Til forsiden

Integration på catwalken

Til modeugen i august bliver det traditionelle skandinaviske design tilsat et etnisk snit, når en gruppe indvandrerkvinder sender deres egne kreationer en tur ud på catwalken. Kvinderne bag modeshowet ’Open Heart’ kommer fra et integrationsprojekt i Ishøj.

Beskæftigelsesprojekter for nydanske kvinder kan handle om andet end rengøring og service. Det beviste modeshowet OPEN HEART allerede under Copenhagen Fashion Week i februar. Her indtog kreationer skabt i samarbejde mellem nydanske kvinder og studerende fra Design og Marketing på Københavns Erhvervsakademi (KEA) catwalken i Carlsbergs gamle tappehaller. Visionen var at vise, hvordan håndarbejde udført af etniske minoritetskvinder kan forenes med den danske modebranche i ét fælles univers. Samtidig fik de studerende adgang til nye håndarbejdsteknikker.

Integration på catwalken  

”De nydanske kvinder kommer fra projektet ’I Tråd med Verden’. Det er et integrationsprojekt i Ishøj, hvor nydanske kvinder får mulighed for at arbejde med de traditioner for syhåndværk, de har med fra deres hjemlande. I projektet arbejder vi så med at gøre disse kompetencer brugbare i en moderne dansk kontekst – og med at samarbejde med designere og modebranchen,” fortæller Clarissa Berg, der er projektleder for I Tråd med Verden.

Ikke ’lukket værksted’

I Tråd med Verden tager udgangspunkt i at udnytte de kompetencer, som kvinderne har med i bagagen, og gøre dem til et aktiv for dem. Samtidig lærer de at arbejde målrettet med deres evner og udnytte dem i en forretningsmæssig kontekst.

”Projektet er derfor målrettet en virkelighed uden for kurset og har ikke blot karakter af et ’lukket værksted’,” forklarer Clarissa Berg.



Senest opdateret: 19-07-2011
Om nyidanmark.dk
Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Udlændingestyrelsen > Mail og direkte telefonnumre  Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering > Mail og direkte telefonnumre