Dialogkorpset
Dialogkorpset er et korps af unge mænd og kvinder, der selv har haft tvangsægteskab, social kontrol eller lignende tæt inde på livet. Korpset rejser rundt i Danmark på skoler og i klubber og sætter gang i dialogen om tvangsægteskab, ligestilling mellem kønnene, ære, omdømme, familiekonflikter osv.
Ved at gå i dialog med de unge er korpset med til at forebygge og forhindre konflikter mellem unge og deres familier – og korpset arbejder blandt andet for at fremme holdningsændringer i forhold til ligestilling, ægteskab, individuelle rettigheder osv. Desuden arbejder korpset med de unges muligheder for empowerment.
Besøg af Dialogkorpset
Dialogkorpset besøger som oftest skoler, klubber og foreninger, men går også gerne i dialog med f.eks. forældre.
Normalt starter et besøg med et kort oplæg, hvorefter korpset sætter gang i ’Sharaf og Monopolet’ – en dialogmetode, hvor de unge i grupper skal drøfte et dilemma eller en problemstilling. Her får de mulighed for at diskutere problemstillingen og bidrage med mulige løsninger. Samtidig kan de diskutere dilemmaerne ud fra forskellige vinkler og holdninger og dermed udfordre deres egne synspunkter.
Det er gratis at få besøg af medlemmer af Dialogkorpset.
Spørgsmål eller booking af besøg
Hvis du vil have besøg af korpset eller høre nærmere om korpset, eller hvis du som ung gerne selv vil være medlem af Dialogkorpset, kan du kontakte konsulent i Integrationsministeriet, Lion Rokx, på telefon: 50 99 84 67 eller e-mail: lnr@inm.dk.
Læs mere om Dialogkorpset