gennemføres af et konsortium bestående af UC2, UC Lillebælt samt Skole og Samfund. Formålet med projektet er at finde nye veje til forbedring af samarbejdet mellem skolerne og nydanske forældre med henblik på at styrke de tosprogede elevers læringsresultater. Projektet tager udgangspunkt i 9 skoler i 3 kommuner og omfatter udvikling af en handlingsplan for skole-hjem samarbejdet i samarbejde mellem den kommunale forvaltning, skoleledelsen, lærerne og forældrene. For-di-projektet løber i skoleårene 08/09–10/11. Der laves følgeevaluering af RUC.

Læs projektbeskrivelsen for For-di-projektet

Tag mor med i skole

Integrationsministeriet har støttet projektet ’Familieklassen’ på Blågårds Skole på Nørrebro. Projektet sætter fokus på elevens rolle i forhold til både skolen og forældrene, og der arbejdes især med at styrke forældrenes rolle over for deres eget barn.

Læs mere om projektet

Puljer

Her kan du søge midler til at udvikle og afprøve nye metoder til skole-hjem samarbejde.

Har du brug for støtte til afholdelse af forældrearrangementer med nydanske forældre?

Skole og Samfund har med støtte fra Integrationsministeriet etableret en skole-hjempulje, hvor skoler kan søge om begrænsede midler eller underskudsdækning til aktiviteter, der medvirker til netværk mellem danske og nydanske forældre.

Læs mere om, hvordan du kan søge

Har du lyst til at afprøve nye metoder til skole-hjem samarbejde?

Integrationsministeriet støtter projekter på skoler og i kommuner, der ønsker at styrke skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre i grundskolen. Der kan for eksempel søges om støtte til at udvikle eller afprøve nye måder for skole-hjem samarbejde.

Alle kan søge puljen.

Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2010 og den 15. september 2010.

Læs mere om puljen



Senest opdateret: 01-10-2010
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre