Rådet for Etniske Minoriteter
Rådet for Etniske Minoriteter har eksisteret i sin nuværende form siden vedtagelsen af integrationsloven i 1999.
Rådet består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund, som er valgt af repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.
Hvert af de kommunale integrationsråd vælger et medlem med etnisk minoritetsbaggrund til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Valg til Rådet for Etniske Minoriteter følger den kommunale valgperiode.
Ifølge integrationsloven er Rådet for Etniske Minoriteters opgave først og fremmest at rådgive integrationsministeren i udlændinge- og integrationspolitiske spørgsmål.
For at varetage denne opgave følger rådet udviklingen på området nøje, og det holder sig orienteret om, hvad der sker i de kommunale integrationsråd.
For at sikre en tæt og kontinuerlig dialog holder integrationsministeren kvartalsvise møder med Rådet for Etniske Minoriteter, hvor der bl.a. drøftes aktuelle problemstillinger, ny lovgivning og nye politiske udspil.
Rådet for Etniske Minoriteter kan på opfordring eller på eget initiativ komme med konkrete forslag til ændringer og nye initiativer på flygtninge- og integrationsområdet. Rådet kan ikke tage konkrete enkeltsager op, men kan udtale sig om principielle spørgsmål af betydning for etniske minoriteter.
Rådets medlemmer mødes ca. en gang om måneden for at drøfte nye lovforslag, den aktuelle udvikling, konkrete temaer, nye indsatsområder m.v.
Rådets medlemmer deltager i konferencer, seminarer og møder om etniske minoriteter, både i Danmark og i udlandet. Rådet har tæt kontakt til offentlige og private beslutningstagere, interesseorganisationer og forskere på minoritetsområdet.
Samtidig er Rådet for Etniske Minoriteter repræsenteret i en lang række arbejdsgrupper og udvalg både i Integrationsministeriet og i andre ministerier.
Integrationsministeriet varetager sekretariatsbetjeningen af rådet.
De lokale integrationsråd
Ifølge Integrationslovens § 42 kan kommunalbestyrelsen i en kommune beslutte at oprette et integrationsråd.
Formålet med et integrationsråd er at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven. I juli 2009 var der registreret 47 kommunale integrationsråd.
Ifølge Integrationslovens § 42 kan kommunalbestyrelsen i en kommune beslutte at oprette et integrationsråd. Formålet med et integrationsråd er at sikre kommunen kvalificeret rådgivning i varetagelsen af integrationsopgaven. I maj 2006 var der registreret 63 kommunale integrationsråd.
Erfaringer fra arbejdet i landets integrationsråd viser, at det er gavnligt for integrationsindsatsen i kommunen at oprette et integrationsråd.
Oprettelsen af et integrationsråd kan mindske afstanden imellem kommunalbestyrelsen og de etniske minoriteter med bopæl i kommunen.
Samtidig har vi i Danmark en lang og stolt tradition for at inddrage borgere og andre parter i de politiske processer og beslutninger, der direkte berører dem.
Vi har en lang række offentlige råd og nævn, men også forskellige bestyrelser i for eksempel institutioner og skoler, der skal være med til at sikre opbakning til de beslutninger, der træffes, og de initiativer, der sættes i værk.
På samme måde giver integrationsrådene kommunalbestyrelsen mulighed for at høre den persongruppe, der er berørt af kommunens integrationsindsats. Og ikke mindst giver et integrationsråd kommunalbestyrelsen mulighed for at afprøve nye idéer, at få faglig sparring og med- og modspil i arbejdet.
På samme måde som regeringen holder kvartalsvise møder med Rådet for Etniske Minoriteter, anbefaler regeringen, at kommunalbestyrelsen og borgmesteren holder jævnlige møder med integrationsrådet, så man også på lokalt plan sikrer en tæt kontakt og en god dialog med de etniske minoriteter.