Til forsiden

Forældrerollemodeller

Integrationsministeriet har oprettet to korps af forældrerollemodeller, der går i dialog med indvandrerforældre om deres børns uddannelse.

Ét der skal motivere indvandrerforældre til at støtte deres børn i at gennemføre en uddannelse.

Et andet korps, der er rettet mod forældre til unge indvandrere, der er i fare for ikke at gennemføre en uddannelse.


Rollemodellerne er kvinder og mænd, der repræsenterer de største
indvandrergrupper i Danmark (Tyrkiet, Pakistan, Palæstina m.fl.).

Forældrerollemodellernes opgave er at formidle deres erfaringer med deres børns skolegang og uddannelsesvalg. De taler blandt andet om:

  • Hvilken rolle de har haft som forældre?
     
  • Hvad de har gjort i deres familie for at få skolegang og uddannelse til at lykkes?
     
  • Hvordan de har forenet skolens kultur med hjemmets?

Forældrerollemodellerne blev bragt sammen første gang i september 2005.

De har siden gennemgået et kursus om, hvordan man etablerer en god og tillidsfuld kommunikation, så de kan være med til at skabe en tryg atmosfære, som giver forældrene lyst til at indgå i dialog om de reelle udfordringer for deres børns skolegang og uddannelse.


Læs mere om rollemodellerne og bestil et besøg på Brug for alle unges hjemmeside.



Senest opdateret: 30-06-2006
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Beskæftigelsesministeriets del af Udlændingeservice > Mail og direkte telefonnumre