Rytmer der løfter

Der er langt – ikke alene geografisk – fra Brasiliens ghettoer, hvor den gennemsnitlige levealder er 20 år, til de boligområder, vi kalder for udsatte herhjemme. I oktober blev afstanden lidt mindre. Da genlød ti danske folkeskoler i udsatte boligområder nemlig af fløjter, trommer og klokker – de havde fået besøg af en musikskole fra en af Brasiliens tungeste ghettoer, de såkaldte ’favelaer’.

Corpos Percussivos – ’De rytmiske kroppe’ – er ikke alene en musikskole, men en forening, der arbejder med at få favelaernes børn og unge til at føle sig som en del af det omgivende samfund. At få dem til at gribe et percussioninstrument i stedet for en pistol og spille shaker i stedet for at sniffe lim. Tanken er, at den selvtillid og sociale status, de unge opnår gennem musikken, løfter dem ud af hverdagen. Og forvandler deres livsindstilling, værdier og følelse af medborgerskab.

”Jeg fortæller altid mine elever, at mit liv ikke var så forskelligt fra deres. Jeg klarede den. Og det kan I også,” forklarer skolens musikleder Jorge Martins om filosofien bag sin undervisningsmetode. Han er selv vokset op i en favela og kæmpede sig som ung til en musikuddannelse, hvilket har ført til Latin Grammy-nomineringer og indspilninger med store navne.

Under Danmarksturneen er hundredvis af elever fra 7.-9. klasse i udsatte boligområde i Jylland og hovedstadsområdet blevet udstyret med trommestikker, shakere og klokker og har fået til opgave at få brasilianske rytmer ud af instrumenterne. Det har gjort indtryk på de danske elever – et indtryk, der strækker sig langt ud over selve det musikalske udbytte, mener Steen Højstrøm, der er skoleleder på Sundbyøster Skole på Amager.

”Dette projekt kan ikke i sig selv få de unge væk fra gaden. Men mødet med børn, der er kommet ud af slummen gennem musikken, og nu rejser rundt som ambassadører for deres land, giver pludselig et helt andet perspektiv på livet. Det giver en tro på, at man et eller andet sted har stor indflydelse på sit eget liv – og det kan være godt at opleve – også for vores børn,” siger han.

Netop musik har samtidig vist sig at være en god måde at komme i kontakt med de børn, der normalt er sværest at nå, mener SSP-koordinator Knud-Erik Bohlman: ”I vores system er der normalt utrolig megen snak. Nogle gange snakker vi næsten børnene ihjel. Men musikken er den korteste vej til kontakt, og nogle gange er det bedre at lave noget sammen. Så kommer dialogen bagefter. Og det virker bedre for nogle af dem, der for nogle af dem, der normalt er svære at nå.”

Projektet er støttet af Integrationsministeriet, BRF Kredit og en række andre bidragsydere.